Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Favoritterne i topform på EM’s første dag

Dagens top 10 i den første klasse ved EM i Herning, udgjordes med få undtagelser hovedsageligt af de i forvejen udsete topkandidater til medaljerne.


Dagens klasse tæller for springrytternes vedkommende både i den individuelle stilling og i holdkonkurrencen, derfor gav topfavoritterne gas fra start til slut.
Eventuelle fejl blev omregnet til tid og lagt oveni den rundens tid. Derfor kunne man godt være med i toppen på trods af et nedslag, hvilket bl.a. gjorde sig gældende for svenske Jens Fredricsson, der leverede dagens absolut hurtigste tid på Lunatic (SWB e. Landlord/Utrillo) - 74,9 sekunder stoppede uret på, og det ville have sat dem suverænt i spidsen af den samlede stilling, hvis ikke det var for et ærgerligt nedslag, der resulterede i 4 strafsekunder og en samlet til på 78,9 sekunder. Dog stadig nok til en 6. plads i dagens klasse og den foreløbige samlede stilling.


De danske ryttere præsterede overordnet set godt, men specielt Andreas Schou på Vivaldi K (KWPN e. Indoctro/Nimmerdor) og Søren Nørgaard Pedersen på Tailormade Esperanza de Rebel (Holst. e. Rebel Z I/Corofino I) virkede til at ramme formen perfekt med hver deres nulrunde. Særligt Andreas og Vivaldi red sig ind i topkampen med en ganske god tid, hvilket resulterede i en placering som nummer 17 i dagens klasse.
Søren og Esperanza sluttede som nummer 32.
Thomas Sandgaard og Amarone (Westf. e. Arpeggio/Potsdam) viste fremragende springning, men to lette nedslag placerede dem langt væk fra toppen af klassen. Med lidt mere held kan de to dog sagtens gøre en god figur i de kommende nationsspringninger.
Charlotte von Rönnes Cartani (Holst. e. Carthago/Landgraf I) så lidt mat ud i dagens klasse og rørte flere bomme undervejs. Kun 2 faldt, men kombineret med en langsom tid placerede det dem på en 63. plads.


Engelske Ben Maher satte sig på førstepladsen med den utroligt velspringende Cella (BWP e. Cento/Chin Chin) i lynhurtige 76,31 sekunder og henviste dermed med 0,58 sekunder den regerende olympiske mester Steve Guerdat og Nino des Buissonets (SF e. Kannan/Narcos II) til andenpladsen.
Franske Roger Yves Bost aka Master of the faster, satsede hele butikken på Castle Forbes Myrtille du Paulois (SF e. Dollar du Murier/Grand Veneur), alligevel rakte det ikke til mere end 3. pladsen.


Rolf-Göran Bengtsson og Casall Ask (Holst. e. Caretino/Lavall I) viste god form og fremragende springning. De to red sig uden at oversatse, ind på klassens 7. plads.


Franske Patrice Delaveau og Orient Express (SF e. Quick Star/Le Tot de Semilly) hørte på forhånd til en af de ekvipager der tilskrives medaljechancer og er uden tvivl en af ankermændene på det franske hold. Med klassens næstbedste tid, havde de også lagt rigtigt godt i den samlede stilling, men med et enkelt nedslag ligger de i stedet på 8. pladsen.


Tyske Daniel Deusser og den tiltalende hingst Cornet d'Amour (Westf. e. Cornet Obolensky/Damiani) leverede en overlegen nulrunde uden at satse for meget på tiden. De to sluttede som nummer 10 og ligner kandidater til topkampen i den individuelle stilling.


Mere overraskende var det dog, at se de 3 øvrige tyske ryttere, Ludger Beerbaum/Chiara, Christian Ahlmann/Codex One og Carsten-Otto Nagel/Corradina med hver 4 fejl placeret på hhv. 22., 23. og 24. pladsen.


Hverken de hollandske eller øvrige britiske ryttere præsterede som ellers forventet. Kampen om holdguldet virker unægtelig særdeles åben efter dagens klasse, hvor ryttere som Maikel van der Vleuten (NED) og William Funnel (GBR) overraskende nok befinder sig i den sidste tredjedel af klassens resultatliste.
De irske, franske, italienske og svenske ryttere præsterede med enkelte undtagelser særdeles godt og viser overvejende god form.
Dagens resultater tæller med i onsdag og torsdags to runder af nationsspringningen, men meget kan endnu ændre sig, specielt når springene bliver højere, bredere og linjeføringerne sværere de kommende dage.


Dagens resultater vil blive omregnet til fejl og rytterne vil i den samlede hold såvel som individuelle stilling blive tildelt fejl svarende til en omregning af den tid, de i dagens klasse var langsommere end vinderen.


Det vil sige, at Ben Maher og Cella som de eneste er videre i den individuelle stilling med 0 fejl, mens Steve Guerdat og Nino des Buissonets følger efter med 0,29 fejl . Roger Yves Bost ligger på tredjepladsen med 0,58 fejl foran Luciana Diniz (Portugal) med 0,85 fejl.


Andreas Schou og Vivaldi K ligger som bedste dansker på en 17. plads med 2,92 fejl.

 

Se den foreløbige individuelle stilling i dette link

 

I holdkonkurrencen fører franskmændene med 3,14 fejl foran England som har 8,18 fejl efterfulgt af Schweiz på tredjepladsen med 8,45 fejl.
Danmark ligger på en foreløbig 12. plads med 17,08 fejl.


 

Tilføjet d. 20-08-2013 kl. 21:03 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
02-09-20 De unge suveræne i dressur ved EM
31-08-20 Corona får konsekvenser for Messecenter Herning
30-08-20 Tre på stribe til Sophia
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
29-08-20 Individuelt EM sølv til Sophia og Adriano
25-08-20 Ingen ændringer til pony EM-holdet
20-06-20 Nye retningslinjer gør EM deltagelse mulig
17-06-20 Ingen unge danskere til EM i dressur
07-04-20 EM i ponydressur aflyst
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider