Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Helstrand klar med online auktion

Helgstrand og Schockemöhle er klar med online auktion og flere besigtigelsessteder, og lancerer Helgstrand-Schockemöhle International Online Auction i samarbejde med en af Tysklands førende leverandører af online auktionsplatforme


Corona satte skub i planerne
En online auktion har længe været på tegnebrættet, men den nuværende situation satte for alvor skub i planerne, og vi er nu klar til at lancere Helgstrand-Schockemöhle International Online Auction i samarbejde med en af Tysklands førende leverandører af online auktionsplatforme, horse24.com, hvorigennem der afholdes auktioner for de største tyske forbund. Det betyder også, at avlerne tilgodeses gennem flere besigtigelsessteder.

"Vi ved, at den nuværende situation giver udfordringer i forhold til afsætningen af føl, og derfor udvider vi nu vores tilbud til avlerne. Onlineaktionen vil alene indeholde føl efter Helgstrands og Paul Schockemöhles hingste, og derfor føler vi, at vi skaber en helt unik auktion med en klar fordel for avlerne", fortæller Esben Møller og tilføjer, "at auktionen vil indeholde føl fra hele verden."


Stærkt makkerpar
Helgstrand og Schockemöhles hingste repræsenterer nogle af de stærkeste præstationsblodlinjer i verden, som deres imponerende resultater bekræfter. I kollektionen finder vi nemlig talrige verdensmestre, matrialprøvevindere, fløjhingste og championatsvindere. Dermed er hingstene garanter for afkom af allerhøjeste kvalitet - afkom, der er stor efterspørgsel på rundt i verden.

"Vi er vidne til en helt uvant situation, og derfor vil vi gerne bistå vores avlere til at komme godt ud på den anden side. For vi er jo afhængige af, at de fortsat avler, da vi møder en enorm efterspørgsel. Vi har derfor valgt ikke alene at tilbyde gratis salgsmateriale hos os i Vodskov, men at udvide besigtigelsesstederne. Vi håber selvfølgelig også, at nogle af avlerne er interesserede i at henvende sig til et købestærkt publikum gennem vores nye samarbejde med horse24.com," tilføjer Andreas Helgstrand, der har store forventninger til det nye set-up.

Tilmelding og betingelser
Helgstrand-Schockemöhle International Online Auction er henvendt til avlere med føl efter Helgstrand og Schockemöhles hingste, som de ønsker solgt. Auktionsudvalget selekterer 25 føl ud af de fremmødte til besigtigelserne.

I alle tilfælde i Danmark gælder det, at foto- og videomateriale fra besigtigelsesdagen stilles gratis til rådighed for avlerne, og der foreligger derfor intet krav om deltagelse i auktionerne. Dette er alene et ekstra tilbud forbeholdt de udvalgte føl. Her er der også mulighed for at komme med føl efter andre hingste, så længe Helgstrands hingste er blevet anvendt i bedækningssæsonen 2019 eller 2020.

Tilmelding til besigtigelserne sker på mail til Lene Birkemose på mail stallion@helgstranddressage.dk eller telefon 22 57 44 11 eller online på helgstrand.horse24.com senest den 16. maj.


Besigtigelser
De første besigtigelser finder sted på følgende datoer og steder:
Vodskov - mandag den 18. maj

Vallensbæk - tirsdag den 19. maj
Middelfart - tirsdag den 19. maj
Mühlen/Tyskland - lørdag den 23. maj
Mühlen/Tyskland - søndag den 24. maj

Auktionen vil herefter være online fra den 5. til den 14. juni kl. 19.30 på helgstrand.horse24.com.

Billede

 

Helgstrand og Schockemöhle er klar med online auktion og flere besigtigelsessteder, og lancerer Helgstrand-Schockemöhle International Online Auction i samarbejde med en af Tysklands førende leverandører af online auktionsplatforme


Tilføjet d. 15-05-2020 kl. 14:11 af i kategorien Arrangementer.
Tags: Auktion og Helgstrand.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
14-03-23 Køb din ny hest på auktion frem til 19/3
23-01-21 Helgstrand indgår milliard aftale
10-09-20 Prisniveau i top på NIS-auktion
28-08-20 Anne-Mette vinder EM-guld på Foco Loco
19-01-20 Speciale sejr til Helgstrand og Ferrari
09-07-19 Victoria Vallentin rykker til Fisker Dressage
26-05-19 Sejr til Helgstrand junior og senior
18-02-19 Den bedste kollektion til Forårsauktionen nogensinde
03-09-18 Flot auktionssamling på Klosterhof Medingen
26-08-18 Rekordomsætning på DV auktion


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider