Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Seks avlere – snydt af amerikansk kunde

Seks danske avlere er kommet i klemme, efter at amerikansk kunnde fik hammerslag på seks føl, men ikke har betalt regningen. Føllene gik for en hammerpris på mellem 11.000 og 27.000 euro på NIS-auktionen i Nordjylland. Der er ikke tidligere forekommet et lignende tilfælde utaler DV-direktør Casper Cassøe

 

Interessse for danske afkom

Danske dressurføl og -heste er i høj kurs hos ryttere og avlere, og udlandet har i høj grad fået øje på de åbenlyse kvaliteter, man kan finde hos de hjemlige avlere. Derfor sælges en del føl til udenlandske kunder fra auktionerne, og det har været uden problemer indtil nu, hvor en amerikansk opkøber har fået hammerslag på seks føl og ikke betalt. Hammerslagspriserne var fra 11.000-27.000 euro pr. føl.

 

"Vi har ikke tidligere oplevet at blive holdt for nar i en sådan grad" indleder Casper Cassøe, direktør i Dansk Varmblod, med henvisning til, at den amerikanske opkøber Robert Lindholm fra Californien har fået hammerslag på seks føl ved NIS-auktionen i Nordjylland, underskrevet salgskontrakterne, flere gange givet udtryk for sin begejstring over købet, men undladt at betale for sit køb. Og det på trods af adskillige rykkere både skriftligt og telefonisk igennem næsten daglig kontakt i 2 måneder.

 

 

NIS-Auktionen

NIS-auktionen - Nordic International Sales - afvikles i et samarbejde mellem Dansk Varmblod, Helgstrand Dressage og den internationale stævnearrangør Equitour Aalborg på Andreas Helgstrands imponerende stævneplads i Uggerhalne. Auktionen har stor international bevågenhed, og der er købere fra mange lande.

 

Ærgerlig DV-direktør Casper Cassøe

Det ærgrer i høj grad Casper Cassøe at stå med denne udfordring. Det er ikke et problem, som tidligere er opstået ved auktionerne. Og hans ærgrelse skyldes ikke mindst de seks skuffede avlere, som nu står tilbage med føl, der alligevel ikke er solgt.

 

"Forud for auktionen havde vi telefonisk kontakt med køberen, og han bekræftede også sin interesse på mail, ligesom han accepterede auktionens regler, som vi havde fremsendt til ham forud for auktionen. Hele forløbet har fungeret som normalt ved handler med udlandet bortset fra, at der ikke kommer penge fra køberen", uddyber Casper.

 

Kunde har også skabt problemer ved andre auktioner

I forbindelse med adskillige telefonsamtaler har den amerikanske opkøber efterfølgende givet udtryk for sin begejstring over føllene, men pengene for købet slipper han ikke. Sekretariatet har undersøgt, hvorvidt Robert Lindholm har købt føl eller heste på auktion hos andre forbund i Europa, og det er tilfældet. Også de steder er pengene kommet meget sent, eller slet ikke.

"Vi kan ikke beskytte avlerne mod personer, som handler i ond tro i forbindelse med vores auktioner, men jeg er meget ked af det på avlernes vegne", udtaler direktøren for Dansk Varmblod, som har overgivet sagen til advokat Sophus Bøgeskov.

 

"Vi har efter samråd med advokat Sophus Bøgeskov anbefalet vore avlere at ophæve handlerne grundet den store misligholdelse, så avlerne har mulighed for at sælge dem til anden side. Alle føl er tilbudt at komme på Dansk Varmblods Elitefølauktion den 25. august på Vilhelmsborg. Vi håber pressemeddelelsen her kan advare mod denne opkøber ved andre auktioner. Det er en helt urimelig opførsel og mangel på respekt over for andre mennesker", slutter direktør for Dansk Varmblod Casper Cassøe.

 

Kilde: Dansk Varmblod

 

Billede

 

Seks danske avlere er kommet i klemme, efter at amerikansk kunnde fik hammerslag på seks føl, men ikke har betalt regningen. Føllene gik for en hammerpris på mellem 11.000 og 27.000 euro på NIS-auktionen i Nordjylland. Der er ikke tidligere forekommet et lignende tilfælde utaler DV-direktør Casper Cassøe ( Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 29-07-2018 kl. 22:12 af i kategorien Ridesport.
Tags: Snyd og Auktion.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
14-03-23 Køb din ny hest på auktion frem til 19/3
10-09-20 Prisniveau i top på NIS-auktion
15-05-20 Helstrand klar med online auktion
18-02-19 Den bedste kollektion til Forårsauktionen nogensinde
03-09-18 Flot auktionssamling på Klosterhof Medingen
26-08-18 Rekordomsætning på DV auktion
17-05-18 Auktion over pensioneret top-hest forarger
28-10-17 Dyreste auktions ridehest – tidligere kåret hingst Tudor
03-10-17 Dyreste dressurhest af rent springblod
25-09-17 Top-føl til Anna Zibrandtsen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider