Danmarks største militarystævne med over 160 ekvipager, løb af stablen i weekenden d. 12.-13. juni i Næstved Sportsrideklub, samtidig blev der afholdt Danmarksmesterskabet for klubhold i military 2010. Der var 16 klubholdhold fra hele Danmark der skulle dyste om titlen som Danmarksmestre for Hold 2010.
NSPR bedst fra start
Det var hjemmeholdet fra Næstved, som lagde sig i spidsen på førstedagen.
Holdets bedste rytter Kirstin Skjoldshøj på Lucky Star, var også hele stævnets "high score" i dressuren, og med en flot 0-runde på springbanen kunne hun efter førstedagen bryste sig med stævnets laveste antal straf, nemlig 39,54.
Lige efter Næstveds hold lå sidste års sølvmedaljevindere fra Vallensbæk Sportsrideklub, og på 3. pladsen lå det ene hold fra Haslev Køre- og Rideforening.
SIV-rytterne stærkest i terrænet
Søndagens terrænspringning rykkede vanlig vis en del rundt i placeringsrækkefølgen både for holdene og i de enkelte klasser. Holdet fra Næstved fik både Simone Vinther og Kirstin Skjoldshøj fejlfrit gennem terrænbanen, med da Caroline Jensen udgik på terrænbanen med et styrt, og Johan Iversen fik to stop, var holdet desværre uden for placeringerne.
Holdet fra Vallensbæk Sportsrideklub viste styrke, da alle holdets ryttere var fejlfri på terrænbanen, og med et resultat på 140,55 straf sikrede de sig guldmedaljerne, holdet bestod af Katja Berg på Corvette Imperial, Maria J. Hansen på Cashmir Damgård, Hanne W. Ramsgaard på Vestervangs Arami og Bianca Walton på Toftegårdens Alcazar. Holdet fra Haslev Køre- og Rideforening havde ligeledes alle ryttere fejlfrit gennem terrænbanen, og et resultat på 145,29 straf gav dem sølvmedaljerne, holdet bestod af Irene Mia Hastrup på Hesteklewa Søren Spætte, Ida Knudsen på Frits, Michael Brandt på Obi-wan Kenobi og Simone Nielsen på Locksley. Bronze medaljerne gik til Rideklubben Epona som sluttede med 161,33 straf, på holdet var Kerstin D. Larsen på Bøgens Athos, Rikke Kjærup på Star Fighter, Anita Holmstrøm på Staccato og Nicole Brøggler på Aston Aldebran. Holdet fra Tønder Rideklub fik 4. pladsen i hold konkurrencen med 165,59 straf, holdet bestod af Henning M Hansen på Charisma Imperial, Lise Halkjær på Westlife, Gyrithe Levorsen på Rambi og Siv Levorsen på Fjordglimt Carolyn.
Anne-Dorthe Møller vandt CNC1*
I Stævnets sværeste klasse var der hård kamp om placeringerne, Anne-Dorthe Møller og Kærgård`s Bally Pipe Dream, stod efter søndagens terrænridt stærkest med 47,33 straf, 2. pladsen i klassen gik til Martina Andersson fra sverige, 3. pladsen gik til Hanne Wind Ramsgaard på Lucky Luke, på en 4. plads var Louisa Poulsen på Falypso Bell, på en 5. plads var Irene Mia Hastrup på Hesteklewa Søren Spætte, sidste placerede var Maibrit Laustsen på Ladyburn Light Foot.
Suveræn vinder i CNC100
CNC100 blev vundet sikkert af Kirstin Skjoldshøj på Lucky Star med kun 39.33 straf. De øvrige placeringer gik til:
2. pl Trine Skov på Tanyard
3. pl. Maria Juul Hansen på Cashmir Damgård - 1
4. pl. Mette Svarrer Christensen på Proximate Wizard
5. pl. Niels Goldschmidt på Lasse,
6. pl. Morten Haugaard på Maximus Gullhøj,
7. pl. Therese Ravander på Ruby Too
8. pl. Simone Samuelsen på Menuet Imperial
To store afdelinger af CNC90
Der var som sædvanlig stor tilslutning til CNC90, her kørte to afdelinger med 36 ryttere i hver.
Resultatet af 1. afdeling:
1. pl. Simone Vinther Petersen på Idunia V. Harknag
2. pl. Gitte Vinther Petersen på Step Dance
3. pl. Hanne Wind Ramsgaard på Vestervangs Arami
4. pl. Michael Brandt på Obi-Wan Kenobi
5. pl. Gyrithe Levorsen på Rambi
6. pl. Sille Nielsen på Kratteting´s Créfi
7. pl. Cecilie Eriksen på Animera
8. pl. Louise Hededam på Diabloo
Resultatet af 2. afdeling:
1. pl. Aistis Vitkauskas på Duchesse Petit
2. pl. Tine Lyders Larsen på Sonique Tp
3. pl. Kamilla Christensen på Bøgelys Latino
4. pl. Susanne Johansen på Some Sister
5. pl. Anne Marie Pind Andersen på Møllegårdens Safier
6. pl. Sidsel Skelbo på Koriana
7. pl. Maria Astrup Jensen på Carrera Imperial
8. pl. Nanna Ellefsen på Jako´S Lavish
Høj kvalitet i pony klasserne
I CNCP1* var flere landsholdsryttere mødt til start, det gav hård konkurrence. Simone Bøgelund Nielsen på Locksley løb af med sejren. Bianca Walton på Toftegårdens Alcazar blev nr. 2, og Sacha Mortensen på Skipper Mønstergård fik klassens sidste placering.
I CNC90 vandt Lecia Remmevad på Cilas Regal, nr 2. blev Nicole Brøggler på Astron Aldebaran, 3. pladsen gik til Sasha Arvedsen på Victor, Siv Levorsen på Fjordglimt Carylin fik klassens sidset placering.

