Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stor ståhej om den sorte hingst

Flere hundrede pressefolk og nysgerrige personer, havde fundet vej til dagens pressekonference i tyske Mühlen på Paul Schockemöhles anlæg.


Efter en kort videopræsentation af Paul Schockemöhle, hans foretagende og lidt video af Totilas og Edward Gal, kom den sorte skønhed i egen høje person ind i den totalt mørklagte hal. Til at starte med, var kun de hvide bandager og et glimtende diamantpandebånd synligt. I imponerende stil kom hingsten langsomt passagerene ind i hallen og det sparsomme lys. Rytteren på ryggen var naturligvis som forventet den tyske landsholdsrytter Matthias Alexander Rath.
Matthias' far Klaus Martin Rath stillede sig op og fortalte om de indledende afprøvninger af Totilas og de første samtaler med ejeren Paul Schockemöhle.

Med faderen Klaus i mikrofonen fremviste Matthias og Totilas deres nye partnerskab. Omend med lidt usikkerhed her og der, var det et meget sympatisk indblik i Matthias' ridning og faderens træning.


På den efterfølgende pressekonference fortalte både Paul Schockemöhle, Matthias Alexander Rath og dennes stedmor, Ann Kathrin Linsenhoff meget ærligt om partnerskabet mellem hest, rytter og forretningsmand.

En usædvanligt bevæget Paul Schockemöhle fortalte grådkvalt, om den første gang han så Rath prøve hesten og oplevede hvor hurtigt harmoni mellem Matthias og Totilas opstod.


Matthias fortalte åbent at den næste tid skulle bruges på at indstille sig på hinanden og at den første stævnestart ikke forventedes før i den kommende udendørssæson.
Et spørgsmål fra en journalist gik på, hvor stort et pres Rath følte fra omverdenen og hvilke forventninger han havde til sine stævnestarter, hvor sammeligningen mellem Rath og Gal uden tvivl ville komme til udtryk, hos publikum såvel som hos dommerne. Matthias fortalte selvsikkert, at han naturligvis ikke forventede at lave to nye verdensrekorder, men at han sikkert forventede at kunne videreføre Edward Gals succes med Totilas.


Paul Schockemöhle og Ann Kathrin Linsenhoff udtalte at de begge var meget glade for det partnerskab der var opstået med købet af Totilas. Linsenhoff og Schockemöhle forklarede begge to, at de var partnere i alt om Totilas, altså ikke kun sportsrettighederne men hele ejerskabet. Nøjagtigt hvordan ejerrollerne er fordelt, ville de ikke komme ind på, men Schockemöhle understregede flere gange, at det ikke kun var det økonomiske aspekt, som afgjorde hvem der skulle ride Totilas, men at han hovedsageligt havde indgået partnerskabet med Linsenhoff og Rath, pga. harmonien mellem rytter og hest ved den første afprøvning.

Ydermere udtalte Schockemöhle at de i denne tid var i færd med at tappe sæd fra Totilas til frostsæd og at han i det kommende forår også ville stå avlerne til rådighed.


Et andet spørgsmål til Matthias Alexander Rath gik på de mange negative beskeder, som var blevet skrevet i gæstebogen på hans hjemmeside. Til det svarede Matthias, at han naturligvis læste alle beskederne i gæstebogen, efterhånden dagligt og at han ikke havde intentioner om, at slette de negative beskeder i gæstebogen da han syntes at det var vigtigt at fans såvel som ikke-fans fik lov at lufte deres meninger.


Spørgsmålene på pressekonferencen spændte vidt, fra hvordan Totilas var forsikret til holdningerne til de hollandske træningsmetoder, især Roll Kur. Hele pressekonferencen kan ses på ClipMyHorse.de


Tilføjet d. 30-11-2010 kl. 13:47 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
06-02-19 Totilas og sønner i rampelyset
22-05-18 Bluetooth skal rides af Ingrid Klimke
23-03-18 HP køber hingst efter Totilas og Weihegold
16-02-17 Totilas – aldrig mere shows!
09-02-17 Totilas på fransk visit
30-01-17 Strid over Calido I afgjort efter 5 år
21-08-15 Totilas færdig i sporten
15-07-15 Countdown til århundredes dyst
13-07-15 Totilas og Rath tysk EM spydspids
21-07-14 Valegro vinder Freestyle i Aachen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider