Lørdag d. 27. februar 2010 kl. 8-17 er der chance for at se fremtidens stjerner blandt Danmarks bedste sportsponyhingste og hædre Danmarks bedste sportsponyer i dressur, springning og military med deres talentfulde ryttere!
Hingstekåringen foregår som tidligere år på Ikast Rideskole. Der sorteres hårdt i, hvilke ponyhingste der får lov at bedække hopper de kommende år, hvorfor der løbet af dagen vil blive sorteret i hingstene, inden bedækningstilladelserne gives i de forskellige aldersgrupper.
Først skal de unge ponyhingste vises i løsspringning, senere bliver nogle mønstret udenfor på fast bund, og endeligt vises de bedste løse i ridehuset. 4-års og ældre hingste vises desuden under rytter i enten gangarter eller springning.
Til sidst løftes sløret for hvilken ponyhingst der tildeles den ærefulde titel "Årets Hingst 2010".
Udover de 33 sportsponyhingste af fortrinsvis dansk, hollandsk og tysk oprindelse stiller også 3 OX arabere, en fuldblodshingst og 1 New Forest hingst til bedømmelse i Dansk Sports Ponyavl denne dag.
Store sportslige resultater
I år er der særlig grund til at hædre nogle af de flotteste resultater, der er opnået i 2009 med en god håndfuld af de bedste danske ryttere og deres fantastiske DSP-ponyer, og derfor har bestyrelsen valgt at invitere 6 af disse til særlig hædring under hingstekåringen.
Der er gratis adgang til DSP's hingstekåring, og det er som altid muligt at købe sig underlag, skridttæppe, trøjer og meget mere med Dansk Sports Ponyavls logo i salgsboden.
Vel mødt til en af de vigtigste begivenheder for nuværende eller kommende ponyavlere og andre, der bare elsker at se hvordan de smukke, velgående ponyhingste dyster om dommernes og hoppeejernes gunst!
Se tidsplan og katalog over de tilmeldte hingste her: www.sportspony.dk/images/stories/ media/ filer/hingstekaaring/2010/ hingstekaaring.2010.katalog.pdf
Se hvem de 6 inviterede super-ponyryttere er her: www.sportspony.dk/karing/ hingstekaring/40-inviterede-ryttere- til-hingstekaring.html
Se mere på: www.sportspony.dk
Kilde: Dansk Sportspony Avl

