Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Springningen skudt i gang til WEG med masser af drama!

I dag blev første runde til WEG i Normandiet afholdt i ridebanespringning. Det har været en dag med masser af dramatik og nerver, der har siddet uden på tøjet - flere heste enten stoppede eller bragede igennem den specielt designede mur og forholdsvist mange ryttere faldt af. Heriblandt et par af de mere kendte ryttere bl.a. Doda de Miranda samt den unge Jos Verlooy, som bl.a. deltog i sidste års EM i Herning. Intet mindre end 10 ryttere udgik i dagens klasse, og langt de fleste var pga. fald fra hest.

I klassen var intet mindre end 153 til start af verdens bedste ryttere, og metoden er en såkaldt jagtspringning, hvor der ikke gives fejl for et stop (men to stop giver diskvalifikation) og hver gang der falder en bom, kommer der 4 sekunder ekstra lagt på tiden rytteren red igennem banen på.

Første danske rytter var Torben Frandsen med start nr. 33. Han red den velspringende Solos Concept e. Capitol x Corofino godt rundt på banen, men undervejs faldt der desværre to bomme, og han sluttede med den samlede tid på 101,29 sek.

Som start nr. 40 havde vi nok feltets yngste rytter Bertram Allen. D. 1. august fyldte han 19 år. Og sikke en tur den meget unge rytter havde sig! Han red hurtigere end alle de andre af verdens aller bedste speedryttere, og lagde sig i spidsen i tiden 77,01 sek. Det gjorde han på trods af at mange af de bedste ryttere efterfølgende forsøgte at lægge sig i spidsen, som vi skred frem i klassen. At det var en tid, som fik lov til at holde helt til sidst, er mere end hvad man kunne have forestillet sig.

Med start nr. 77 havde vi den anden danske rytter på banen. Det var Thomas Sandgaard på den yderst velspringende Amarone e. Arpeggio x Postdam. Men Amarone synes at muren - som er malet som et bjerglandsskab - var farlig, og der indløb sig desværre et enkelt stop. Dette skete til trods for Thomas' bestræbelser på at vise Amarone, at muren ikke var farlig inden de red igennem start. Det lykkedes Thomas at komme over i andet forsøg, og de var ellers fejlfri på forhindringerne. Han sluttede i tiden 96,31 sek.

Patrice Delaveau med startnr. 103 gjorde på hjemmebane et godt forsøg på at slå Bertram. Patrice red en flot fejlfri tur på Orient Express e. Quick Star x Le Tot de Semilly i tiden 77,18 sek, og den tid skulle vise sig at ligge ham på en 2. plads.


Næste dansker var med start nr. 113 Søren Pedersen på Tailormade Esperanza de Rebel. De havde en suveræn runde fejlfri runde i tiden 82,00 sek.


Start nr. 129, Abdelkebir Quaddar på Quickly de Kreisker e. Diamant de Semilly x Laudanum xx, gjorde et stærkt forsøg for at ride hurtigere end Bertram Allen, og det lykkedes ham. Han red i tiden 75,84 sek og havde den hurtigste tid af dem alle, men en enkel bom undervejs gav ham sluttiden på 79,84 sek.

Gregory Wathelet fra Belgien på Conrad de Hus e. Con Air red med startnr. 140 også en suveræn tur i tiden 77,33 sek, hvilket rakte til en 3. plads i dagens afdeling.

Andreas Schou red som rytter nr. 151 en helt super tur på Lenardo der Kleine e. Lenardo x Fabelhaft. Undervejs fik han en ærgerlig bom på indspringet i den dobbelte lodret bestående af planker, som faldt ved den mindste berøring. Han sluttede i alt i tiden 83,68 sek.


Vi havde også et par andre danske islæt på VM banen i dag. Carisma e. Cardento x Maraton, som tidligere har været redet og ejet af Emilie Martinsen blev redet af den israelske rytter Danielle Goldstein.
Også den dansk avlede Bøgegaardens Apollonia var til start med sin østriske rytter Stefanie Bistan, og en nuværende dansk ejet hest Centina 10, ejet af Glen Nielsen, blev redet af dansk bosatte Bruce Goodin.


Efter dagens runde, så ligger danskerne foreløbigt individuelt som:
Nr. 21 Søren Pedersen, nr. 32 Andreas Schou, nr. 104 Thomas Sandgaard samt Torben Frandsen som nr. 117.
Samlet sluttede Danmark efter første afdeling af holdkonkurrencen som nr. 17 med i alt 15,47 fejl, men der er en dag igen i morgen.

Foreløbig top tre i holdkonkurrencen er Frankrig som er i spidsen, Sverige som ligger til en sølvmedalje samt USA som ligger til en bronzemedalje.

I morgen fortsættes anden runde af holdkonkurrencen kl. 9.10, som også tæller til den individuelle konkurrence.


Hvordan fungerer pointtildelingen til WEG i springning, siden alle de skæve tal kommer i spil?

Første runde foregår som ovenfor skrevet i metoden "jagtspringning", som vil sige at alle fejl på forhindringerne bliver omdannet til 4 strafsekunder, som tillægges tiden. Stop giver ikke nogen ekstra sekunder, med mindre at tiden skal stoppes for at sætte springet op igen. Men ellers er straftiden den tid, rytteren bruger for at ride hen til forhindringen en gang til. To stop rundt på banen giver en diskvalifikation.
Efter denne runde skal der regnes lidt.
Vinderen af første runde slutter med 0 fejl. Nr. 2 af første runde, får det halve antal fejl end den tid, der er redet til i difference mellem nr. 1 og nr. 2 - dvs. hvis nr. 1 rider i tiden 80,00 og nr. 2 rider i tiden 81,00, slutter nr. 2 med 0,5 fejl. Hvis nr. 3 så har redet i tiden 83,00, er det igen differencen mellem nr. 1 og 3 som tæller, og dvs. nr. 3 får 1,5 fejl og så fremdeles.

Kilder: normandy2014.com


Tilføjet d. 02-09-2014 kl. 23:29 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
13-09-20 Ungheste af kvalitet på Kongsdalens Rideklub
31-08-20 9 hold videre til Agria DRF-finalen
07-02-20 Ungryttere og juniorer er udtaget til bruttotruppen i springning
04-02-20 Spring-seniorer udtaget til bruttotruppen
04-01-20 Martin Fuchs bedste på Longines ranglisten
19-10-19 Sejr til Karoline i CSI Pony 120cm
19-10-19 Hurtige ponyer og norsk sejr
19-10-19 Intenst opgør i Medium Tour finalen
19-10-19 Andenplads til Emilie Henningsen Schaefer i CSI1*
18-10-19 Helt urørlig Guido Jun Klatte i 140cm CSI3*


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider