Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flyvende ekvipager i højeste tempo.

Det var hvad finalen i Mounted Games DM for par bød på idag. De fem Junior par og de fem Senior par dystede idag om den eftertragtede titel som Danmarksmestre 2014, og der blev ikke lagt fingre imellem.

De indledende heat blev redet på mounted games banen, men A finalerne var flyttet ind i store ring, så publikum kunne få et tempofyldt indslag at imponeres over. Man må sige at rytterne gjorde deres absolut bedste for at indfri den forventning.

 

A-finalerne blev afviklet samtidig for juniorer og seniorer, så de skiftedes til at være på banen og byttede plads efter hvert game.

De ti par dystede i Speed games, Voulting games og Precision games, og der var spænding til det sidste.

Rytterne, og deres ponyer gav alt hvad de havde i sig idag, og det er imponerende at se deres hurtighed og adrætte måde at springe af og på i fart. Der var ihverfald mange, både børn og voksne, der gav udtryk for at finde Mounted Games både fascinerende og lidt farligt at give sig i kast med.

 

Dagens placeringer blev som følger.

 

A finalen for Juniorer endte med guld til Stine Husted Hougaard på Mille og Jens Holm på Walter med 36 point. Sølvet blev taget af Alberte Blume Kjøller på Hidalgo og Sarah Jønsson på Silver med 32 point. Bronce gik til Sophie Peters på Ginger og Maja Due Paarup på Tosca med 29 point.

Fjerde pladsen gik til Naja Knudsen på Jimmy og Victoria Stewart på Dolly med 23 point og sidste plads i denne finale gik til Janne Østergaard på Little One og Line Andersen påFrederik med 19 point.

 

A finalen for Seniorer endte med guld til Katrine Simonsen på Run 4 Fun og Line Jenvall på Lady, ligeledes med 36 point. Sølvet gik til Amanda Nielsen på Goldy og Simone Jacobsen på Rollo med 29 point og broncen fik til Isabella Lundquist på Empire og Alberte Hellenberg på BiBi med 28 point. Fjerdepladsen gik til Katrine Petersen på Patch og Christina Rasmussen på Farin med 27 point og klassens femte og sidste placering tilfaldt Nadja Deschler på Bertha og Stine Omsted på Rado med 17 point

 

Alle rytterne red æresrunde i fuld galop, hvilket i sig selv var et imponerende stykke koordination, idet der ikke blev holdt tilbage på nogen måde, og tyve Mounted Games ponyer kan fylde ret meget og løbe meget stærkt. Herefter red de fire Danmarksmeste deres egen æresrunde foran det begejstrede publikum.

Begge vinderhold red idag med hjelmovertræk i Guld, hvilket må siges at ende med at være ganske retvisende.


Tilføjet d. 07-09-2014 kl. 22:51 af i kategorien Mounted Games.

Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
20-12-19 Subaru Cup skifter navn
04-09-18 Velbesøgt Store Hestedag
04-09-18 Subararu Cup for heste afgjort
01-09-18 Subaru Cup for ponyer afgjort
29-08-18 Subaru Cup afgøres i weekenden
27-08-18 Store Hestedag byder velkommen
06-09-15 Fart over feltet i spændende Mounted Games finale
06-09-15 En broget fornøjelse til dagens hest i Roskilde
05-09-15 Det startede så fint, men så
02-09-15 Subaru Cup-finale i weekenden


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider