Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fortsat tysk brændemærkning kan gavne dansk hesteavl!   Opdateret

OBS OBS: Hvis du slugte denne nyhed råt igår er du desværre blevet offer for en ..

APRILSNAR

Baggrundsinformationerne er korrekte, men historien om/fra FVE mødet er opdigtet.


Som det fremgår af nyheden i forgårs vil brændemærkning i Tyskland ikke blive betragtet som en overtrædelse af dyreværnsloven. Nu hvor identifikation ved chipning er blevet obligatorisk i hele Europa, har det ellers været fremført at brændemærkningen ikke længere er nødvendig for registrering af avls- og tyverimæssige årsager, men kun har reklameformål.


Som det også fremgår af debatten her på Heste-Nettet er der blandt danske avlere stor forargelse over den resulterende "forskelsbehandling" mellem de lande, der fortsat tillader brændemærkning og de lande, hvor det er blevet forbudt som i Danmark.


Ved nærlæsning af den umiddelbart triumfatiske meddelelse på det tyske rideforbunds hjemmeside skal man dog lægge mærke til formanden Breido Graf zu Rantzaus kommentar om at Tyskland på sigt vil indordne sig under de europæiske regler.


Det skyldes formentlig hans kendskab til indstillingen hos det europæiske dyrlægeforbund FVE, der siden 2001 har klassificeret brændemærkning af heste som en lemlæstelse, der skal undgås i videst muligt omfang. Når FVE vurderer at medlemslandene har haft passende tid til at implementere det ny mærkningsdirektiv, vil man derfor i forbindelse med internationale ridestævner behandle spor efter unødvendig brændemærkning på lige fod med spor efter doping og andre former for vold mod hestene. Det betyder i praksis at heste født efter 1/1 2012 vil kunne udelukkes fra stævnedeltagelse, hvis de konstateres brændemærkede.


Det blev i sidste uge fremlagt på et møde hos FVE i Bruxelles som udover FEI havde deltagelse af adskillige europæiske ride- og avlsforbund samt dyreværnsforeninger, heriblandt flere danske repræsentanter. Heste-Nettet har efterfølgende fået et tip, hvis udlægning i hovedtræk nu er bekræftet af Davril Poisson fra FVE's administration.


En markedsføringkonsulent fra FEI ville ikke blande sig i det dyreværnsmæssige, men meddelte at FEI måske ville åbne op for at heste, der ikke er brændemærket istedet kan påføres tilsvarende reklame - måske endda på begge baglår - i form af bemaling eller klistermærker, der kan påføres hestene under stævnet.


Når de danske avlsforbund, som tidligere har kæmpet voldsomt for retten til at brændemærke i Danmark, nu er relativt passive kan det skyldes at de har fået øjnene op for den konkurrencefordel der ligger i mange tyskavlede heste i fremtiden vil være udelukket fra international konkurrencedeltagelse. Eksperter vurderer nemlig at de tyske avlere, som er kendt for at være ekstremt traditionsbundne, stædigt vil fastholde deres praksis med brændemærkning selvom de herved afskærer deres afkoms fremtidige mulighed for deltagelse i internationale konkurrencer. På grund af det store tyske hjemmemarked vil det nemlig kun have betydning for knap 1% af de tyskavlede heste.


Så måske er vi på vej til at opleve et eksempel på at hestevelfærd rent faktisk kan betale sig - også fra et økonomisk synspunkt.


Tilføjet d. 01-04-2011 kl. 11:01 af i kategorien Avl.





Seneste relaterede nyheder
07-01-14 Tiltalt for drab på Plum-pony
25-06-13 Hovedløs pony tilhører kendt TV kok
31-03-12 Nye Hestepas og chips inden 2015!
30-03-11 Tyskland bevarer brændemærkning
09-02-10 Brændemærkning forbydes pr. 1. marts 2010
06-02-10 Kollapset stald husede 14 heste
31-01-10 Hestekongres 2010


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider