Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Roger Yves Bost Europamester 2013

På en fantastisk springende Castle Forbes Myrtille Paulois (Dollar du Murier/Grand Veneur) kunne Roger Yves Bost som den eneste rytter under EM, holde sig fejlfri på springene i alle runder!


Kun en enkelt tidsfejl og 0,58 strafpoint fra førstedagens tidsspringning står Bost og Myrtille Paulois til last i slutregnskabet, så sejren må siges at være helt fortjent.


Billede

Franskmanden har helt sin egen stil i sadlen, men at han er yderst effektiv kan der med dagens guldmedalje ikke være tvivl om!
Foto: JP-Photo.dk


Den franske toprytter har i forvejen haft stor succes i bl.a. Global Champions Tour også i denne sæson og bliver altid bemærket for hans noget særegne stil. Så meget desto mere lever publikum med, hver gang han rider og stemningen under dagens finalerunder var ganske enkelt fantastisk.


Billede

Roger Yves Bost med guldmedaljen om halsen. Foto: JP-Photo.dk


Storbritanniens Ben Maher og Cella (BWP e. Cento/Chin Chin) vandt sølv men tabte også guldet i dagens finalerunder. Som de eneste kom de i dag til finalen med et rent nul på kontoen indtil et enkelt nedslag i første finalerunde henviste dem til 2. pladsen. Maher og Cella gjorde dog et stærkt comeback i anden finalerunde hvor de leverede en suveræn fejlfri runde og dermed lagde yderligere pres på Roger Yves Bost der således ikke kunne tillade sig et nedslag undervejs, uden at ryge ned på 3. pladsen.


Billede

Ben Maher og fantastiske Cella. Foto: JP-Photo.dk


Ligeledes fra Storbritannien er bronzemedaljetageren Scott Brash var den eneste rytter i dag, der kunne levere 2 helt fejlfrie runder på den 11-årige Hello Sanctos (SBS e. Quasimodo van de Molendreef/Nabab de Reve).


Billede

Bronze-vinderen Scott Brash og Hello Sanctos. Foto: JP-Photo.dk

Sveriges springhelt Rolf-Göran Bengtsson måtte desværre indkassere et enkelt nedslag i hver af dagens 2 finalerunder og dermed blev det i stedet for medaljer til en utaknemmelig 4. plads på 14-årige Casall Ask (Holst. e. Caretino/Lavall I).


Schweiz' regerende olympiske mester må ærgre sig godt og grundigt ovenpå dagens finalerunder. Efter første finalerunde lå han og OL-hesten Nino des Buissonnets (SF e. Kannan/Narcos II) til en bronzemedalje og i sidste finalerunde var de da også suverænt og fejlfrit undervejs indtil den afsluttende trekombination, hvor Nino på b-elementet mistede modet og refuserede. Guerdat drejede resolut fra og red på igen og denne gang lykkedes det, dog med et nedslag til følge. Alt i alt kostede refuseringen dem 8 fejl samt 4 for overskridelse af den fejlfri tid, til sammen 12 fejl, et slutresultat på 16,29 fejl og en 8. plads.


Andreas Schou og Vivaldi K har bevist høj klasse og stort potentiale under hele EM og i den sidste finalerunde præsterede de også, en fantastisk fejlfri runde på springene med blot en enkelt tidsfejl til følge og fik dermed redet sig op i slutstillingen til en 15. plads.


Billede

Andreas Schou & Vivaldi K. Foto: JP-Photo.dk

 

Søren Nørgaard Pedersen og Tailormade Esperanza de Rebel (Holst. e. Rebel Z I/Corofino I) lå inden sidste finalerunde som nr. 13 og med mulighed for at ride sig ind i top 10, men en øjensynligt lidt træt Esperanza krydsede målstregen med to nedslag og en enkelt tidsfejl på kontoen. Alligevel slutter Søren på en flot 17. plads!


Billede

Søren Nørgaard Pedersen & Tailormade Esperanza de Rebel. Foto: JP-Photo.dk


De to danskere sikrer dermed de bedste individuelle EM-resultater i ridebanespringning i årevis!


Se det fulde resultat i dette link


 

Tilføjet d. 24-08-2013 kl. 17:29 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
02-09-20 De unge suveræne i dressur ved EM
31-08-20 Corona får konsekvenser for Messecenter Herning
30-08-20 Tre på stribe til Sophia
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
29-08-20 Individuelt EM sølv til Sophia og Adriano
25-08-20 Ingen ændringer til pony EM-holdet
20-06-20 Nye retningslinjer gør EM deltagelse mulig
17-06-20 Ingen unge danskere til EM i dressur
07-04-20 EM i ponydressur aflyst
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider