Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

John Byrialsen får undsætning af kineser

Den omstridte og stærkt forgældede stutterieejer John Byrialsen, der i august blev afsløret i en omfattende hestevelfærdsskandale, får nu hjælp af en kinesisk rigmand til at drive sit stutteri videre.

 

Rygter om Byrialsens færden

En færdig mand i hestebranchen. Sådan har mange betragtet John Byriasen, efter afsløringen af den omfattende hestevelfærdsskandale på hans polske stutteri, som blev afsløret i august måned i år, og de offentliggøresen af de mangeårige problemer med hestevelfærden på hans øvrige ejendomme og omfattende økonomiske udfordringer.

 

Rygterne har samtidig svirret om Byriasens færden siden afsløringen. Der har været meldinger om, at John Byrialsen flere gange har været i Kina, og gisningerne er gået på, hvorvidt John Byrialsen ville forsøge sig at alliere sig med kineserne, for at kunne fortsætte sine aktiviteter og benytte anledningen til at sælge ud til sine kinesiske forbindelser, eller evt. på sigt at finde andre græsgange for sine aktiviteter.


Giver tilsyneladende ikke op
John Byrialsens seneste udenlandsrejser har tilsyneladende ikke været forgæves og afslører at han ikke har tænkt sig at kaste håndklædet i ringen, men er blevet reddet af en kinesisk rigmand. Det fremgår af en officiel Tingbogsudskrift som BT og Viborg Stifts Folkeblad nu er kommet i besiddelse af.


Ifølge Tingbogen har den kinesiske rigmand Yong Yun Zhang indfriet pant på seks mio. kroner, som Den Jyske Sparekasse havde taget i John Byrialsens ejendom i Skals, stutteri Viegaard.
Konfronteret med disse oplysninger bekræfter John Byrialsen overfor BT, at Tong Yun Zhang har købt ham fri af pantet. Men derudover er John Byrialsen yderst sparsom med oplysninger. "Det, der vedrører min forretning, det udtaler jeg mig ikke om til pressen. Jeg driver ikke min forretning i avisen, lyder det fra den 56-årige hesteavler til avisen. Endvidere vil han ikke komme nærmere ind på hvem redningsmanden er, da han bliver konfronteret med spørgsmålet af avisen.

 

Fortsatte økonomiske udfordringer
Til trods for den store kapitalindsprøjtning som kineseren har tilført selskabet, har John Byrialsen fortsat økonomiske udfordringer. Byrialsen har yderligere pant i sin ejendom for mere end 3 millioner kroner, og et utal af ubetalte regninger fra lokale leverandører til sit hesteimperium, som bl.a. omfatter smede, dyrlæger, olieselskaber, advokater m.m.

 

Der kan således blive behov for yderligere kapitalinsprøjtninger førend Byrialsen er på fode igen, ligesom det må forventes at Byrialsen ikke fremover vil få de bedste kreditvilkår, hos de leverandører han kan få til at levere varer og serviceydelser til sig.

 

Billede


Forsidefoto: pogotowiedla Zwierzat


Tilføjet d. 21-09-2013 kl. 22:39 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
01-04-18 Er den gal igen hos John Byrialsen?
10-12-16 Vanrøgt afsløret af heste-selfie
30-08-15 Vanrøgt: meter lange hove!
03-09-15 Tidligere døende føl vinder championat
15-11-14 Livstidsdom for forsømmelse af forfangne ponyer
07-09-14 Fra livstruet hest til glansbillede
14-06-14 Ejeren til Dujardins adoptionspony fængslet
09-06-14 Dujardin adopterer vanrøgtet pony
27-04-14 Banebygger dømt for vanrøgt
25-03-14 Hestekrisen spidser yderligere til!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider