Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Irland stærkest i Parken

Den irske landstræner Robert Splaine gentog fredag eftermiddag kunststykket fra sidste weekend hvor hans hold vandt den første afdeling af nationsspringningernes superliga i franske La Baule.


Med fire fejlfrie ryttere i første runde fik det irske hold bestående af David O'Brien, Jennifer Crooks, Alexander Butler og den tidligere verdensmester Dermott Lennon en fantastisk start på klassen.


Efter første runde fulgte Sverige og Australien trop med hhv. 0 og 1 fejl samt Spanien, Holland og Danmark på den foreløbige fjerdeplads med hver 4 fejl.


Sværhedsgraden var dog betydeligt sværere i anden runde og da Danmarks første rytter, Linnea Ericsson havde et uheldigt stop på trekombinationen og til sidst havde samlet 26 fejl, var der for de sidste to ryttere på holdet ingen grund til at ride hvorfor landstræner Achaz von Buchwaldt valgte at trække holdet som i øvrigt bestod af Andreas Schou på Uno's Safier (KWPN e. Numero Uno/Amor), Thomas Velin på Godsend du Reverdy (SF e. Quidam de Revel/Grand Veneur) og Tina Lund på Zamiro (DV e. A'Khan Z/Ramiro avlet af Jens Trabjerg).


Det svenske hold havde ellers set stærkt ud både på papiret såvel som i den første runde og holdets mest rutinerede rytter, Rolf-Göran Bengtsson på Casall La Silla (Holst. e. Caretino/Lavall I) lagde da også ud med at levere en fejlfri gennemridning af anden runde. Svenskernes anden rytter var den endnu unge Douglas Lindelöw som desværre fik to refuseringer og en deraf følgende diskvalifikation. Dermed var også Sverige ude af kampen om topplaceringer.


Det tyske hold som i første runde havde sprunget 8 fejl ind på kontoen, præsterede samme resultat i anden runde og sluttede dermed på 16 fejl. Det var nok til at snuppe 2. pladsen foran det hollandske hold som i anden runde fik samlet sig hele 20 fejl til de 4 de havde med fra første runde.


De irske ryttere red sig til 12 fejl i anden runde men da de ingen fejl havde med fra første runde, kunne de dermed indtage førstepladsen i Mercedes Benz Nations Cup.

Det danske hold sluttede dermed side om side med vores svenske naboer på klassens 7. plads.


I dagens første klasse, den første afdeling af en 1.40m klasse var der dansk på 3. og 4. pladsen i skikkelse af Tina Lund på Amaretto (BWP e. Darco/Cruising) og Karina Truelsen på Quite Quick (DV e. Quite Easy/A'Khan Z avlet af Andreas I. Rudbæk).
Klassen blev vundet af Stephane Lafouge fra Frankrig på Virginia (KWPN e. Andiamo/Calypso).


I samme klasses anden afdeling blev det til en engelsk sejr da Simon Crippen og Uniek II (KWPN e. Murano/Casimir) red en fejlfri omspringning i tiden 37,21 sekunder, kun lidt mere end 0,2 sekunder hurtigere end schweiziske Claudia Gisler på Classic V(Hess. e. Calido I/Landgraf I).
Bedste dansker i klassen var Rikke Haastrup Pedersen på Coqueluche (BWP e. Kannan/Darco) der kom ind på 9. pladsen.


I 1.45m klassen var det den unge nykårede Danmarksmester for ungryttere, Kasper H. Hansen der repræsenterede Danmark bedst. På hesten Silver (KWPN e. Karandasj/Pericles XX) indtog han klassens 3. plads. Klassen blev vundet af belgiske Delphine Goemaere på Panama du Seigneur (SBS e. Darco/Heartbreaker).


 

Tilføjet d. 21-05-2011 kl. 02:43 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
20-04-20 FEI kæmper for Nations Cup på spansk jord
30-07-19 En legende takker af
14-06-19 Nation Cup i springning skudt i gang
26-05-19 Danmark tager Nations Cup sejren!
25-05-19 Way to go - Daniel og Dufour!
23-05-19 2x Dannebrog til tops i Nations Cup dressur
08-05-19 Holdene til NC dressur i Uggerhalne er sat
25-04-19 De unge springryttere udtaget til NC
18-04-19 Nations Cup landshold udtaget
17-09-18 Militarylandshold til NC i Belgien


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider