Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pomp og pragt ved Hingstekåringen

Under Hingstekåringen i Herning var også Garderhusarregimentet fra Slagelse repræsenteret. Med deres flotte uniformer og veldresserede heste leverede de pomp og pragt ved præmieoverrækkelserne.


Heste-Nettet tog en snak med de to værnepligtige Kærby og Snoghøj, som begge var med i Herning for første gang. Kærby har redet i 10 år, mens Snoghøj ikke havde erfaring med heste, da han meldte sig hos Garderhusarregimentet i august 2009.


Garderhusarerne ankom onsdag til Herning, og har 8 heste med: 7 skimler samt en Frieser, der bærer de tunge pauker (trommer). De er 10 værnepligtige (plus en overtrompeter og en sergent), der på skift står for pasning af hestene samt eskortering af de præmierede ryttere samt sponsorer ved præmieoverrækkelser. De har deres gallauniform på, hvilket gør præmieoverrækkelserne mere festlige. Desuden er de med ved det store Gallashow om aftenen.


Deltagelse af Garderhusarer ved Dansk Varmblods Hingstekåring er nok mest for syns skyld, men det er også en tradition, siden den første Hingstekåring i 1960'erne blev afholdt på kasernen i Næstved (der lå den før). I 1980 flyttede Hingstekåringen til Herning, men Garderhusarerne fortsatte med deres engagement.


Vi spørger de to værnepligtige om, hvorfor netop garderhusarregimentets heste er gode til brug i Herning. De mener, at det er fordi de træner målrettet mod denne type arrangementer og har deres flotte gallauniformer. De fortæller, at hestene miljøtrænes frem mod Hingstekåringen ved brug af høj musik, klapsalver og trutspil til hest, så de ikke bliver nervøse. Måske de også har en positiv indvirkning på konkurrencehestene, der kan blive lidt nervøse ved præmieoverrækkelserne.


Kærby og Snoghøj fortæller, at de synes, der er super god stemning i Herning og synes, at det er vildt, at så mange mennesker kan samles om én fælles interesse.


Hesteskadronen
Hesteskadronen holder til på Antvorskov Kaserne i Slagelse, hvor de har 75 heste opstaldet. Den består af en kommandodeling og to delinger med omkring 40 værnepligtige i hver. Er man værnepligtig har man 12 måneders værnepligt. På kasernen findes desuden egen beslagsmedje og sadelmager.


Oftest ses Hesteskadronen i forbindelse med eskortering af Dronningen i offentligheden fx ved Nytårskuren eller andre festlige lejligheder. Desuden deltager den med trompetere og/eller opvisningshold ved forskellige lejligheder i Danmark og udlandet.


De to Garderhusarer slutter af med en appel til unge mænd om at søge ind til regimentet, da der ellers er ved at være flertal af piger. Så hermed en opfordring: Op på hesten drenge!


 

Tilføjet d. 15-03-2010 kl. 13:30 af i kategorien Hest & Rytter 2010.
Forsidebillede: Ingen titel af Mia H 1

Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
07-03-23 Nu starter Hest og Rytter 2023 i Herning
24-04-20 DV delvist frikendt for Corona-kritik
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?
24-10-18 Endnu en kåret hingst fra Kaj Olesen
11-03-18 Rene 10-taller til Delizia og Zhaplin!
26-10-17 Kaiser Milton - årets fløjhingst
11-03-17 Årets forårsauktion i Herning
22-02-17 Danmarksmester til kåring i Herning
15-02-17 Trakehner weekend - hingstekåring, DM, clinic og meget mere
18-11-16 Dansk Varmblod har vundet i lotteriet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider