Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danskerne fortsat flyvende i Verden

Fredag blev endnu en god dag for de danske ryttere i Verden.


I kvalifikationen til mellem- og store turs Grand Prix kunne Thomas Sandgaard placere sin 11-årige Quick Star-søn Qualitive på en 16. plads i klassen mens han på avlshingsten Amarone (Westf. e. Arpeggio/Potsdam/Pilot) ligeledes henlagde en fejlfri runde, men endte lige udenfor placeringsrækkefølgen som første uplaceret.
Lige i hælene på Thomas Sandgaard og Amarone, lagde Søren Nørgaard Pedersen sig på Quadrant de Revel (DV e. Quidam de Revel/Lorenz) med en fejlfri runde.

Selvom partnerskabet endnu er ret ungt, kunne Jennifer Fogh Pedersen ride en fejlfri runde på forhindringerne med den danskopdrættede oldenburgerhingst, Maximillian (e. Equest Carnute/Sioux de Baugy opdrættet af Jens Kvist). Desværre indløb der sig en enkelt tidsfejl og de endte som nummer 32.
Camilla Enemark og den kårede KWPN-hingst, Regino (e. Animo/Rebel Z II/Ramiro) sluttede også med en enkelt tidsfejl som nummer 34.


I anden kvalifikation til youngster finalen var irske Shane Carey igen godt ridende på den 8-årige Temple Road (Hann. e. Antaeus/Graf Dagobert) og kunne med en hurtig fejlfri runde placere sig på en 3. plads. Linnea Ericsson gentog gårsdagens 11. plads på 7-årige Wida Jana (KWPN e. Oklund/Ahorn).
Camilla Enemark red også fejlfri runde på avlshingsten Party Dance (DV e. Cajus/Godehard/Antrieb opdrættet af Christian Kjær) men var ikke helt hurtig nok til at fange en placering.


Emilie Martinsen kunne fredag ride sig til en flot trejdeplads i en 1,40m kvalifikation til mellem turs Grand Prix, på 11-årige Gucci (KWPN e. Mr. Blue/Torrero/Nooitgedacht) mens Linnea Ericsson og Thomas Sandgaard kunne ride sig til placeringer som nummer 9 og 10 på hhv. Greta Gisa og Qualitive.


Tina Lund og Jennifer Fogh Pedersen kunne i formiddags placere sig på hhv. en 4. og en 8. plads med hestene Chubon Ravnes-Have (DV e. Churchill/Atlantic/Ernbøll opdrættet af stutteri Ravnes-Have) og Stedet's Leroy (DV e. Leendert/Corlando opdrættet af Einar Olesen).
Camilla Enemark og Carena (Holst. e. Carthago/Quick Star) var lige knap hurtige nok og måtte tage til takke med pladsen som anden uplaceret.


 

Tilføjet d. 07-08-2010 kl. 15:21 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
07-03-18 Jovian og Helium begejstrer i Verden
23-08-17 EM i springning er ikke helt efter de danske drømme
22-05-17 Thomas Sandgaard Danmarksmester anno 2017!
06-03-17 Unghingste afprøvning med blandet succes
20-08-15 EM i Aachen med gode danske resultater
27-07-15 Programmet for UVM i Verden er klar
02-09-14 Springningen skudt i gang til WEG med masser af drama!
19-02-12 Søren Pedersen 4. i Neumünster
22-10-11 EM guld- og sølvvinder vandt i Odense
27-05-11 Fantastisk start i Rom


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider