Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Er SÅ RASENDE - videnscenter for hest...
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 16:34

OBS: Bemærkninger i tråden, der kan opfattes som trusler eller injurier er blevet fjernet af Heste-Nettet Support


Jeg er simpelthen så rasende over den behandling jeg fik idag da jeg ringede til videnscentret for hest.... Er så ubeskrivelig gal og i den grad overrasket over deres måde at behandle en ømfindig sag på XXXX ! Gud hvor er jeg træt af heste-p*isse-pas og alt det l*rt der følger med....

 

Sagen er den at jeg for ca 4 måneder siden hentede min absolut drømmehest hjem. Han er ejet af nogle jeg kender og vi har lavet en købsaftale på ham eftersom han skulle afhentes lidt hurtigt og pengene skulle jo først lige spares op. Så aftalen er at han skal betales til august, hvilket er helt på plads mellem mig og ejerne. Kontrakten er lavet og underskrevet.

Problemet er så at inden han kom til mig havde ejerne lånt ham ud til en tredie part, som jo fik hans pas med. Da jeg hentede hesten (direkte hos hende der lånte ham) havde hun glemt passet og vi aftalte at jeg kunne hente det en anden dag. Hun virkede virkelig ked af at skulle af med hesten, så jeg pressede ikke på.

Siden har jeg et par gange rykket hende for passet, men har endnu ikke fået det og tanken om, om jeg nogensinde får det har også været oppe og vende. Derfor ringede jeg idag til videnscentret for hest for at spørge dem til råds. Jeg tænkte at man i den forbindelse måske kunne afmelde passet og lave hesten et nyt. Men ak så nemt var det slet ikke.

 

Det var en mand jeg fik fat på og jeg fortalte ham jo naturligvis historien og spurgte så hvad der var af muligheder for mig, så hesten kunne få et pas igen. Svaret var: "Annuller handlen og hold fingrene væk fra den hest". Jeg blev noget paf og mundlam, men fik da fremstammet at hesten betød temmelig meget for mig, så det var ikke en mulighed, der måtte være en anden mulighed. Men manden her stod stædigt ved at jeg ikke skulle købe hesten. Jeg blev simpelthen så sur, så jeg spurgte om ikke han havde en kollega jeg måtte tale med. Hertil var svaret at om jeg talte med ham eller en kollega var jo ligemeget, for reglerne var lavet af personer langt oppe i hierakiet - af personer der tjente væsentlig mere end ham og jeg, selvom han jo gerne ville have del i deres løn, for den var nok bedre end hans osv osv. Til sidst måtte jeg bide ham af og høfligt men bestemt fortælle ham at jeg sådan set var ligeglad med hans lønsnak! Han måtte give mig nogle muligheder istedet for at snakke om sin løn.

 

Jeg talte med ham i over en halv time og der var virkelig intet kontruktivt i den samtale. Hans bedste bud var at aflive hesten, for den kunne ikke sælges uden pas og hvis ikke personen ville udlevere passet, ja så skulle jeg jo aldrig have taget hesten med hjem i første omgang. Det kan han jo have ret i, men troede da oprindelig talt på at jeg kunne hente passet dagen efter hos pigen.

 

Her står jeg så tilbage med en rigtig klam smag i munden. Magen til XXXX skal man da lede længe efter. Sådan en XXXX der overhovedet ikke var indlevende elle medfølende overfor situationen, men sad der og lavede jokes med mine kvaler. Fik endda snakken drejet hen på sin egen løn, som om jeg er interesseret i det.

 

Jeg forklarede ham at jeg stod med en god 12 års hest der har super papirer fra USA og som bare kan sine ting, så at råde mig til at aflive den det var da helt hul i hovedet, men det mente han ikke det var.

 

Fåååårk hvor er jeg gal. Tænk at vi skal komme så langt ud her i DK over et skide stykke papir med plastic rundt om som de kalder for pas. SUK!!!! Skulle lige ud med min vrede.

 

Nu vil jeg forsøge endnu engang at skrive til vedkommende og se om jeg kan hente passet og alternativt må ejerne tage fat i hende. I sidste instans må jeg se om politiet kan få det ud af hende. Men at afive min drømmehest, det gør jeg simpelthen bare ikke. En fyring af den XXXX medarbejder er bestemt på min ønskeliste i år!!!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 16:45

Man skal da vidst lede længe før man finder den mands empati, mon han har glemt den derhjemme? Jeg havde nok bedt om hans fulde navn og en samtale med hans overordnede... Måske de skulle finde nogle andre arbejsopgaver til den mand???


Karina82


STUD BASK

Counting all the assholes in the room...

And i'm definetly not alone


Nu med skimmel princesse kandidat


0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm ...
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 16:50

Jeg siger ikke at du har sagt noget forkert ..

Men kan det tænkes at du var dråben der fik mandens bæger til at flyde over...

 

Jeg har ingen mening i denne sag .. Men jeg snakker også i telefon med mennesker dagen lang ..

Og tro mig .. Det kan være svært ikke at blive kort for hovedet, når nummer 200 på en dag spørger om det samme.

 

Han ved jo godt at du ved at du skal have hestens pas.

 

Men ja .. det er meget træls at tale med sådan en gut i telefonen, og jeg havde nok valgt at spørge ham pænt om vi kunne få en ordenlig tone ..

 

Håber du får passet på din hest ..

 

Og selvom manden var ubehøvlet over for dig .. Har han jo egentlig ret .. Du må jo reelt set ikke have en hest uden dens pas, hvis vi skal være helt krakilske


Mette Stelmach


med de skønne pletter
Sartors Simply the Best og Rughavens Shadow


*** RIP ***

Cappucino

01.06.03 - 17.06.10

RIP

Quinar's Lovespot
22.04.00 - 30.05.11

*** Mine Engle ***

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 16:53

Det er altså ikke rigtigt.

 

A har en hest.

B har passet da det blev hos hende da hesten blev handlet før A købte den.

 

A vil sælge hesten, men B kan ikke finde passet. A sender 2 anbefalede breve til B hvor hun skal skrive under på at hun ikke HAR passet. B ignorerer begge breve.

A ringer til Videnscenteret og beklager sin nød. DE sender brev til B som ikke svarer.

 

Derefter siger videncenteret at passet er gået tabt og A får et nyt pas.

 

Derfor må du sørme have fanget en sur mand på det helt forkerte ben, prøv igen og så se om ikke de er mere medgørelige.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 16:55

 

 

Ham har jeg også haft glæde af, medmindre de altså har 2 fundstændig enslydende og identisk optrændende medarbejdere ansat derovre på "Videnscenter"..

 

Mit problem var bare at de på Videnscenter havde lavet en del betydelig fejl i hestens pas som de blev ved med insistere på var rigtige - Men når man heldigvis har kopi af de originale optegnelser på hesten, så...

 

Men du har jo lavet en købskontrakt med sælger/tidligere ejer og bør derfor kunne lave ejerskifteregistrering uden problemer og passet må du så melde bortkommet og ansøge om en erstatning/kopi. Det koster lidt i kr/øre men det kan lade sig gøre..

 

Held og lykke


Don't just slide 'em - Trail N' Pleasure Ride 'em!


Nu med Rosie - Den smukkeste rødhætte hest i verden!


Elsket & savnet - Apache & Thilda

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det lyder...
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 16:56

... som en samtale der - hvis det var mig - ville resultere i en klage til hans chef.

 

Det er bare ikke hverken passende eller servicemindet.


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 17:04

Kan godt se det er rigtig træls situation du er i.

 

Har tidligere låner også ejercertifikatet eller var ejeren klog nok til at beholde det?

 

Jeg ville ringe til dem igen imorgen og satse på at du "rammer" en anden (læs kvinde ).

 

Og så ville jeg ringe til tidligere låner og bede hende sende det pas NU. Og har du det ikke inden 7 dage, sender du hende et anbefalet brev, hvori der står at du ønsker at få udl. dit hestepas, at du har en kopi af brevet og at såfremt du ikke modtager hestepasset indenfor 7 dage, vil du gå til en advokat med sagen.

 

Du har sandsynligvis retshjælp gennem din indboforsikring og skal blot betale en selvrisiko på 2500 kr, alt afhængig af hvilken forsikring du har.


Sælges:

Hingsteføl (2011) e. Sunny Boy

Vallak (2009) e. Laurino

 

Købes:

RBH underlag Nayv (gammel model, uden sølv pipe) str. full, dr

RBH Brune gamacher str full

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mette....
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 17:05

Jeg ved ikke om jeg var dråben der fik mandens bæger til at flyde over, men tænker at det sådan set ikke overhovedet er relevant! Uanset hvor mange der har stillet samme spørgsmål før mig, så bør han da være i stand til at tale ordentligt til mig og ikke bare nærmest diktere at jeg ikke må købe hesten.

 

Jeg talte faktisk pænt til ham hele vejen igennem, jeg bad ham endda høfligt om at gemme snakken om lønnen væk!

 

Og ja, jeg ved da godt at hesten skal have pas, men når man står i en situation hvor passet er svært at fremskaffe, så må der da være nogle veje at gå - og han burde vide dem bedre end mig, derfor rådførte jeg mig hos ham!

 

Tænk engang hvor mange heste der i disse dage bliver lånt ud hvor ejerne er nødsaget til at udlevere hestens pas. Hvis den person der så låner hesten ikke vil udlevere passet, så må man rent faktisk ikke hente sin hest?! Så kan låner bare beholde hest og pas som det passer vedkommende - det er jo langt ud og det vil aldrig ske, så der må jo være en vej udenom den situation og den kunne han jo bare have fortalt mig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lene Hell... og generelt....
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 17:12

Ejerne og jeg er gode venner, så jeg ved at de har de originale papirer på hesten liggende derhjemme. Hesten er jo registreret i USA, så der er ingen tvivl om hvem der ejer hesten heldigvis.

 

Måske hende der lånte den også kommer på bedre tanker og får afleveret passet en af dagene.

 

Men at fortælle mig at jeg ikke burde købe hesten og at den bare burde aflives, da den aldrig kan sælges uden pas, det er da langt ude. jeg fik en hel klump i halsen.

 

Forresten sagde han også at jeg jo bare kunne beholde hesten hjemme og håbe på at jeg ikke fik inspektion i hesteholdet hvis jeg ikke var villig til at levere den tilbage til ejer eller låneren. Men jeg skulle jo så bare vide at den i givet fald ikke kunne transporteres rundt til konkurrencer og træninger og jeg derfor ville have reduceret brug af hesten.

 

Øv altså en idi*t.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvad siger
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 17:16

sælger til det hele, for i mine øjne må det være deres ansvar du får passet, da det jo er dem der har lånt den ud inden hesten overgik til dit ejerskab?

 

Hvis de ikke vil hjælpe dig, så synes jeg den gnavne mands råd om at lade handlen gå tilbage skal følges, for du kan risikere en masse problemer...


Michael Moesby-

med hang til heste der har masser af vilje og gakkede gangarter, samt toptunede border collies til bla hundehop, måske bedre kendt som agility.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Helt konkret..
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 17:31

Kan der vist nok udskrives et nyt pas enten gennem DNA eller tro og love erklæring, sidstnævnte kræver vist et brændemærke, men er ikke helt sikker, man kan dog få nyt gennem DNA.

 

Men dinsituation, er som jeg læser det at du står med en hest som har udskrevet pas i USA, det kan landskontoret intet gøre ved, de kan kun udskrive nye pas, samt ejerskifte papir på heste registreret på dansk jord ved fødsel.

 

Du kan måske nok få et kedeligt grønt hestepas, som jo bare er et pas til hesten, men her vil der ikke fremgår afstamning mm. og passet har udelukkende bureaukratisk funktion...

 

Så skal du have et pas der i princippet bare er en kopi af det originale, er det hestens land indregistreret ved fødsel du skal have fat i...




0
0
Svar på denne tråd
 
 Nyt pas
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 19:16

Hvis hestens pas er bortkommet (hvilket man vel kan gå ud fra det er), så kan man få lavet et nyt, hvis ejer underskriver en erklæring på, at det gamle pas er væk.

 

Hesten skal så besigtes, hvis den ikke er chippet, skal den chippes (også selv om den har et brændemærke), og så kan man få et nyt pas.

 

Det koster omkring 1500 kr. for det nye pas.

 

Jeg er helt sikker, for jeg har selv lige fået det gjort i år ved en hest, hvor papirerne var bortkommet hos låner. Jeg fik i øvrigt en rigtig god behandling fra en kvindelig medarbejder på Landscentret. Hun ringede endda med et opfølgende spørgsmål, og jeg havde passet inden for 14 dage. Super service! Så prøv og ring en gang til og få fat i en anden medarbejder.

 

At aflive hesten er da det værste forslag, jeg længe har hørt.

 

Men det er altså ejers ansvar at få lavet det nye pas. Det er kun personen, som står på ejercertifikatet, der har ret til det. Så måske skulle du i virkeligheden få ejer til at ringe derind?


mvh Stine



Hestebokse sælges. To fronter, to sider, 3x3 meter - 4000 kr.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sikke dog.....
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 21:13

... en XXXX !!!!

 

Faktisk minder det lidt om den situation jeg stod i den gang med min hoppe.

 

Passet var "blevet væk" hos sælger, så for at få et nyt skulle der på tro og love skrives fra ejer at det var bortkommet. Desværre var ejercertifikatet ikke blevet underskrevet fra tidligeret ejer, så jeg måtte simpelthen igennem en større eftersøgning for at finde ud af hvem der havde ejercertifikatet.

 

Da hesten desværre havde været igennem en hel del handler, måtte jeg søge fra den jeg købte af til den de havde købt af osv. osv - det var en lang proces, men fandt da til sidst den pågældende person, men gæt hvad.......... det var ikke hende der stod på ejercertifikatet, men hendes far....... som var død!!!!!! Det blev til at hun på tro og love skulle skrive dette os så sidenhen underskrive en tro og loveerklæring på at ejercertifikatet var overgået til den sælger jeg købte hoppen af, og så kunne sælger ellers få lov til at skrive en tro og loveerklæring på at passet var bortkommet således at jeg kunne få et nyt.

 

Jeg tænker lidt om ikke det er samme model du kan gøre med tidligere ejer?! Altså, du siger de har orginalpapirene, er det så ikke at få dem til at skrive på tro og love at passet er bortkommet?


Hvorfor være besværlig, når man med en lille smule anstrengelse kan være krop umulig?!


Et smil er udløst af andre smil, så husk at smile og du vil se at folk smiler tilbage.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Tralalal
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 21:42

Jeg har prøvet noget lingende. Tidligere ejer havde smidt ejercertifikatet væk. Så der kunne ikke bare laves et ejer skifte. Og jeg skulle punge ud med over 1000kr for at få et nyt ejercertifikat.

 

Men det fungere på samme måde om det er pas eller ejercertifikat som er blevet væk. Tidligere ejer skal skrive under på en tro og love-erklæring om at passet er bortkommet og dette sendes så ind til videncentret. Dog kan der forekomme nogle tjek af hesten når man skal have nyt pas. Det skal man selv betale oveni selvepasset. Hesten skal nemlig identificers så man er sikker på at hesten er den man nu siger den er. Her er det en hjælp at hesten er chippet (og brændemærket) og at chippen er korrekt registreret, jeg har hørt om hvor chipnumret sad i en shetter og chippen i varmsblodshest. Det bevsærliggør processen. Men det er dyrlægens fejl.

 

Men du skal få tilsendt en tro og love-erklæring. Så skal den underskrives. Og ved nærmere eftertanke er det vidst kun DIG som skal underskrive den. Sådan var det med mit ejercertifikat. Dog skulle jeg sende en kopi af salgspapirerne med.

 

Så nej du skal hverken annulere handlen eller aflive din drømme hest.

 

Jeg havde dog en flink en i røret i forrige uge da jeg skulle have fat i dem og spørge om noget.


Med hvor lidt kraft kan jeg kontrollere min hest? - Andrew Mclean



0
0
Svar på denne tråd
 
 ejerne....
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 23:01

... er slet ikke involveret, for jeg bor lige ved siden af pigen, og vi har aftalt at jeg bare sørger for passet. Men det er helt klart at de vil hjælpe hvis jeg spørger dem.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nete....
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 23:04

Hesten er fra Holland, så det ender med at være Holland jeg skal have fat i.

 

Og så lige til din anden kommentar: "Du kan måske nok få et kedeligt grønt hestepas, som jo bare er et pas til hesten, men her vil der ikke fremgår afstamning mm. og passet har udelukkende bureaukratisk funktion..."

 

Selvom jeg har fine raceheste fra USA som er med stamtavle man kan følge mange år bagud, så får man alligevel et "kedeligt grønt hestepas"

0
0
Svar på denne tråd
 
 bare lige for at slå det fast....
Forfatter: 
Dato:  28-03-2012 23:16

... så går min frustration på medarbejderen på centeret og IKKE på situationen.

Jeg er ikke et sekundt i tvivl om at ejerne vil hjælpe mig hvis det kommer til det og som I også siger, så har jeg sidenhen fået at vide at det kan lade sig gøre at få fremskaffet et nyt pas på hesten uden de store problemer. Så der er ingen problemer på den kant, det er bare lidt mere besværligt end hvis jeg havde fået det med det samme.

 

Det jeg bare er så arrig over er mandens tåbelige svar og dårlige service!!!! - eller mangel på samme hedder det jo nærmere.

 

Jeg kan rigtig godt lide at være på forkant med situationen, således at jeg ved hvordan mine muligheder er hvis nu jeg pludselig står i den situation at hun ikke vil aflevere eller måske endda har forlist passet.... men sådanne dårlige råd, ubehøvlet opførsel og rundtomssnak om hans løn, det er da det sidste man har brug for. Jeg blev simpelthen så gal.

 

Tænk engang hvis jeg havde fulgt hans råd, så havde han ødelagt en handel for sælger - gad vide hvor mange om dagen han råder på den måde?

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er jo lige det
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 01:02

jeg mener som du selv skriver en kopi af pas skal oprettes i det lan hesten er fødsels registreret i, ellers får du jo det grønne pas hvis det skal udstedes i Danmark grundet de nye regler om pas. Landskontoret kan jo af gode grunde ikke udstede pas for forbund der findes over søen.

 

Og kommentaren mht. kedelig var dog mere, ment som at når man nu har en hest som i princippet har fuld stamtavle, ja så er det da lidt kedeligt med et grønt pas.

 

...Men forstår muligvis godt manden på landskontoret hvis det er den tone du ligger for dagen. Du må meget undskylde at jeg skrev, troede bare det måske var en hjælp, hvis manden kun havde sagt at du skulle holde fingrene væk fra hesten og ikke kom med noget konstruktivt, men du må meget undskylde...

 

Mvh Nete som altid har fået god og høflig betjening på landskontoret..




0
0
Svar på denne tråd
 
 Totalt dårlig
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 09:16

service.... Og forstår slet ikke at du får sådan et svar :-(

 

For nogle år siden, overtog vi en hest, hvor vi fik passet med, men ups, der manglede et ejercertificat. Dette fandt vi ud af, da vi skulle stille hesten til kåring (Det var før passene blev lovpligtige på hul-i-hegnet-heste), og de heste vi ellers havde med pas, var fra DSAH, hvor der medfølger en særskilt stambog der registrerer ejerskabet, så det var ikke noget vi tænkte over ved handlen.

 

Det skulle så vise sig, at det ikke var hende vi havde købt hesten af, der havde et ejercertificat, ej heller hende som hun havde købt hesten af. Men det var en mand, som vi fik opsporet - han boede i Lithauen- og han kunne fortælle at ejercertificatet var gået tabt i en brand.

 

Vi kontaktede landscentret Heste, for at høre hvad pokker vi så gjorde, når nu vi egentlig gerne officielt ville eje hesten. Hertil fik vi svaret, at vi skulle få ejer til at underskrive på en "købs"aftale, hvor ejerskabet overgik til os. Herefter ville vi så kunne få lavet nyt certificat, måske skulle der laves nyt pas også, men det ville løbe op i omkring 1000-1500 kr.

 

Så det skulle ikke være noget problem at få lavet et nyt pas, når nu tidligere ejer er registreret som ejer - Så er det jo bare bortkommet, spist af hunden - et eller andet. I min verden kan jeg altså ikke se at det skulle være så stort et problem, at han ikke kan vejlede dig mere konstruktivt, i forhold til at løse det.

 

Kan slet ikke forstå at du får sådan en mand i røret. Jeg synes generelt at jeg har oplevet positiv kontakt med landscentret/videnscentret for heste. Godt nok har de ind imellem nogle regler der virker tåbelige og mere besværlige end godt er, men synes faktisk at de plejer at være gode til at vejlede omkring det. Det har han jo overhovedet ikke været.



Zamangah

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 min historie
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 09:56

Jeg havde for et par måneder siden en bortløben pony stående i 3 dage og fordi den ikke var chippet eller havde anden registrering fik jeg først kontakt til ejer da ponyen havde været fremlyst på TV.

 

Nå men jeg blev så lidt mave sur over at ejer ikke havde orden i tingene, og pony var heller ikke særlig godt plejet.

 

Jeg ringer til Fødevarstyrelsen for at melde ejer for ikke at have sine ponyer registreret.

 

De gider ikke tage sig af det og henviser mig til Videnscenteret, der jo ikke kan sanktionerer. Men ud over det siger de at de er ligeglade med at de ponyer ikke har pas for han vil jo aldrig kunne få dyrlæge til dem når de mangler pas.

 

Her er det så jeg må forklare igen at pony har været væk i tre dage uden ejer har reageret( det skal lige siges at det var meldt til politiet at pony var ved mig) og at ejer kom med en trailer uden nummerplader på da ejer hentede pony. Så jeg tror ikke ejer er typen der bruger dyrlæge til noget som helst.

 

Det der gjorde mig sur, det er at jeg har stillet krav til mine opstaldere at de skal registrer deres heste og de skal have deres pas liggende så jeg kan få fat i dem. Jeg har naturligvis også fået chippet mine egne incl. den gamle på 22 der i forvejen havde ID-bevis. For at jeg kan overholde alle regler.

 

Og så er de fuldstændig ligeglade med en anmeldelse, hvor de kan få navn og adresse på en der ikke overholder reglerne.

 

Jeg følte mig lidt til grin, efter de to telefonsamtaler.


Med venlig hilsen

Louise Kløcker

0
0
Svar på denne tråd
 
 @ Nete Langhoff
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 11:05

Mht til det grønne pas, så er det således (og dette er en vedtaget lov/regel, og er oplyst fra Videnscentret) at "heste der er født og registreret i et avlsforbund der ligger udenfor EU samt heste med ukendt afstamning, ikke kan få andet end grønt pas"

 

Se evt.

www.landbrugsinfo.dk/Heste/Sider/ Kravomregistreringogpa...heste.aspx

 

www.landbrugsinfo.dk/heste/hestepas/ sider/startside.aspx

 

Og da TS' hest er registreret i et avlsforbund i USA, sandsynligvis i AQHA eller APHA, kan den ikke få andet end et grønt pas, selvom den er regisreret med fuldstamtavle i sit eget avlsforbund. Så vidt jeg ved udsteder hverken AQHA eller APHA hestepas, men "kun" stamtavler hvor også ejerregistrering og hestens ID-data fremgår.

 

Dette gør sig for øvrigt også gældende i Sverige, hvor heste der falder indenfor ovenstående kategori får sorte eller mørkeblå hestepas.

 

Så TS' hest kan altså kun få et grønt pas.

 

Mvh

 

Kira


Don't just slide 'em - Trail N' Pleasure Ride 'em!


Nu med Rosie - Den smukkeste rødhætte hest i verden!


Elsket & savnet - Apache & Thilda

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvis du har....
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 11:39

..... navnet på vedkommende, så kender jeg dig og dit snakketøj .

 

Kunne "løsningen" måske være at ringe og bede om at få lov til at snakke med hans overordnet? Sådan en XXXX der ikke kan rådgive eller snakke om andet end sin egen løn.......... og som overhovedet ikke har nogen form for forståelse XXXX, sådan en XXXX skal ikke have sådan et job.


Hvorfor være besværlig, når man med en lille smule anstrengelse kan være krop umulig?!


Et smil er udløst af andre smil, så husk at smile og du vil se at folk smiler tilbage.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Øh Nete....
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 14:56

... hvad mener du med at det er den tone jeg lægger for dagen. Tror måske du læser med en smule farvede briller.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 15:00

Nu har jeg slet ikke læst alle kommentarerne Pretty, men en ting slår mig flere gange, i det du skriver. Du skriver at hesten har sine originale papirer fra USA - HURRA!!!

Det er overhovedet nemlig ikke Videncenteret, som skal lave hestepas til den her pruhest-derimod amerikanerne, der har udstedt dens papirer i første omgang.

Ved godt, at der vist er en speciel aftale med Quater og den slags, men det er normalt hestens moderforbund, som udsteder hestepas - så der ville jeg forsøge at henvende mig i første omgang, nu da du er løbet sur i Videncenteret.

 

Når det er sagt, hvordan vovede du at transportere hest i 2012 uden at medbringe hestepas? Bøden er himmelråbende.

 

Mvh

 


Tina

www.linnerup-skovgaard.dk


Godt kåret palomino avlshoppe udlånes fra sæson 2012 til avl/ridning evt. ifolet. Flere gode palominoer sælges m.m. Alle med fuld afstamning, alle OCD fri m.m.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 15:02

Også findes der altså noget, som hedder et erstatningspas for et pas som er bortkommet. Du må have fået fat i en helt forkert person.

 

Mvh

 


Tina

www.linnerup-skovgaard.dk


Godt kåret palomino avlshoppe udlånes fra sæson 2012 til avl/ridning evt. ifolet. Flere gode palominoer sælges m.m. Alle med fuld afstamning, alle OCD fri m.m.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tina....
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 15:04

Ja, jeg tror bestemt jeg fik fat i en der havde en dårlig dag. Det er bare trist at det personlige kommer frem istedet for professionalismen.

 

"Når det er sagt, hvordan vovede du at transportere hest i 2012 uden at medbringe hestepas? Bøden er himmelråbende."

 

He he.... den havde fire ben og kunne gå selv

0
0
Svar på denne tråd
 
 Undres
Forfatter: 
Dato:  29-03-2012 16:29

Nu har jeg ikke læst HELE tråden, men jeg undrer mig over hvor sælgerne er i denne sag? Det er jo egentlig DEM, som skal sørge for, at du får passet, da det er DEM, som har lånt passet ud til låneren. Er det fordi de er gode venner, at du ikke tager problemet med dem? Det er vel lige så meget deres hovedpine?

Hvis de ikke vil hjælpe, så synes jeg det er dårlige venner, og jeg ville sandsynligvis også selv annullere handlen.





Det regner på den gode og det regner på den onde, men mest den gode - for den onde har stjålet hans paraply



~*~

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tråden er nu renset op ...
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 19:49

.. og sættes tilbage på det oprindelige forum i forventning om at debatten fastholdes på selve problematikken omkring bortkomst af hestepas.

 

Mvh,

Ryttersnak Support

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den kunne gå selv..
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 20:25

Haha, det kender jeg godt, det med at den kan gå selv.. Eller rettere..

Jeg har en lånehest som blev chippet og lavet pasansøgning d. 26/1, og afsendt samme dag. Hun kom her d. 7/3 hvor passet længe ikke var ankommet endnu! De blev ikke stoppet - men hun ankom bag efter en ca. 50 år gammel lille blå traktor, på åben vogn (ca. 40 cm sider), dog bundet fast Den kom op ved at gå af rampen til landbrugsmaskiner, dvs. ca. 25 cm bred rampe. Der blev godt nok gloet noget. Så en bøde for manglende hestepas ville nok være det mindste!! ;)


Basse

198? - 15/09/08


Cargo B

10/03/96 - 04/11/10



Kentaur Medea, 17½", Fit 2, sort, sælges. Sdr. Jylland. Skriv for pris.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Heste pas
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 21:32

jeg bliver lige nød til at komme med en bemærkning eller stille et spørgsmåls tegn til det her ?????

 

vi er enige om at alle heste skal ha heste pas efter de nye lov krav pr januar 2012 ...

 

Men heste passet er jo ikke ens betydning med at man står som registreret ejer . det er ejer sertifikatet som udgøre dette ?

 

heste passet skal følge hesten overalt men ejersertifikatet er det papir som fortæller hvem hestens ejer er.

 

så hvis tidligere ejer har et ejersertifikat på hesten er det da bare med at få det underskrevet og sendt det ind til videncenter for heste så hesten kan blive omregistreret til dig som har hesten nu...

 

der efter skal ejeren af hesten få lavet nye papire til heste pas. hvis hesten er udenlandsk skal den registeres med grønt heste pas i LU forbundet (uregisterert heste )

 

feks kan jeg tag et eksempel... jeg har købt en trav hest som i prinsippet har fuld stamtavle... men tidligerer ejer ønsker ikke at hestens officelt skal kunne registeres som trav hest igen, derfor laves der nyt pas på hesten og i stedet for dens boadux heste pas for registrerede heste får den nu grønt heste pas, men den har stadig samme chip nummer som hidtil. men bliver omregistreret til en u registerert hest i LU.

 

heste passet har intet med ejerforhold at gøre det er selve ejer sertifikatet som afgøre dette....

 

andet eksempel kan også være at heste passet er bort kommet, og ved en scanning af hestens chip eller aflæsning a brænde mærke kan der laves nyt pas . det kan gammel ejer gøre eller hvis i får lavet ejersertifikatet om til ny ejer kan du gøre det.

 

hvis tidligere ejer ikke har et ejersertifikat skal dette laves evnt samtidig med registrering af hesten dette gøres ved at dyrlæge kommer ud og får tegnet alt ind på et papir om hesten og der udfyldes oplysninnger om ny ejer og hesten skal evnt chippes hvis den ikke er det... og når alt dette er sendt ind modtager man pas og ejersertifikat .......

0
0
Svar på denne tråd
 
 puddi....
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 21:42

puddi: nu er det tit sådan i udenlandske pas at ejercerfikatet er i selve passet. Det er det ihvertfald i mit hollandske pas, så er passet væk en dag, kan jeg ikke bevise jeg ejer min hyphest


Sagde Maya

Med Vito, ponyen med charme og selvtillid



Hvil i fred, elskede og savnede Nobi
1999-2008...

0
0
Svar på denne tråd
 
 En update.....
Forfatter: 
Dato:  01-04-2012 01:51

Updaten på hele denne her missære er noget for sig selv.... men here goes.

 

Jeg er på baggrund af denne her tråd faktisk blevet kontaktet af videnscenter for hest, fordi de var kede af tråden og ville have den slettet. De mente det var et angreb på deres medarbejder og en personhetz af meget grov karakter. Indrømmet at jeg brugte grimme vendinger og det var ikke pænt at skrive at en fyring var på min ønskeliste, men som jeg sagde til dem, så var jeg sgu gal over behandlingen jeg fik.

Jeg undskyldte de knap så pæne ting jeg havde skrevet, men dog holdt jeg fast i at jeg ikke ville lukkes ned af centret. Jeg ville ikke have mundkurv på og hvis de ville opponere mod tråden, så måtte de tage den med HN selv. Jeg ville ikke skrive og få den slettet.

Det gjorde de så.

 

Herefter bliver jeg ringet op af HN, som ville høre om jeg havde talt med videnscentret. Jeg måtte jo sige at det havde jeg, men at jeg sådan set ikke var enig i at indlægget skulle slettes, da jeg så det som mundkurv fra centrets side af samt en form for censur fra HN's side af. HN var enig og ville heller ikke bare slette uden forklaring, men de ville gerne slettet, hvis jeg herefter ville skrive et indlæg hvor jeg forklarede hvorfor - og så ridsede han op hvad jeg kunne skrive. Jeg svarede at det kunne jeg da godt skrive, hvis jeg måtte skrive at det var noget jeg var blevet opfordret til at skrive, men det synes HN alligevel ikke var en god ide.

 

Vi endte så på en løsning der hed at indlægget blev renset for de fraser hvor jeg talte grimt om medarbejderen OG at en højerestående medarbejder fra videnscenteret fra hest kontaktede mig og gav mig den hjælp jeg havde behov for - og hvor var det dog skønt at få en at tale med, som rent faktisk gav mig nogle midler at arbejde med. Som jeg sagde til denne medarbejder, så ville det have været fantastisk hvis bare jeg havde fået denne service til at starte med.

 

Enden på det hele er dog at jeg pudsede min mand på sagen og bad ham ringe og bede om passet og wup wup, så tog hun telefonen og sagde straks ja og at det ville blive sendt hurtigst muligt til os. Ingen problemer overhovedet.

 

Så nu er jeg faktisk rigtig lykkelig. Hesten er i stalden, passet er på vej og jeg har nu et direkte nummer til en medarbejder på videncentret der rent faktisk gider hjælpe og ikke bare afskriver hesten.

 

Så når enden er god så er alting godt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold så op...
Forfatter: 
Dato:  01-04-2012 10:15

Sikke en oplevelse! (Lad os høre om passet nu dukker op. )

 

Som hesteejer bliver vi da virkelig trukket rundt i manegen.. Nu kan vi så se frem til nye pas igen, igen samt tilhørende chip. Hvem betaler for det?? Nå jo, der er jo kun een!

 

Har selv prøvet at ringe til videncenter og opleve at, .. røret blev løftet og ... lagt på! (Der var ikke så lang tid til fyraften..!) .

 

Forvalter ALLE EU lande reglerne som de gør i DK?

 


~ Anette


Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

 

"Som ny" Stübben islænder sadel, sælges.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Anette..
Forfatter: 
Dato:  01-04-2012 17:09

nope, det kan jeg roligt svare på at de gør de ikke..

 

Reglerne i EU er slet ikke så slemme som herhjemme, hvis det bliver vedtaget i EU at man kun må køre 100 km i timen på motorvej, bliver grænsen i DK sat til 80, bare lige for at vi er helt sikre (og bedre end de andre lande)..

 

Tro mig, det er et være regelrytteri her i DK..

 

 

 

 

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 Regelrytteri
Forfatter: 
Dato:  02-04-2012 12:27

Det kan jo være at "regelrytteriet" i sidste ende viser sig at være en fordel..

 

Mange andre EU-lande har jo en tendens til at se stort på lovgivning og myndigheder.. Jeg kan huske da jeg var i Grækenland at der stort set uden på alle husene hang en form for ledning eller et eller andet mærkelig uafsluttet.. På den måde kunne man sige at byggeriet af huset ikke var færdigt og derfor skulle der ikke betales ejendomsskat.. Måske de nu ville ønske at der havde været en lidt mere restriktiv lovgivning..

 

Jeg synes det er fint at man forlanger loven overholdt og tager den bogstaveligt.. Ellers kan man hurtigt komme ud i at det bare flyder eller at folk oplever forskelsbehandling.. Det lader jo så bare til at den omtalte medarbejder ikke har været klar over præcis hvad man gør når et pas bliver væk.. Det skal der selvfølgelig være styr på.. Det kan jo ikke være rigtigt at man i tilfælde af at huset brænder først og fremmest skal redde hestepasset..

 

 


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 MaggieMay....
Forfatter: 
Dato:  02-04-2012 14:16

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dit indlæg ?? så med mulighed for misforståelser, så får du lige et svar.....

 

Naturligvis skal loven overholdes og der skal ikke ses stort på reglerne! Jeg tror det bliver meget godt med de her pas på sigt. Dog er er endnu mange ubekendte størrelser som der ikke er taget højde for. Eksempelvis en situation som denne her bare i mere grelt tilfælde.

 

Lad os sige at en ejer låner en hest ud til en låner. Ejer og låner bliver uvenner og ejer vil gerne hente sin hest. Låner er ikke enig og nægter derfor at udlevere hestens pas. Dette gør at Ejer rent faktisk ikke kan hente sin hest, da hun ikke må transportere den eller holde den hjemme uden passet! Ejer kan jo heller ikke beholde passet for at sikre sig at den situation ikke opstår, for passet skal jo følge hesten.

 

Lad os sige at ejer ønsker hesten solgt til en køber og låner dermed er blevet forbigået og føler sig snydt. Låner vil derfor ikke aflevere passet og ergo kan hesten ikke handles når videncentret fraråder at købe en hest hvor der er problemer med passet. Så står ejer tilbage med en hest der ikke kan sælges fordi passet ikke må genoptrykkes.

 

Og så er det jeg tænker hvor meget regelrytteri er så godt? Og hvornår går regelrytteri over og bliver skadeligt?

 

Alternativt må man jo indskrive i låneaftaler for fremtiden at låner hæfter for passet og hvis det bliver væk eller ikke kan udleveres når hesten afhentes, så skal låner betale et krav på x antal kroner. Men dem der ikke indskriver dette i kontrakterne, de har et stort problem. Og uanset hvad så kan en ejer ikke bare forvente at få deres hest tilbage igen når de gerne vil, der kan jo gå måneder og år hvis det ender i retssag. Så går der beukrati i den.

 

Men i mit tilfælde her, der kunne jeg jo bare godt have tænkt mig at medarbejderen på videnscentret havde oplyst mig om de muligheder der er, uanset hvor besværlige og bekostelige de så end måtte være, frem for at han gik ind og vurderede etisk for mig, om det kan betale sig at købe hesten eller ej.

Det kan sidestilles med at dyrlægen siger det er bedst at aflive hesten fordi det bliver for dyrt at behandle frem for at oplyse om hvilke behandlingsmuligheder der kan være. Nogle ofre det gerne og andre vil aflive, men det er da ejer og KUN ejer der skal tage et etiske valg.

 

Ligesom at det i min sag burde være mig og kun mig der skulle tage valget om jeg ville kæmpe for nyt pas eller annullere handlen.

 

Hvis nu jeg var blevet oplyst om mine muligheder (hvilket jeg blev her på HN af brugerne og senere hen af videnscentret da kontaktede mig pga denne tråd her) så kunne jeg jo selv nemt have vurderet om jeg ville have anulleret handlen eller have betalt for nyt pas og gå den lange besværlige vej.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-04-2012 16:09

Hvis en evt. låner ike vil aflevere passet når jer vil have det og hesten tilbage, så har låner stjålet passet, og i så fald ringer man til politiet.
Ejer har jo stadig ejercertificet på hesten/ står registreret som hestens ejer hos landscentret.


www.shadyacres.dk


Avl af mini shetlændere i spændende farver

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider