Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Svindel med transportsæd?

En række store europæiske hingsteholdere har sendt et samlet brev til WBFSH, hvori de hævder at moderne avlsteknikker giver mulighed for svindel med sæd. De kræver at den verdensomspændende avlsorganisation for sportsheste griber ind

 

Brev til WBFSH med krav om handling

Femten Europæiske hingsteejere, har sendt et brev til WBFSH (World Breeding Federation of Sports Horses), og kræver tiltag der kan forhindre svindel med transportsæd. De hævder at svindel med sæd er omfattende og spiser hingsteejernes fortjeneste op.

 

Svindel med sæd ved ET og ICSI

De nye reproduktionsteknikker så som embryo overførsel (ET) og intracytoplasmisk sæd injektion (ICSI) stiger i popularitet blandt avlere, til trods for de høje omkostninger.

 

 

Ejere af sportsheste ønsker ofte at spare deres top hopper for at bære føl, eller mens de virker i sporten, men vil samtidig gerne have føl efter dem. Valget falder derfor ofte på ET og ICSI for disse hopper, og det kan resultere i op til fire eller fem føl efter disse hopper pr år, ved brug af rugehopper.

 

Svindlen kommer i spil, når avlere betaler for sæd for en hingst for en bedækning, men ved hjælp af ET og ICSI ender med at anvende en portion sæd til at producere flere føl. Føllene efter den specifikke hoppe, bliver så efterfølgende registreret i forskellige avlsforbund for at forhindre at det bliver opdaget.

 

Påtalt på WBFSH generalforsamling

Ved WBFSH-generalforsamlingen i Saumur i Frankrig i efteråret 2019, talte den Hollandske hingsteejer Team Nijhof fra VDL Stud og Joop van Uytert om dette problem på avlsområdet og forlangte handling fra WBFSHs side.

 

Et strå men hvor mange føl?

Det hollandske hestemagasin De Paardenkrant interviewede Ralph van Venrooij, der er ansvarlig for KWPNøs avlsprogram, Arnaud Evain (Group France Elevage) og Wiebe-Yde de Langeweg (VDL-stutteriet) om svindlen med hingstesæd, og der kom der følgende kommentarer ud af:

 

"Forespørgslen fra hingsteejere der ønsker at være i stand til at spore afkom efter deres hingste indenfor samtlige WBFSH-stambøger er i alles interesse" Udtalte Evain. "Når en avler køber sæd fra en meget populær hingst, så ved du ikke på dagen om dette føl er en blandt hundrede, femhundrede eller tusinde af folinger i det efterfølgende år. Når en hingsteejer fremsender et strå til en insemineringsstation, har han mistet al kontrol over hvordan strået bliver anvendt. Det er sket mere end ofte at der er skabt adskillige registrerede føl ud fra et enkelt strå, fortsatte Evain. "Størstedelen af avlere, insemineringsstationer og hingsteejere arbejder på en ærlig og transparent måde. Tvungen transparens vil være til gavn for os alle". Slutter Evain.

 

Betragtes ikke som tyveri

Det er en udbredt opfattelse blandt avlere, hævdes det, at de ikke anser det som tyveri, når de producerer flere føl fra et strå.

"Det er et stort problem, men det ulovlige salg af strå, eller at splitte stråene op og lave embryos, anses helt normalt af mange" hævder Weibe-Yde van de Langeweg. "Efter min opfattelse er tyveri stadig ikke normen. Men vi hingsteholdere lever af at sælge sæd og med overskuddet herfra, kan vi investere i fremtiden. Vi er ikke beskyttede eller bliver hjulpet på vej af stambøger eller af WBFSH, og det er de eneste orgnisationer der kan hjælpe os med at få afhjulpet dette problem".

 

Ralph Venrooij har et konkret forslag til, hvorledes problemet konkret kan håndteres, og har sympati for de pågældende hingsteejeres situation:

"Det er meget forståeligt at hingsteejere har behov for et pålideligt registreringssystem for at minimere den finansielle risiko " lyder det fra Ralph Venrooij. "Hingste ejere og tambogsregistre burde udveksle data om deres heste genne en central WBFSH- database baseret på UELN numre".

 

Nogle avlere mener de kan gøre hvad de vil

Nogle avlere er uenige i de store hingsteholderes holdning og mener de kan gøre hvad de vil med sæden. mener Ralph Venrooij.

 

"Hvis de sælger individuelle strå, skulle de ikke klage", lyder det fra en unavngiven avler, der i forbindelse med emner er blevet interviewet af Eurodressage, og avleren fortsætter "Hvis de er bange for at frostsæden bliver brugt for hyppigt, så skulle de kun tilbyde frostsæd på deres station, så de kunne bevare kontrollen".

 

En anden avler argumenterer for, at det ikke er hingsteejeren, men derimod insemineringsstationen og hingstestationerne, der drager fordel af situationen. Enten tapper og fryser de mere sæd fra hingsten end de officielt deklarerer overfor hingsteejeren, eller også har de etableret deres egen handel med embryos og strå til brug for ICSI. Hjemmesider så som BVA Auctions, bortauktionerer raskt væk strå og embryos, blt for at nævne et eksempel.

 

Reglerne er ikke altid forstået

Chritoph Hinkel, der styrer avlssektionen hos en af de største tyske hongstationer Paul Schockemöhle, støtter forslaget med at WBFSH skal stå for en samlet international hestedatabase.

"Jeg er enig i at salget med forstsæd bør være mere gennemsigtigt også for avlere og købere. De hingsteejere der sælger enkelte strå, er enige i at køberen kan gøre hvad de vil med sæden (ICSI/ET etc). Hvis hingsteholderen sælger en bedækningstilladelse til en bestemt hoppe, ejer hingsteholderen fortsat sæden, og den kan ikke anvendes uden at han ved det til andre hopper, eller til at producere flere embryos, uden at der følger yderligere opkrævninger med. Disse anderledes betalingsbetingelser er ikke klart for alle, somme tider ikke engang for de enkelte hingsteholdere. For blot få år tilbage, ville ingen tænke på at rejse disse spørgsmål, fordi teknikken endnu ikke fandtes, der i dag muliggør hvad man nu kan gøre med sæden. Vi følger de tyske regler, og de fortæller os ikke, at vi skal publicere dem"siger Hinkel.

 

Stor uenighed blandt avlsforbund

Det er Hinkels opfattelse at ideen med en international database er nærmest chanceløs for at lade sig realisere, alene på grund af den store uenighed der hersker mellem de enkelte tyske avlsforbund.

 

"Se på hvor mange forskellige avlsforbund der alene eksisterer her i Tyskland. De kan end ikke blive enige om en fælles afprøvning eller helt lavpraktiske spørgsmål om avl" udtaler Hinkel til Eurodresage og fortsætter: "Hvordan skulle vi så kunne få samtlige små avlsorganisationer rundt om i hele verden til at blive enige om de samme betingelser?"

 

Billede

 

En række store europæiske hingsteholdere har sendt et brev til WBFSH, hvori de hævder at moderne avlsteknikker giver mulighed for svindel med sæd, og kræver at den verdensomspændende avlsorganisation for sportsheste griber ind overfor den voksende svindel (Foto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 02-05-2020 kl. 16:18 af i kategorien Avl.
Tags: Avl, Svindel og WBFSH.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-08-20 NIS-auktionen nærmer sig
19-02-20 Svindel-millioner tabt på heste
07-11-19 Danske heste gør sig bemærket i norsk championat
13-12-18 De Niro topper igen WBFSH hingstelisten
25-05-18 WFFS – hvorfor det bør undgås!
15-03-17 Vil du at købe hest på auktion?
11-03-17 Så er der sorteret ud i dressurholdet
12-02-17 Grotesk retsssag om hestehandel
08-11-16 De Niro topper 2016 WBFSH index
07-11-16 Verdensranglisten for hingste i springning er online!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider