En spansk distancerytter hvis hest testede positiv i en dopingtest, hævder fundet skyldes sabotage. Han er dog ikke i stand til at påvise det, og er nu af FEI blevet idømt både karantæne, bøde og sagsomkostninger
Suspenderet fra sporten for 6 måneder og idømt bøder og sagsomkostninger
Den spanske distancerytter Miguel Vila Ubach blev suspenderes fra sporten for seks måneder og idømt 3,000 CHF i bøde for brud på dopingreglerne. Han blev tilkendt yderligere 1,500CHF i sagssomkostninger.
Ubach havde redet hasten TBO Joy i den 160 km lange CEI3* i Fontainebleau, i Frankrig, der blev afviklet den 30. marts 2018.
Testet positiv for Salbutamol
Joy blev udvalgt til den efterfølgende dopingtest og blev bekræftet positiv efter en urintest for midlet Salbutamol - et middel der anvendes i forbindelse med inflammatoriske luftvejsinfektioner. Det er et middel der er klassificeret under FEI antidoping- regler.
Ubach blev informeret om prøvens udfald af det Spanske Ride Forbund.
Ubach har efterfølgende forklaret, at hasten normal har været opstaldet I en privat stald. TBO Joy har altid været i top-form uden nogen former for luftvejslidelser eller allergier. Han tilføjede tillige at han i samtlige de 30 år han har været involveret i distancesporten og har haft omgang med heste, har han ikke på noget tidspunkt anvendt salbutamol til nogen af sine heste.
Påstand om sabotage
I forbindelse med det konkrete stævne, havde han fulgt de normale protekoller med gode resultater, derfor mener han, at det kun kan være en ekstren person, der har haft til hensigt at skade ham.
Ubrch er blevet oplyst om, at hesten kun vil teste positivt med salbutamon i 72 timer, hvilket indikerer at stoffet blev givet til hesten, mens den befaldt sig i Frankrig. Det eneste mulige tidspunkt var dagen forud for konkurrencen, eftersom hesten havde været opstaldet privat indtil da.
Salbutamol - ingen doping effekt på raske heste
Ubach fastholder at han er helt og aldeles uskyldig. Han oplyser, at han altid har draget stor omsorg for sine heste, og fortsat vil gøre det fremadrettet.
Efterfølgende har Ubach endvidere drøftet sagen med flere veterinærer, som har oplyst ham om at Salbutamol kun vil være en hjælp til hesten, såfremt den er astmatiker. Derimod kan midlet skade en rask hest, på grund af stoffets mulige påvirkning af hjertet. Konklusionen må derfor ifølge Ubach være, at midlet ingen effekt vil have på hestens performance, og at det derfor ikke ville give mening at tilføre hesten midlet. Han mener derfor alt peger på at det er sabotage - men han beklager samtidig, at han desværre ikke er i stand til at bevise det.
Ubach har efterfølgende fremsat en opfordring til skærpe sikkerheden i forbindelse med afholdelse af stævner.
FEI fastholder dommens afgørelse
FEI har vurderet, at Ubach ikke har været i stand til at påvise hvorledes stoffet kan være blevet tilført hesten. Som følge heraf har FEI ikke kunne fastslå hans direkte involvering i sagen eller evt. forsømmelse. Derfor har FEI ikke ment de har kunne frafalde suspensionen eller reducere de 6 måneder karantæne. Bøden og sagomkostninger er ligeledes blevet fastholdt af mangel på beviser fra Ubachs side.
En spansk distancerytter hvis hest testede positiv i en dopingtest, hævder fundet skyldes sabotage. Han er dog ikke i stand til at påvise det, og er nu af FEI blevet idømt både karantæne, bøde og sagsomkostninger (Arkivfoto: FEI)