Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk Varmblod har vundet i lotteriet

Eller i hvert fald noget tilsvarende. Dansk Varmblod har nemlig indgået en historisk sponsoraftale med Dansk Hesteforsikring. Dette betyder at Dansk hesteforsikring bliver hovedsponsor for kåringsdelen ved Herning Horse Show, bedre kendt som Hingstekåring i Herning.


Samarbejdet mellem Dansk Varmblod og Dansk Hesteforsikring er ikke af ny dato. Det er knap ti år siden, partnerne indledte deres samarbejde, som nu bliver langt mere omfattende end tidligere.
Det er avlsforbundets store satsning med hingstekåring og hingsteshow i MCH Messecenter Herning, som har vist sig særdeles attraktiv for erhvervslivet. Til marts 2017 bliver det 38. gang, forbundet afvikler hingstekåring, show, dressur- og springkonkurrencer samt en messe med godt
300 udstillere. I år rykkede dele af arrangementet ind i Jyske Bank Boxen, hvilket var en bragende succes med mere end 60.000 besøgende. Antallet af besøgende er så stort at Dansk Varmblods hingstekåring er Messecenterets næststørste messe.


Dansk Hesteforsikring er nu navne- og hovedsponsor for selve hjertet i det store og vidtforgrenede arrangement: hingstekåringen. Sponsoraftalen er den største af sin art i forbundets 54-årige historie. Præcist hvor stort et sponsorat, der er tale om i aftalen, som er forlænget med yderligere fem år, ønsker parterne ikke at oplyse om, men det formodes at være stort.

Jesper Færch, som er salgs- og marketingansvarlig for Dansk Hesteforsikring, ser frem til et endnu tættere samarbejde med avlsforbundet. "Dette er den hidtil største økonomiske samarbejdsaftale, vi har lavet. Så udover vi gerne vil markere det rigtig gode samarbejde med DanskVarmblod, er vi overbeviste om, at det udvidede samarbejde vil være medvirkende til at positionere og udbygge vores markedsandel inden for hesteforsikring i Danmark."

Han understreger, det er Dansk Varmblods imponerende arrangement i MCH Messecenter Herning og i Boxen, som har været medvirkende til forsikringsselskabets øgede engagement. "Vi oplever Dansk Varmblod som en topprofessionel virksomhed med engagerede og vidende hestefolk, og
det falder helt i tråd med den måde, vi agerer på i hesteforsikringsbranchen; professionelt og med ansatte med stor indsigt i hesteverdenen."

Dansk Varmblods sekretariatschef Casper Cassøe, som er arrangementsdirektør for Herning Horse Show, ser frem til det udvidede samarbejde med Dansk Hesteforsikring: "I takt med at vores
arrangement i Herning vokser, er det meget vigtigt, at vores samarbejdspartnere er seriøse og stabile. Det er derfor en kæmpe fornøjelse, at landets største forsikringsselskab for heste, Dansk Hesteforsikring, har valgt at forlænge og samtidig udvide deres engagement med os. Det er
yderligere et stort plus, at Dansk Hesteforsikring tilbyder flere medlemsfordele til forbundets medlemmer. Som medlem af Dansk Varmblod har man nogle betydelige fordele, når man
tegner forsikringer i Dansk Hesteforsikring, og det øgede samarbejde medfører, at forsikringsselskabet sammen med avlsforbundets ledelse er i en
dialog om yderligere medlemsfordele."


Med mere end 60.000 besøgende i de fem dage, kæringen strækker sig over i MCH Messecenter Herning, er det også et naturligt sted for virksomhederne at møde deres nuværende og kommende kunder samt lave noget networking i det store VIP-område. Det har Dansk Hesteforsikring haft stor gavn af, udtaler afdelingschef Merete Leth Keller. "Dansk Varmblod har formået at udvikle et fænomenalt arrangement, hvor avl og sport følges ad. Det er helt enestående af sin art i hele verden. Forbundets professionelle afvikling, både for deltagere og publikum, passer godt til Dansk Hesteforsikrings målsætning om at give den bedste rådgivning og service i forbindelse med
tegning af hesteforsikring og håndtering af skader, når de opstår."

Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, Arden, var med, da den første sponsor- og samarbejdsaftale blev indgået i 2008. Han udtaler; "det er en stor styrke, at vi har loyale og tilfredse samarbejdspartnere. For os har det også været vigtigt, at der er så kort og direkte en vej til ledelsen
i Dansk Hesteforsikring. Det giver korte beslutningsveje, og det har været betydningsfuldt i mange sammenhænge til gavn for begge parter. Derfor kan vi kun tilslutte os Dansk Hesteforsikrings slogan, som de i høj grad lever op til: Tæt på og lige til."


Samarbejdet mellem Dansk Varmblod og Dansk Hesteforsikring giver direkte fordele til forbundets medlemmer, der får en højere dækning på foster-/følforsikring, hvor normalen er kr. 10.000, mens det for DV-medlemmer er op til 12.500 kr. Også følforsikringen, som normalt gælder til hesten er 2 år, er for DV-medlemmer gældende til hesten fylder tre år.
I samarbejdsaftalen er en del af sponsoratet allokeret til regionerne, som kan ansøge Dansk Varmblods sekretariat om støtte til et regionsarrangement.
Dansk Hesteforsikring indgår også som navnesponsor for forbundets hingsteafprøvninger og forbesigtigelse samt auktionerne i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekring og -show samt Equsana Eliteskue.









Tilføjet d. 18-11-2016 kl. 12:00 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
07-03-23 Nu starter Hest og Rytter 2023 i Herning
24-04-20 DV delvist frikendt for Corona-kritik
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?
24-10-18 Endnu en kåret hingst fra Kaj Olesen
11-03-18 Rene 10-taller til Delizia og Zhaplin!
26-10-17 Kaiser Milton - årets fløjhingst
11-03-17 Årets forårsauktion i Herning
25-02-17 Agria Dyreforsikring ny DRF hovedsponsor
22-02-17 Danmarksmester til kåring i Herning
15-02-17 Trakehner weekend - hingstekåring, DM, clinic og meget mere


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider