Logo used for printing

HN afstemning
Hvor mange penge bruger du om måneden på din hest? Pr. hest

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spyt-test lovende til påvisning af koliksmerter

Akutte mavesmerter hos heste som følge af kolik, vil potentielt i fremtiden kunne konstateres ud fra en simpel spyt-test af enzymer i hestens mund, ifølge en gruppe spanske forskere. Forskerne har gennemført et lovende pilotstudie, der afslører signifikante forskelle i målingerne mellem syge og raske heste

 

Mave kolik - et hyppigt og alvorligt problem

Akutte mavesmerter er et hyppigt problem hos heste og hesteejere. Kolik forbindes med forskellige niveauer af smerte, der ofte er indikerende for alvoren af tilfældet og udgør en vigtig del af dyrlægens diagnosticering. Dertil er der udviklet forskellige skalaer til diagnosticering af alvoren ud fra kolikrelaterede smertesymptomer i maveregionen hos heste.

 

Spyt-test praktisk, let og billigt diagnostiseringsværktøj

En simpel spyt-test, der ud fra enzymer kan påvise om hesten har koliksmerter virker lovende ifølge en gruppe spanske forskere, der har udviklet metoden.

 

Udvikling af spyt-baserede tests (spyt alfa-amalyse tests) er populære blandt producenter og brugere, eftersom de betragtes som en ikke invasiv metode for at indhente biomarkører for kortison-niveauer og stress-hormoner hos hesten.

 

Metoden er samtidig let at anvende og generelt billig at benytte sig af, som supplerende diagnostiseringsværktøj.

 

 

Forsøg med syge og raske heste

I forsøget blev bio-markørerne analyseret hos en gruppe heste med akut kolik og sammenlignet med en sund kontrol gruppe.

 

Biomarkør-niveauerne blev registreret ud fra en standard 5-punktsskala for klassifikation - en såkaldt EAAP skala (Equine Acute Absominal Pain skala - der går fra generel irritation og at hesten vender sig om imod sine flanker, til fuldstændig kollaps). Derudover målte forskerne tillige hestens puls, vejrtrækning og plasma syre niveauer.

 

I alt 30 heste indgik i forsøget, heraf var de 19 diagnosticeret med akutte mavesmerter relateret de forskellige grader af kolik. Koliksymptomerne var observeret hos de smertepåvirkede heste i mindre end en dag forud for målingerne, hvoraf to af tilfældene dog under forsøget fik et dødeligt udfald. De øvrige 11 heste i kontrolgruppen blev undersøgt som værende sunde og raske uden kolik symptomer.

 

Pilotforsøget afslørede lovende og signifikante resultater

Spyt prøverne blandt de heste der udviste koliksymptomer viste sig signifikant forskellige fra de sunde heste. Spyt Alpha-amalyse resultaterne havde en median der var 25,5 gangg højere hos de heste der havde mavesmerter, sammenlignet med de sunde heste. Spyt kortisonniveauerne, var ligeledes højere hos de syge heste. Ingen af de to målingers resultater korrelererede imidlertid med hestenes puls, respirations rate og pasma syre niveauer eller serum amyloid - et protein som erfaringsmæssigt forøges i hesten ved akut betændelsestilstand.

 

Forskningsholdet konkluderede udfra pilotstudiet, at metoden med at anvende Alpha-amylase målinger som biomarkører ud fra spyt tests, kan udgøre et potentielt nyttigt værktøj til at identificere smerterelateret stress hos hesten som følge af sygdomstilstande i maveregionen, da den målte forskel i niveauerne mellem de syges og raske heste var signifikant.

 

Forskellene i kortisonniveauerne korrelerede derimod ikke med smerteskalaen i dette pilotstudie, til trods for at de kolikramte heste havde højere kortison niveauer end de raske heste.

 

Forskerne vurderer imidlertid at det er relevant at undersøge Alpha-Amylase værdierne nærmere med henblik på prognosticering, idet de højeste niveauer i dette studie, blev identificeret hos de to heste der ikke overlevede deres koliktilfælde.

 

Forskerne konkluderer at der er grundlag for et opfølgende studie

Forskerne mener på baggrund af de lovende resultater, at det absolut er relevant at følge pilotstudiet op med et større efterfølgende studie, hvor der tillige undersøges for forskelle i de forskellige biomarkører relateret til hvilken type af akutte mavesmerter der er tale om.

 

Forskerne erkender samtidig at der er en række begrænsninger i deres indledende pilotstudie, som der skal forsøges taget højde for i et større opfølgende studie. Fx er det muligt at andre smerterelaterede tilstande i hesten end det der blev målt - nemlig smerter i maveregion, kan have påvirket resultaterne i spyt testens amylase værdier.

 

Studiet blev gennemført i samarbejdde med et kombineret forskerteam fra University of Murcia i Spanien og University of Extremadura.

 

Kilde Salivary alpha-amylase activity and cortisol in horses with acute abdominal disease: a pilot study
María Dolores Contreras-Aguilar, Damián Escribano, María Martín-Cuervo, Fernando Tecles and Jose Joaquín Cerón
BMC Veterinary Research 2018 14:156 doi.org/10.1186/s12917-018-1482-4, som kan tilgås her

Studiet blev pupliceret på engelsk under Creative Commons License, og kan derfor tilgås her

 

Billede

 

Akutte mavesmerter i heste som f.eks. forårsager kolik, vil i fremtiden kunne konstateres ud fra en simpel spyt-test, af enzymer i hestens mund, mener en gruppe spanske forskere, der har gennemført et lovende pilotstudie på området, der afslørede signifikante forskelle mellem syge og raske heste (Arkivfoto)

 


Tilføjet d. 14-05-2018 kl. 11:30 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
21-03-18 Bændelorm: Spytprøver minimerer behovet for medicin
10-08-15 Isabell Werth’s Warum Nicht er død
16-07-14 Kolikoperationer - tør du?
11-03-14 Kolik - kend den på tegnene!
16-01-14 Kolikheste i vinterhalvåret
06-02-14 Test for sommereksem på vej
19-10-13 At undgå kolik
03-12-14 Vinterudfordringer i hesteholdet
14-06-10 Ikke større risiko ved kolikoperation af ældre heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider