Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nye Hestepas og chips inden 2015!   Opdateret

 

Hvadenten du har ærgret dig over at skulle igennem hele pasmøllen igen

- eller måske så muligheden for at få et nyt og smart digitalt hestepas -

må vi heldigvis hhv. desværre meddele at nedenstående historie var en

 

APRILSNAR !

 

Mange bøvler stadig med at få formaliteterne på plads omkring chipning og hestepas. Og hesteejernes frustrationer kommer som i f.eks. dette tilfælde let til at gå udover sagesløse medarbejdere hos de myndigheder, der er sat til at håndhæve de ny regler.

 

Derfor kan det umiddelbart virke chokerende at de nuværende hestepas allerede i 2015 skal erstattes af nye digitale hestepas. Og at alle chips samtidigt skal erstattes af ny. Men det er nødvendigt for at leve op til Danmarks og EU's nye strategi om digital kommunikation og et fælles digitaliseret marked i år 2015. Som hovedregel skal al kommunikation mellem borgere og myndighed fra 2015 foregå digitalt og kun meget "svage" borgere (der tales om 80+ år) kan få dispensation fra dette krav.

 

I flere lande erkender man samtidigt at det var en fejl at kaste sig ud i et registreringssystem, som primært baserer sig på at hesten er en fødevare. Og det var en ligeså stor fejl at benytte en 30 år gammel chip-teknologi (LF-RFID), når en ny, bedre og billigere teknologi (NFC) i vores mobiltelefoner står foran et universelt gennembrud til adskillige andre formål, som sikre betalinger, dørlåse m.m.


Hvem skal stå for det ny digitale hestepas?

I forbindelse med det danske formandsskabs konference A Digital Single Market by 2015 i februar mødte Heste-Nettet ved et tilfælde den hollandske projektleder Lezers de Gek Houden og hans franske kollega Anèt Vriel fra EU-projektet "Horsepassport".

 

Billede

 

Project Horsepassport omfatter lige nu Holland, Belgien, Frankrig og Italien, som allerede senere i år vil indføre det ny digitale pas som et alternativ til de gammeldags pas frem til disse udgår i 2015. Men Lezers og Anèt kunne afsløre at EU-kommisionen er så begejstret for projektet, at de allerede har planer om via en forordning at gøre de digitale pas til et lovkrav i de øvrige medlemslande.

 

Efter konferencen, hvor planerne blev fremlagt på et særligt møde for flere landes myndigheder, har disse ifølge Lezers også reageret positivt på oplægget. Og Lezers har netop oplyst os om at Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet for at få testet de ny pas i Danmark har besluttet at der foreløbigt kan udstedes 2000 af de ny digitale hestepas som alternativ til de gammeldags hestepas. Administrationen bliver fordelt på op til 20 hestedyrlæger, som altså i første omgang hver vil kunne chippe mindst 100 heste med de ny chips og udstede de tilhørende digitale hestepas. Heste og dyrlæger til forsøget udvælges på basis af ansøgning direkte til projekt Horsepassport.

 

Hvad er fordelene ved det ny digitale hestepas?

"Vi har forsøgt at tage ved lære af alle de problemer, der har vist sig med de nuværende pas" udtaler Lezers til Heste-Nettet. "Samtidigt tilbyder det digitale pas og de ny chips i sig selv nogle banebrydende muligheder for at gøre de ny pas til en hjælp for hesteejerne, hvor de nuværende snarere opfattes som en bureaukratisk formalitet. Kravene kan være direkte umulige at overholde i praksis. F.eks. når hesteejeren samtidigt bliver pålagt at opbevare det originale hestepas i stalden og indsende det til forskellige instanser ifm opdateringer, kåring eller lignende."

 

Med de digitale pas kan alle parter samtidigt tilgå originalen på http://www.horsepassport.eu. Og passet kan principielt ikke blive væk ifm ejerskifte eller udlån. Med de ny chips, der allerede kan aflæses med mange Android og Nokia telefoner samt med den kommende iPhone 5 forsvinder behovet for særlige scannere. Så på stævnepladsen - eller når man fanger man en løs hest - kan man umiddelbart aflæse hestens identitet og hvor den hører til.

 

Oplysningerne kommer til at ligge på portalen og ikke direkte på chippen. Så ejeren kan let opdatere opstaldningsoplysninger og lave ejerskifte. Ejeren kan også vælge, hvilke yderligere oplysninger andre kan få oplyst. Dyrlæger kan indrapportere behandlinger og medicinering. Avlsforbund kan enten vælge at lægge supplerende oplysninger på portalen eller i deres egen database, som så trækker på oplysninger fra portalen. Og endelig er det digitale pas fra starten internationalt, så man ikke risikerer forsinkelser og problemer med lokale myndigheder, hvis man har hesten med til udlandet.

 

"Som I kan se, har vi ved opbygningen af systemet i størst mulig udstrækning forsøgt at sætte hesteejeren i centrum" slutter Lezers de Gek Houden, der ligesom Anèt Vriel både er aktiv rytter og hobbyavler.

 

Hvor og hvornår kan jeg få mere at vide?

Portalen http://www.horsepassport.eu ventes at være klar på hollandsk, fransk, italiensk og engelsk omkring 1 juli. Inden udgangen af 2012 forventes det meste af portalen at blive oversat til de sprog, der benyttes i lande som deltager på forsøgsbasis. Det samme gælder de kommende apps til Android og Nokia smartphones samt (formentlig lidt senere) iPhone 5.

 

Heste-Nettet vil i den kommende tid forsøge at holde vores brugere opdateret om Horsepassport, så redaktionen modtager og viderebringer meget gerne spørgsmål vedrørende projektet.

 

Kunne du tænke dig at få din(e) hest(e) med i prøveordningen af det ny digitale hestepas, kan du allerede nu skrive (på engelsk) til dk@horsepassport.eu med de oplysninger, der bliver bedt om i mailformularen. Udover dyrlægens honorar for chipning og registrering er der ingen yderligere omkostninger forbundet med deltagelse i forsøgsordningen, da Horsepassport og Fødevarestyrelsen dækker alle øvrige omkostninger. Det digitale pas gælder i resten af hestens levetid og erstatter det nuværende trykte pas.

 

Ønsker du at medvirke som dyrlæge, skal du kontakte Anèt Vriel, anvr@horsepassport.eu (på fransk eller engelsk), som koordinerer dyrlægeautorisationerne, så hele landet bliver dækket ind. Du vil herefter modtage en formular med en række spørgsmål og krav. Bliver du godkendt, modtager du uden beregning såvel kursus som chips og nødvendig software til at udføre og aflæse registreringer.


Tilføjet d. 01-04-2012 kl. 02:21 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
16-04-17 Hestepas ikke bevis på ejerforhold
25-10-16 De fleste heste har passet på plads
22-09-14 Hestepas - nye stramninger
18-07-14 Hestepassystem spillet fallit
14-10-13 Øget kontrol af hestepas
10-10-13 HesteData er oppe igen!
01-07-13 Udbredt utilfredshed med hestepas
01-04-11 Fortsat tysk brændemærkning kan gavne dansk hesteavl!
02-06-10 ECHA udsteder ulovlige hestepas i Danmark
29-04-10 Opdateringer på Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider