Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Forebyg efterårets kolik og diarré tilfælde

Forebyg efterårets mange tilfælde med forstoppelse, kolik og diarré ved gradvisog behørig parasitforebyggelse, til gavn for dig selv og din hest

 

Undgå efterårets hyppige problem

Det er efterår. Temperaturerne er for nedadgående, og det er tid til at forberede sig på koldere tider. Det er desværre også sæson for efterårets mange forstoppelses-kolikker, som ofte ses i tæt sammenhæng med overgangsfodring og kraftige ormebyrder hos hesten. Det anbefales derfor, at man får taget den halvårlige gødningsprøve nu, hvis du ikke allerede har fået taget den, og det er vigtigt at være omhyggelig med en gradvis overgangsfodring.

 

Heste er ofte særligt udatte for diarré og kolikanfald i denne tid, hvilket oftest skyldes ormeangreb og omlægning af foder til vinderhalvåret.

 

 

Ændringer i fodring og miljø
Der kan være flere årsager til at hestene typisk får kolik om efteråret, men en af forklaringerne er sandsynligvis, at hestene dels står mere stille end de har gjort henover sommeren og dels at deres tarmsystem skal vænne sig til staldfodring. Som oftest bliver der fodret anderledes på vinterfolden eller i boksen og det skal tarmsystemet vænnes gradvist til. Halmen er ofte synderen bag forstoppelses-kolikker såvel som store mængder kraftfoder. Hesten får typisk halm i store mængder, når den skal slankes igen.

 

Hestene er ligeledes udsat på denne tid efter en lang græsnings-sæson med et højt smittepres, hvad angår orm. Det er derfor ret vigtigt at få undersøgt og behandlet sine heste for orm i den første del af efteråret. Og det er der flere gode grunde til:

  • Hestene har gennem en lang græsningssæson kunnet hævet smittepresset i græsset til et højt niveau, der når sit klimaks i august-september. Ormebehandlinger vil nedsætte ægudskillelsen og dermed ormesmitten betragteligt
  • Orm, der optages i efteråret, vil være tilbøjelige til at gå i en vinterdvale i hesten. Her kapsler de sig ind i små cyster i tarmvæggen, hvor de er beskyttet mod de fleste ormemidler. Ingen ormekure har fuld effekt mod disse indkapslede stadier. Det er derfor vigtigt at få ormebehandlet inden denne dvale indtræder.
  • Har hesten mange af disse indkapslede ormestadier i størrelsesordenen flere hundrede tusinde, risikerer man ved ormebehandling at vække disse dvalende orm til live, hvilket medfører alvorlig livstruende diarre. I disse tilfælde er dødeligheden 50%. Dette er endnu en grund til så vidt muligt at undgå behandlinger om vinteren. Vigtigst af alt er at få undersøgt for ormemiddelresistens. Dette bør gøres årligt i enhver besætning for på denne måde at sikre, at det anvendte middel stadig har den ønskede effekt. Efteråret er et oplagt tidspunkt at få dette gjort på.

Vinteren er sæson for ormesygdomme, såsom kolik og diarré. Den valgte ormekur skal derfor være effektiv for at undgå disse sygdomme", så konsulterer dyrlægen, så du er sikker på at din hest får den rigtige kur.

 

Billede

 

Forebyg efterårets mange tilfælde med forstoppelse, kolik og diarré ved gradvisog behørig parasitforebyggelse, til gavn for dig selv og din hest (Arkivfoto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 16-10-2019 kl. 14:46 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
14-05-18 Spyt-test lovende til påvisning af koliksmerter
10-08-15 Isabell Werth’s Warum Nicht er død
16-07-14 Kolikoperationer - tør du?
11-03-14 Kolik - kend den på tegnene!
16-01-14 Kolikheste i vinterhalvåret
19-10-13 At undgå kolik
17-03-13 Antibiotika kan forårsage diarre
03-12-14 Vinterudfordringer i hesteholdet
14-06-10 Ikke større risiko ved kolikoperation af ældre heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider