Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dyreste dressurhest af rent springblod

På Oldenburg avlsforbundets netop afholdte efterårs-elite-auktion, var det en ridehest med en noget usædvanlig afstamning, der løb med top-prisen blandt dressurhestene. Det var nemlig den 5-årige Cafés Casimir, som er af ren springafstamning, der gik for det højeste hammerslag blandt dressurhestene

 

Dressur top-scorer af rent springblod

På weekendens 87. efterårs-elite-Auktion i Oldenburg var det helt usædvanligt en 5-års hest af ren springafstamning, der løb med top-prisen som dressurhest blandt ridehestene på auktionen. Højeste hammerslag på 125.000 euro, svarende til ca 925.000 danske kroner gik for den 5-årige Cafe's Casimir.

 

Cafe's Casimir er efter Contender-sønnen Cafe au Lait på en Calido-datter ved navn Chamba Wumba. Til trods for den rene springafstamning har Cafe's Casimir udvist dobbelt talent, men har især gjort god figur på de tyske dressurbaner, hvilket altså har været udslagsgivende for det høje hammerslag som dressurhest. Dette er formentlig et helt bevidst valg, da Cafe's Casimir netop har gjort sig særligt bemærket på dressursiden og da det ofte forholder sig således, at de højeste hammerslag opnås for dressurheste.

 

Ikke usædvanligt med springblod i dressurheste

Det er ret sjældent at man ser heste med rent springblod scorer top-priser på dressurheste auktioner, men der er i realiteten intet usædvanligt i at finde springblod krydset med dressurblod, heller ikke i heste der er tilsigtet den rene dressurdisiplin. Det gælder også for de fleste af de varmblodsforbund, der normalt har opdelt deres avl efter dressurbetonede præstationsanlæg og springbetonede, og hvor man derfor umiddelbart kunne forestille sig at de fleste ville holde sig alene til dressur- eller springblod alt efter om man har målrettet sin avl mod springheste eller dressurheste.

 

Det ses nemlig ofte, at avlere som ved regelmæssigt indkrydsning af fuldblod, tillige blander springblod i dressurheste. Anvendelsen af springblod praktiseres oftest for at forbedre galoppen i de dressurafkom der avles, på linje med anvendelsen af fuldblod i avlen. Dertil kan der være interiørmæssige bevæggrund for at bruge disse typer af blod (fx. et ønske om mere eller mindre temperamment, nerve og/eller gålyst).

 

Forbund som f.eks. trakehneravlen har bevidst avlet heste, der har anlæg for dobbelttalent, hvorfor mange trakehnere tillige er succesfulde indenfor militarysporten. Derfor ses det heller ikke sjældent indenfor trakehneravlen, at top-dressurhingste opnår afkom der scorer højt som springheste og visa versa.

 

Næstdyreste ridehest på denne efterårs-auktion hos Oldenburg forbundet var traditionen tro en dressurhest af ren klassisk dressurafstamning (e. Sir Donnerhall / Welt Hit II / Grundstein), nemlig den 7-årige Graciella, der gik for et hammerslag på 110.000 Euro.


Gennemsnitsprisen på ridehesteauktionen blev ca. 40.000 euro og gennemsnitsprisen på følauktionen blev i omegnen af 14.000 euro.

 

For de læsere der kan tysk, kan der læses mere om resultatet fra Oldenburg auktionen her

 

Billede

 

Café's Casimir, der opnåede ridehesteauktionens top-pris på dette års Oldenburg efterårs ridehesteauktion, som dyreste dressurhest, selvom hesten er af ren springafstamning (Foto: http://www.oldenburger.pferde.net)


Tilføjet d. 03-10-2017 kl. 18:17 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
14-03-23 Køb din ny hest på auktion frem til 19/3
10-09-20 Prisniveau i top på NIS-auktion
15-05-20 Helstrand klar med online auktion
18-02-19 Den bedste kollektion til Forårsauktionen nogensinde
03-09-18 Flot auktionssamling på Klosterhof Medingen
26-08-18 Rekordomsætning på DV auktion
29-07-18 Seks avlere – snydt af amerikansk kunde
17-05-18 Auktion over pensioneret top-hest forarger
28-10-17 Dyreste auktions ridehest – tidligere kåret hingst Tudor
25-09-17 Top-føl til Anna Zibrandtsen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider