Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Redningsmands beretning fra Posadowo

For dyrevelfærdsinspektør Bogdan Trojanek var mødet ved ankomsten til Byrialsens stutteri, både chokerende, overvældende og stærkt følelsesladet

 

Bogdan Trojanek er inspektør i den dyrevelfærdsorganisation, der har fjernet de i alt 66 heste der var i dårligst forfatning. Han var derfor blandt de første på stedet til at tilse de vanrøgtede heste. Trojanek fortæller efterfølgende i et interview til den regionale TV-station GK24 om sit første indtryk på det dansk lejede stutteri.

 

Rystende oplevelse
Trojanek siger om det syn der mødte ham ved ankomsten til John Byrialsens polske stutteri. "Jeg blev svag i benene ved ankomsten til Posadowo. Flere af hestene stod i bitte små celler. Der var ikke engang tale om rigtige hestebokse. De stod klemt og de kæmpede med hinanden for at få mere plads, sparkede og sårede hinanden. Jeg tror aldrig de heste har set et græsstrå. De fleste var frygteligt underernærede" fortæller Trojanek til den regionale TV station GK24.


Rørt til tårer
Synet af en sort hingst, der vaklede på benene og med besvær kæmpede med at opretholde sin balance rørte hele redningsmandsskabet. "Man har intet hjerte, hvis man bringer dyr i en sådan tilstand, tilkendegiver dyrevelfærdsinspektøren i interviewet. Det er tydeligt det syn har indprentet sig i hans bevidsthed for bestandig, og han har besvær med at undertrykke sine tårer.
"Aldrig i mit liv har jeg mødt en mand der var så grusom mod dyr", udtaler Trojanek med vrede i stemmen.


Overlevede ikke befrielsen
Trojanek udtaler: "For flere af hestene var det i sidste time de blev reddet. Havde det været et spørgsmål om dage, havde det været for sent at redde deres liv".


Det var ikke et spørgsmål om dage, og ikke alle var så heldige. For andre var det for sent. To hopper overlevede ikke befrielsen. Ifølge dyrevelfærdsinspektøren kørte den danske ejer selv ligene af de to udsultede dyr ud med en gaffeltruck. Yderligere heste overlevede ikke natten efter de var blevet reddet ud. Så tæt på, og alligevel ikke.


Pleje og omsorg

Blandt de tre frygteligt udtærede og usultede heste han fik overdraget i sin varetægt, var den sorte hingst, der havde gjort så stort et indtryk på Bogdan Trojanek og alle de andre dyreværnsfolk. Han fik lov at tage den med sig fra Posadowa, "De heste der blev overdraget mig var kun skind og ben, nærmest skeletter. Den sorte hingst har det dog værst og tilstanden er kritisk. Mirakuløst lykkedes det os at køre ham fra Posasowo til Szczecinek, hvor jeg bor. Han er kun 6 år gammel, men ligner et skellet og han har store åbne sår. Vi har kæmpet hele natten for hans liv. Hvis han overlever skal jeg bruge mindst et år med kærlig pleje og ordentlig ernæring" udtaler Trojanek til TV-stationen.


Det er denne hest han fremviser i sit interview til GK24 og som han har givet et midlertidigt hjem. "Han er i en forfærdelig tilstand, men kæmper for sit liv" udtaler Trojanek til TV-stationen. De næste dage vil vise om hingsten overlever sin værste livskrise.


Se det polske TV-indslag her

 


Billede

 

Forsidefoto: Dyrevelfærdsinspektøren Bogdan Trojanek og hans plejebarn, den sorte hingst

 


Tilføjet d. 14-08-2013 kl. 23:20 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
01-04-18 Er den gal igen hos John Byrialsen?
10-12-16 Vanrøgt afsløret af heste-selfie
30-08-15 Vanrøgt: meter lange hove!
03-09-15 Tidligere døende føl vinder championat
15-11-14 Livstidsdom for forsømmelse af forfangne ponyer
07-09-14 Fra livstruet hest til glansbillede
14-06-14 Ejeren til Dujardins adoptionspony fængslet
09-06-14 Dujardin adopterer vanrøgtet pony
27-04-14 Banebygger dømt for vanrøgt
25-03-14 Hestekrisen spidser yderligere til!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider