Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd

Sir Mark Todd tog officielt afsked fra militarysporten ved en ceremoni, der blev afholdt under weekendens Land Rover Burghley Horse Trails. Det blev til en bevæget afsked for den 63-årige New Zealandske legende, som Storbritannien i den grad har taget til sig, som deres egen

 

Bevæget afsked ved Burghley

Sir Mark Todd tog officielt afsked fra sit livslange engagement I militarysporten, ved en særdeles bevæget official afskedsceremoni under afviklingen af Land Rover Burghley Horse Trials, søndag den 8. september.

 

I forbindelse med ceremonien red Mark Todd ind på arenaen på NZB Campino, den hest han vandt Bronze for hold på ved OL I London 2012 forud for den endelige springkonkurrence.

"Kinky, som han er kendt som derhjemme, er den sidste heste jeg red I en three day event, og som var her sidste år" fortalte Mark Todd indledningsvist henvendt til publikum, mens han kunne skue ud over en totalt tætpakket tribune, på denne nærmest historiske dag.

 

 

Overvældet afsked for anden gang

Herefter blev han overvældet af følelser midt I hvad der reelt er hans anden afskedsceremoni fra sporten, og Mark Todd fortsatte: "Nu vender jeg tilbage til væddeløbsindistrien, som jeg gjorde det for første gang for 19 år side, sidste gang jeg gik på pension, netop her ved Burgley. Børnene og Carolyn var meget yngre dengang. Vi tog afsked den mandag morgen med 20 kufferter og tog turen tilbage til New Zealand, før jeg deltog I Sydney olympiaden, der dengang skulle være min sidste konkurrence. Otte år senere, kom jeg tilbage igen, og det har vi særdeleshed været nogle vidunderlige 11 år"

 

Slået til ridder af Dronning Elisabeth

Mark Todd, der reelt skal tituleres Sir Mark Todd, da han tidligere er blevet slået til ridder af Dronning Elisabet, for hans store bidrag til sporten. Oprindeligt fra New Zealand, men briterne har i den grad taget ham til sig, og han har været en del af military sporten i landet i de sidste 40 år, men nu er det slut.

 

Fantastiske 40 år

Mark Todd annoncerede sin anden afsked fra sporten efter at New Zealand vandt den irske afvikling af FEI Nations Cup kvalifikationen I Camphire i juli måned I år.

 

"Det er blevet til fantastiske 40 år. Jeg ved der formentlig er en masse mennesker der var helt små og er vokset op siden jeg red her første gang. I er nogle fantastiske tilskuere og har altid stået bag ved mig og gjort at jeg har følt mig velkommen", udtalte en tydeligt emotionelt påvirket Mark Todd.

 

"Jeg vil gerne takke alle arrangører af military stævner, alle de frivillige, trænerne, og hestepasserne, inclusive min sidste groom Jess Wilson, der har udført et fantastisk arbejde - og hesteejerne. Det er meget let for mig at stå her, men det er alt det arbejde der foregår bag scenen der tæller - jeg er bare den der modtager al hæderen"

 

To gange afsked på Burghley

Den seksdobbelte olympiske medaljetager, der vandt guld både ved OL I 1984 og 1988 på Charisma, lo herefter. Det var som om han har skabt en vane ud af afskedsceremonier ved Burghley.

 

"Jeg har pensioneret mig selv to gange her, og jeg har pensioneret to heste her - måske er det fordi det er i slutningen af sæsonen, og et passende tidspunkt" tilføjede Mark Todd.

 

Alle sejre har været specielle

"Alle mine sejre her har været så forskellige. Da jeg vandt på Face The Music, var det et år, hvor ingen var hurtige. Han gjorde det godt efter dressuren og han var en utrolig hurtig hest, så han trak fra og endte med at vinde. Da Welton Greylag vandt, var det for nogle fantastiske ejere, the Welmans, og det var deres eneste 4-stjernede (nu 5-stjernede vinder). Da Broadcast News vandt, var det tiden for de åbne europæiske mesterskaber, og da jeg vandt på Welton Fair og blev to'er på Chrisma, er det den eneste gang jeg både har haft sejren og andenpladsen I et større three-day event stævne."

 

"Alle sejrene har været helt særlige! - Ærligt kan jeg ikke fremhæve et særligt højdepunkt i karierren. Skal jeg endeligt vælge en ting, tror jeg det bliver de olympiske guldmedaljer med Chrisma, men også øjeblikket efter at komme tilbage efter otte års fravær fra sporten til Badminton med NZB Land Vision og vinde der igen, var stort. Da forventede jeg det ikke og jeg tror heller ikke nogen andre gjorde det. Det var også et fantastisk øjeblik".

 

Den femdobbelte Burghley vinder og fire gange Badminton vinder, skal nu til at fokusere på at træne væddeløbsheste.

 

Plads til nye stjerner på militaryhimlen

Den 63-årige sportsman oplyser at han stadig ikke er klar til at tage fuld afsked fra sporten. Han coacher fortsat nogle ryttere. "For nuværende vil jeg dog fokusere på at få mig selv sat up til væddeløbsbranchen, og så må jeg se hvad jeg kan klare derudover."

 

Men Mark Todd glæder sig over at hans exit fra scenen forhåbentlig kan kaste lys over nogle af de nye military stjerner der er så lovende, og kan få dem til at shine".

 

 

Billede

 

Sir Mark Todd tog officielt afsked fra militarysporten ved en ceremoni, der blev afholdt under weekendens Land Rover Burghley Horse Trails. Det blev til en bevæget afsked for den 63-årige New Zealandske legende, som Storbritannien i den grad har taget til sig, som deres egen


Tilføjet d. 10-09-2019 kl. 11:27 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke
30-07-19 En legende takker af
08-07-19 Ponyekvipager udtaget til EM i military
17-06-19 Militaryryttere udtaget til ETM
13-06-19 Militaryryttere er endeligt udtaget til NM
12-06-19 Militaryhold udtaget til EM
01-05-19 Militaryreglementet er justeret


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider