Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

EM i military for juniorer med dansk deltagelse

EM i military for juniorer, løb af stabelen denne weekend i Bad Segeberg, Tyskland. To danske ekvipager var til start, nemlig Nanna Mortensen med Romolus og Simone Vinther med Felix. Fredagens dressurridt var ikke til danskernes fordel, og med et resultat på ca. 60 strafpoint for begge ekvipager, lå de placeret som nummer 56 og 57 ud af feltet på 74 ekvipager.


Lørdag stod den på terrænspringning, og det er en disciplin Nanna Mortensen og Simone Vinther har helt styr på. Begge red et rigtig flot terrænridt med nul fejl på forhindringerne på trods af en krævende bane, og med kun nogle få tidsfejl, rykkede ekvipagerne et flot stykke op ad listen. Efter terrænridningen lå Nanna Mortensen derfor på en flot 37. plads, med Simone Vinther lige i hælene på plads nr. 41.


Søndagens ridebanespringning var klassens sidste og afgørende disciplin, og her kommer hestenes overskud og forsigtighed virkelig på prøve. Nanna Mortensen får ærgerlige 8 fejl, mens Simone Vinther nøjes med en enkelt tidsfejl. Rytterne bytter dermed om på rækkefølgen, og ender som hhv. nummer 31 og 29 ud af de 74 ekvipager.


 

Tilføjet d. 24-08-2010 kl. 21:27 af i kategorien Ridesport.
Tags: Military.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*

Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
10-09-19 Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke
30-07-19 En legende takker af
08-07-19 Ponyekvipager udtaget til EM i military
17-06-19 Militaryryttere udtaget til ETM
13-06-19 Militaryryttere er endeligt udtaget til NM
12-06-19 Militaryhold udtaget til EM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider