Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spændende runder i juniormesterskabet

Sværhedsgraden var betydeligt øget i dagens finalerunder af juniorernes mesterskab og det resulterede i betydeligt flere fejl end man havde set det i kvalifikationsrunden.


Til anden finalerunde forblev blot to ekvipager fejlfri i forhold til de ti fra kvalifikationen. Camilla Fliedner Ernst og Monique (DV e. Charmeur/Goldfinger avlet af familien Holstein) og Rikke Belinda Barker på Cora (Holst. e. Carolus I/Contender) kunne begge gennemføre første finalerunde fejlfrit.
Alexandra E. Sisseck, Julie Meiland Hansen og Shannon Mejnert Ketterle rykkede alle ind i sidste finalerunde med hver 4 fejl på kontoen mens Regitze Ericsson havde samlet sig 5 fejl.


I finalerunden var der igen flere flotte præstationer. Bl.a. red Nadia Siesbye Suhr en fejlfri runde på Lorenzo (Holst. e. Linaro/Lagos) men da hun havde 23 fejl med sig fra de første runder gjorde den fejlfrie ikke noget i det store regnskab. Også Renée Ulvsbjerg og hoppen Cosima (Holst. e. Cash And Carry/Cassini II) fik genoprejsning i finalerunden hvor det blev til en flot og overlegen fejlfri runde.


Da Julie Meiland Hansen forlod banen med en flot fejlfri runde som den første af de ryttere som var i finalen med 4 fejl eller færre og blev efterfulgt af Shannon Mejnert Ketterle, stod det klart at der blev en omspringning minimum bronzemedaljen.
Mie Daugaard Reimer og Aniviero Z (KWPN e. Animo II Z/Ramiro) fulgte Julie og Shannons eksempel og leverede ligeledes en fejlfri runde, sådan at der nu var 3 ryttere med 4 fejl i alt.


De sidste to ryttere i klassen Rikke Belinda Barker og Camilla Fliedner Ernst som begge var fejlfri hele vejen gennem finalen og den sidste runde blev ingen undtagelse.

Dermed var det store og medlevende publikum sikret en omspringning om både guld, sølv og bronze!


Først på banen i omspringningen var de 3 ryttere med 4 fejl i kamp om bronzemedaljen. Julie Meiland Hansen og Coolman (Holst. e. Colman/Caletto I) henlagde en sikker fejlfri men ikke så hurtig omspringning.
Shannon Mejnert Ketterle og George (Rheinl. e. Grosso Z/Lancer II) var anden rytter i omspringningen og med stor sikkerhed henlagde hun ligeledes en fejlfri runde mere en 4 sekunder hurtigere end Julie Meiland. Dermed lagde Shannon et stort pres på Mie Daugaard Reimer der ikke alene skulle være hurtigere men også forblive fejlfri.
Mie og Aniviero lagde hårdt fra land og så ud til at kunne overgå Shannons tid men i kombinationen gik det altså lidt for stærkt og Aniviero slog en bom ned.
Dermed var det sikkert; Shannon Mejnert Ketterle og George vinder DM bronze 2011.


Billede

Shannon Mejnert Ketterle og George
Foto: JP-Photo.dk


I kampen om guld og sølv lagde Rikke Belinda Barker og Cora ud med en fejlfri og lynhurtig runde i tiden 41,28 sekunder.


Billede

Rikke Belinda Barker og Cora
Foto: JP-Photo.dk


Camilla og Monique satsede alt i forsøget på at hente de to, men undervejs faldt der desværre tre bomme og dermed var guldet tabt.


Billede

Camilla Fliedner Ernst og Monique
Foto: JP-Photo.dk


Rikke Belinda Barker vinder guld ved DM 2011 mens Camilla Fliedner Ernst og Monique må nøjes med sølv foran bronzemedaljevinderne Shannon Mejnert Ketterle og George.


4. pladsen besætter Julie Meiland Hansen foran Mie Daugaard Reimer på 5. pladsen og Regitze Ericsson på 6. pladsen.


Se de samlede resultater i dette link


 

Tilføjet d. 08-05-2011 kl. 15:18 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
17-06-20 DM i distance afvikles i 2020 i national klasse
15-05-20 DM i springning udskudt
22-02-20 Oplev igen de bedste beslagsmede dyste i Herning
29-08-19 DM gik til en sikker Alexander Yde Helgstrand
27-08-19 Celine Silfen ny danmarksmester
16-07-19 Få styr på FEI-regler inden CSI og DM
11-06-19 Solid publikum opbakning til DM
11-06-19 Daniel Bachmann Andersen vinder DM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider