Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Militarydag d. 27/2

Militarysporten er i fremgang i Danmark, og ikke uden grund. I military skal rytteren kunne administrere 3 discipliner, og gode resultater kræver en alsidig hest i topform, og en dygtig rytter der formår at gøre sig godt inden for alle tre discipliner. I dressuren lægges grundlaget for et godt resultat, som derefter kan påvirkes af springningen og terrænridtet. I militarydressuren offentliggøres resultatet ikke i point og procenter som sædvanlig, men i strafpoint. Fejl på spring- eller terrænbanen giver så ydereligere strafpoint. Det der kæmpes om er altså at stå til slut med det laveste antal strafpoint. Dressuren er vigtig, men terrænet kan ofte være altafgørende. En refusering i terrænet vil f.eks. give 20 strafpoint, hvorimod en nedrevet bom på springbanen kun giver de sædvanlige 4 strafpoint.


Til militarydag d. 27/2 2010 kan du høre mere om militarysporten, og i år vil der være fokus på værktøjer og idéer til hvordan du kan forbedre dine konkurrenceresultater. Endvidere lægges der op til en spændende diskussion om "dansk militarysport i et fremtidsperspektiv".


Militarydagen afholdes for alle militaryryttere på alle nivauer, og for alle andre med interesse i militarysporten.


Dagens program ser således ud:
09:30 Kaffe og morgenbrød - find en plads

10:00 Hanne Valentin - Dressurdommerens hemmeligheder
12:00 Frokost
13:00 Rasmus Bagger - Udnyt dit potentiale og nå de mål du ønsker.
16:00 Militarypanelet - "Dansk Militarysport i et fremtidsperspektiv"
17:30 Tak for i dag


Hanne Valentin vil give dig indblik i hvordan dressurdommere dømmer, og hvilke aspekter de lægger særligt vægt på. Hanne Valentin er tidligere international dressurdommer, men har også dømt mange nationale militarykonkurrencer.


Rasmus Bagger vil give dig værktøjer til hvorledes du kan udnytte dit fulde potentiale, og dermed blive en bedre rytter så du kan nå de mål i din ridning som du måtte ønske.
Rasmus Bagger er mentaltræner og coach både for erhvervsfolk og elite sportsudøvere. Rasmus er selv militaryrytter på internationalt niveau. Derudover har han vundet 19 danmarksmesterskaber i fire forskellige discipliner, og deltaget flere gange i EM, VM og World Cups i forskellige sportsgrene.


"Dansk Militarysport i et fremtidsperspektiv" - diskussion med panel af rytterrepræsentant (Peter Flarup), udvalg (Adrienne Hofer), holdkaptajner (Karin Semberlund/Christian Struck) og officials (Peder Rosted). Her har du også mulighed for at komme med dine spørgsmål, synspunkter og gode ideer.

  • Sportslige målsætninger for dansk militarysport - introducerende oplæg af Karin Semberlund og Christian Struck.
  • Stævneantal og kvalitet i dansk militarysport - introducerende oplæg af Adrienne Hofer
  • Sikkerhed - nationalt og internationalt - introducerende oplæg af Adrienne Hofer

Tilmelding til arrangementet skal ske senest d. 15/2 2010 til Merete Fohlmann, mf@rideforbund.dk. Pris for deltagelse er 350 kr. pr. person, som inkluderer morgenbrød, frokost samt eftermiddagskaffe. Deltagergebyr indbetales ligeledes senest 15. februar på konto: 2228 0246 914 451 Nordea Bank. Husk at skrive MW og navn, så indbetalingen kan identificeres.


Adresse: Dagen afholdes på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.


Kilde: DRF



Tilføjet d. 15-01-2010 kl. 10:53 af i kategorien Arrangementer.
Tags: Military.





Seneste relaterede nyheder
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
10-09-19 Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke
30-07-19 En legende takker af
08-07-19 Ponyekvipager udtaget til EM i military
17-06-19 Militaryryttere udtaget til ETM
13-06-19 Militaryryttere er endeligt udtaget til NM
12-06-19 Militaryhold udtaget til EM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider