Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

God start for danske ryttere i Polen

Allerede på førstedagen i Sopot, Polen har de danske ryttere gjort opmærksomme på sig.


Bedst var uden tvivl Sidsel Johansen og danskavlede Schianto (DV e. Gribaldi/Schwadroneur/Fleuret opdrættet af Jørgen Rosbøg) der sejrede i torsdagens Intermediare II med 67,26% foran tyske Sylvia Zimmer på Santiago 199 (Old. e. Sandro Hit/Classiker) med 66,69%.
Tredjepladsen besatte endnu en dansker, nemlig Bente Kronborg Jensen og Lothringer 6 med 64,47%.


I stævnets første internationale springklasse, en Youngster Tour for 6- og 7-års heste, placerede Jennifer Fogh Pedersen den 6-årige Queen Carola (Holst. e. Quidam's Rubin/Carolus I) på en 6. plads.
Christian Schou var næstbedste dansker i klassen, dog udenfor placeringsrækkefølgen på den kårede hingst Lorca V. (DV e. Louvre S/Pablo/Kronenkranich XX opdrættet af Ole Christensen) som sluttede runden med en enkelt tidsfejl.


I dagens næste springklasse, en tidsspringning i to faser, var der intet mindre end fire danskere placeret. Bedste dansker var naturligvis, fristes man til at sige fartdjævlen Tina Lund på lynhurtige Winnie The Blue D'Ive (BWP e. Mr. Blue/Darco) som endte på en 5. plads. 7. pladsen besatte til gengæld Jennifer Fogh Pedersen på holstenerhoppen Caponera (e. Colman/Caletto II) foran Tina Lund på endnu en hest, den 10-årige vallak A-Dur R (Old. e. Argentinus/Romadour II).
Christian Schou placerede den 10-årige hoppe Plaisir du Lys (holst. e. Champion du Lys/Lord Calando) på en 14. plads.


I torsdagens sidste springklasse, endnu en tidsspringning placerede Andreas Schou den kårede hingst Chicago (holst. e. Cassini II/Cor de la Bryére/Lincoln) på en 4. plads i hårdt selskab med bl.a. den dobbelte vinder af Hamborg Springderby Andre Thieme på Nacorde.


 

Tilføjet d. 11-06-2010 kl. 11:17 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
20-04-20 FEI kæmper for Nations Cup på spansk jord
30-07-19 En legende takker af
14-06-19 Nation Cup i springning skudt i gang
26-05-19 Danmark tager Nations Cup sejren!
25-05-19 Way to go - Daniel og Dufour!
23-05-19 2x Dannebrog til tops i Nations Cup dressur
08-05-19 Holdene til NC dressur i Uggerhalne er sat
25-04-19 De unge springryttere udtaget til NC
18-04-19 Nations Cup landshold udtaget
17-09-18 Militarylandshold til NC i Belgien


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider