Logo used for printing

HN afstemning
Har du hest der går alene uden at have kontakt til artsfæller?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hestepas ikke bevis på ejerforhold

Inden for EU, er det et juridisk krav, at alle heste og ponyer har deres eget hestepas. Hestepas er krævet for at kunne identificere hesten, tillige med at sikre en effektiv kontrol af sygdomme. Men i modsætning til, hvad der er udbredt i hestekredse både inden for landets grænser og udenfor, så betragter mange tillige hestepasset, som et bevis på ejerskab på hesten. Det er det ikke!

 

Navn i pas eller på registreringer er ikke altid ejeren

Flere retssager og juridiske instanser på tværs af Europa har i mange tilfælde fastslået, at det navn der står i hestens registreringspapirer eller pas, ikke nødvendigvis i lovens forstand, er hestens juridiske ejer. Dette fremgår også i Danmark i kraft af, at der i forbindelse med udstedelse af hestepas, også udleveres et egentligt ejer certifikat, som dokumentation for det juridiske ejerskab af hesten. Men dette praktiseres ikke i alle EU lande, ligesom der i praksis skal foretages ejerskifte registreringer hos Videnscenteret, når en hest skifter ejer i Danmark. Men dette er ikke alle opmærksomme på.

 

En sådan fejlopfattelse skaber derfor unødig konflikt og usikkerhed, når det kommer til salg af en given hest. Mange hesteejere og købere er ikke klar over, at det på tværs af alle europæiske lande, reelt er ulovligt at sælge en hest, uden tillige at også hestens retsmæssige registreringspapirer eller pas følger hesten, når hesten skifter ejer. Her opfattes det af de fleste ikke spor forskelligt fra den overdragelse, der finder sted, som når en bil skifter ejer. Hesten skal registreres i den nye ejers navn, og man skal have overdraget papirerne, som altid skal følge hesten.

 

Ny ejers pligt

Den nye ejer af hesten er herefter lovgivningsmæssigt forpligtet til at registrere ændringen i ejerskabet af hesten. I fx både Danmark, Tyskland og Holland, er en hesteejer forpligtet til at omregistrere hesten til den nye ejer i det officielle identifikations- og registreringssystem, som I Danmark styres af videnscenterets, stambogskontor for heste.

 

Udfordring ved hyppige handler

I praksis finder det imidlertid ikke altid sted, måske særligt i andre dele af EU, men i særdeleshed i de tilfælde, hvor heste handles videre inden for kort tid, og skifter flere hænder inden for et kort tidsinterval. Derfor er de retslige instanser i de forskellige lande efterhånden kommet til den konklusion at registreringsbeviser eller hestepas i praksis og i modsætning til hvad mange antager ikke fungerer som et registreringsbevis på en bil. De haves primært for at kunne identificere hesten, og er ikke et bevis på ejerskab!

 

Uens tolkning på tvær af EU lande

De retslige instanser har forholdt sig til, at der er i en række EU lande er en vis udbredt praksis for at hestepas og registreringspapirer ikke følger med når en hest skifter hænder. Selvom det gælder, for lande som Danmark, Storbritannien og Holland, at der er en stor sandsynlighed for at en person ejer hesten såfremt man har både pas og registreringspapirer i sit navn, så forholder det sig reelt således, at en domstol normalt vil kræve yderligere bevis for at hesten reelt er de givne persons retsmæssige ejendom.

 

Tyske domstole hælder ikke til denne tolkning, snarere vil de anse et navn i hestens pas eller registreringspapirer som navnet på den forrige hesteholder, ikke den nuværende ejer. Selvom det ofte forholder sig således at der er sammenfald mellem hesteholder og ejer, forekommer det, at de tyske domstole skelner klart mellem de to roller, såfremt det kommer til konflikter imellem parterne i forbindelse med salg af heste. Selvom de er legale dokumenter, er de altså ikke bindende! Dette er et paradoks i sig selv.

 

Papirene følger hesten - ikke omvendt

Hestebranchen forekommer at være viklet ind i gamle måder at gøre tingene på, hvor overførsel af ejerskabet af en hest følger den reelle fysiske overdragelse af hesten til køberen. Papirerne følger således hesten og ikke omvendt. Et oplagt eksempel herpå er feks. hvis en anden rider ens hest og transporterer den til stævner, så skal passet følge hesten, og er hermed ikke i hesteejerens besiddelse mens transporten står på. Resultatet er, at den person som besidder hesten vil have et krav mod den person som besidder en pågældende hests papirer. Derfor kan ejerskabet ikke afgøres udfra hestens papirer.

 

Juridisk dilemma

Så hvad betyder alt dette, hvis du allerede ejer en hest, eller overvejer at købe en? For at sige det rent ud, så gælder det grundlæggende, at din ret til ejerskab over hesten kun er lige så troværdig, som den person, du køber hesten af!.

 

Som om hestehandler ikke kan være komplicerede nok i forvejen, så afstedfører ovennævnte forhold, at der er risiko for yderligere udfordringer og komplikationer, som følge af dette juridiske dilemma.

 

Sådan sikrer du dig bedst muligt

Et hestepas eller registreringspapir giver dig altså ikke endeligt bevis for, at du reelt ejer hesten alene. Beviseligt ejerskab afhænger af øvrig dokumentation, så som en købskontrakt. Det kan derfor klar anbefales, at når du køber eller sælger en hest, er det særdeles vigtigt at have en skriftlig købs kontrakt, der angiver salget af hesten, og at ejerskabet af hesten har skiftet hænder og fra hvem til hvem.

 

Andre ting der kan bidrage til at påvise ejerskab er forsikringspolicer, opstaldningskontrakter, kvitteringer for køb af udstyr til hesten, mikrochips m.v., men da fordelingen af disse i forbindelse med fx udlån af heste også kan være et mudret billede, så understreger dette også, hvor vigtigt det er at udforme kontrakter, når der udlånes heste, eller hesten af anden grund ikke er direkte i ejerens varetægt, også selvom det ikke kan sikre dig 100%.

 

Husk derfor at holde styr på og gemme alle væsentlige bilag, der understøtter dig i, at være den rettelige ejer af din hest.

 

 

Billede

 

Hestepas og ejercertifikater er ikke tilstrækkelig dokumentation til at påvise ejerskab af hesten, i modsætning til hvad mange tror (foto: Tine Lessel)

 


Tilføjet d. 16-04-2017 kl. 15:46 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Hestepas, Salg og Ejer.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
12-02-17 Grotesk retsssag om hestehandel
25-10-16 De fleste heste har passet på plads
11-12-15 Ny hest til Charlotte Jorst
03-12-15 Transfer-vindue til olympiske lege lukker
26-08-15 Ny og mere fleksibel prisstruktur på Markedspladsen
22-09-14 Hestepas - nye stramninger
30-07-14 Pony efterladt på legeplads
18-07-14 Hestepassystem spillet fallit
02-01-14 Valegro bliver hos Dujardin
14-10-13 Øget kontrol af hestepas


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider