Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Store Hestedag byder velkommen

Store Hestedag står for døren i den første weekend i september, hvor det forventes at der bliver samlet mere end 1.000 heste på Dyrskuepladsen i Roskilde, og hvor der bliver masser af hesteaktiviteter at deltage i og se på

 

Forventet mere end 1.000 heste

Mere end 1.000 heste samles på Dyrskuepladsen i Roskilde til Store Hestedag. Oplev clinics, konkurrencer, bedømmelser, Det Store Hesteshow og ikke mindst Subaru Cup finalen.

 

På Store Hestedag den første weekend i september samles alle slags heste med alle slags færdigheder. I år er der tilmeldt over 260 heste til bedømmelse. Her er både raceheste og spændende blandinger; Polo-ponyer og dressur-heste, travheste og mere sjældne heste som Walander og Hackney. Der vises alle slags færdigheder og discipliner: Oplev military, Subaru Cup og ridebanespring, dressur og agility og meget mere. Og så er der selvfølgelig workshops og clinics, - hvor du kan nørde og blive meget klogere på din hest.

 

Det Store Hesteshow
To gange hver dag kan publikum opleve det store hesteshow, hvor mere end hundrede heste viser deres kunnen frem i Ring 1. I år kommer franske Anne-Gaelle Bertho og fremviser sit populære hesteshow, som er baseret på frihedsdressur, hvor hesten går løs og er uden hovedtøj, og hun bruger signaler og kropssprog til at kommunikere med sine heste. Her er meget inspiration at hente til træning og tillid, hvis man synes den måde at være sammen med sin hest på er spændende.

 

Clinics
Hestemassører Nanna Svane Theisen og Birgitte Bredahl Sørensen vil lære ryttere at fornemme deres hest:

"Vores mål er at give ryttere mulighed for at skabe den bedste og mest holdbare ridehest. Og det gør vi ved at give nogle tips til, hvad man skal holde øje med hos sin hest. Udvikler din hest sig rigtigt, og går det i den rigtige eller forkerte retning. Der er faktisk nogle ting, man selv kan holde øje med derhjemme, og dem vil vi vise på en hest, som vi medbringer til vores clinic. Vi vil få folk til at kigge på hesten sammen med os, og se på hvordan den står, hvordan den bevæger sig, og om der er symmetri", fortæller Nanna Svane Thiesen, som både er uddannet hestemassør, healer - og yogalærer.

 

Det sidste bruger hun faktisk også i sit arbejde som hestemassør:

"Når jeg arbejder med en hest, beder jeg sommetider rytteren om at lave nogle bestemte yogaøvelser, som svarer til de øvelser, vi laver med hesten. Så får rytteren en fornemmelse af, hvad vi beder hesten om at gøre, og dermed en større forståelse for hvad hesten er igennem".

 

Faglig viden er også noget, der ligger saddlefitter Charlotte Knigger på sinde, når hun skal holde clinic:

"Det helt store i hesteverdenen lige nu, er, at folk går meget op i anlægsflader på sadler. Her vil jeg gerne byde ind med den viden jeg har, og oplyse folk om hvad der er op og ned i den sag. Det er et meget kompliceret emne, som man skal have en del faglig viden for at kunne navigere i. De fleste har brug for mere viden om hestens anatomi, og her kan jeg fortælle lidt om, hvad man skal - og ikke skal - koncentrere sig om" fortæller Charlotte Knigger.

 

For islændere
Amalie Møller San-Pedro holder clinic om de fem gangarter, der styrker din hest. Amalie har siden år 2008 reddet islandske heste på eliteniveau. Hun har i den tid bl.a. reddet på landsholdet, været Nordisk Mester samt vinder af hingsteshowet ved World Tølt. Hun har mange års erfaring i at undervise samt træne såvel unge som ældre heste og ryttere.

 

Dagens Hest
De mange udstillede heste bedømmes af professionelle dommere på mønstringsbanen i forskellige kategorier. Hesten vurderes på helhedsindtrykket og på selve mønstringen. De bedste heste udtages til finalen Dagens Hest.

 

Stort og lækkert Ryttermarked
Køb ind til dig og din hest i en af de mere end 150 stande der sælger alt fra hovrensere til luksus heste-trailere; Store Hestedags Ryttermarked har noget for enhver smag og enhver pengepung.
Også i år kan du shoppe i det 5.000 kvadratmeter store indendørs ryttermarked i hal 7 og 8.

 

Se mere på arrangementets hjemmeside her

 

Billede

 

 


Tilføjet d. 27-08-2018 kl. 08:13 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
04-09-18 Velbesøgt Store Hestedag
04-09-18 Subararu Cup for heste afgjort
01-09-18 Subaru Cup for ponyer afgjort
29-08-18 Subaru Cup afgøres i weekenden
06-09-15 En broget fornøjelse til dagens hest i Roskilde
05-09-15 Det startede så fint, men så
02-09-15 Subaru Cup-finale i weekenden
07-09-14 Flyvende ekvipager i højeste tempo.
07-09-14 Idag var størst lig med bedst
07-09-14 Heldigere end de fleste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider