Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Allerupgaard Rideklub klar til Dressurens Venner Cup

Allerupgaard Rideklub ved Odense klar til Dressurens Venner Cup, og lægger rammer til 5. kvalifikationsrunde, der afvikles den 22 juli

 

Dressurens Venner Cup

Søndag den 22. juli afvikles 5. kvalifikation af Dressurens Venner Cup hos Allerupgaard Rideklub (AGR) ved Odense. Der er fire hold meldt til kvalifikationen, og der er ingen tvivl om, at alle holdene rider for hvert eneste point, for at få sejren og dermed adgangsbilletten til finalen i hus. Allerupgaard stiller selv med to hold i kvalifikationen, og håbet er, at det bliver i år, klubben vinder en af de eftertragtede finalepladser.

 

Håber på en finaleplads
"I år har vi ikke så mange hold til start, som vi plejer. Nogle gange har vi været nødt til at dele klassen over to dage, men det er ikke nødvendigt med fire hold. Jeg hører rundtomkring, at det kan være svært for klubberne at samle hold, fordi udelukkelseskravene er blevet skærpet. Men vi er glade for at afholde turneringen, der er altid god stemning og stor opbakning fra klubberne. Det bliver meget spændende, og vi glæder os, og håber selvfølgelig, at vi vinder, og går videre til finalen," siger Grethe Eriksen fra Allerupgaard Rideklub.

 

 

450 startere i weekenden
Allerupgaard Rideklub var nødt til at aflyse deres stævne i maj pga. herpesvirus, og stævnet blev i stedet flyttet til midt i sommerferien. Til gengæld er der 450 tilmeldinger til hele weekenden, hvor der også afvikles kvalifikation af Topponyer Stil Cup, og det er over 100 startere mere, end klubben normalt har til deres stævner.

 

Tilmeldingerne kommer fra hele landet, og i Allerupgaard er de glade og stolte over den store opbakning. Vejret bliver jo? godt? som det har været hele sommeren, og der er lagt op til en festlig weekend med turneringer, sol og masser af dressur.

 

Kilde: Dansk Ride Forbund

 

Billede

 

Allerupgaard Rideklub ved Odense klar til Dressurens Venner Cup, og lægger rammer til 5. kvalifikationsrunde, der afvikles den 22 juli


Tilføjet d. 18-07-2018 kl. 20:09 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-09-18 Kjellerup og Ertebjerggaard fører Dressurens Venner Cup
05-09-18 Vældgård vandt sidste kvalifikation i Dressurens Venner Cup
24-07-18 Fyens Rideklub i Dressurens Venner Cup finalen
03-07-18 Midtsjælland tog sejren i Nordsjælland
27-06-18 FVR klar til Dressurens Venner Cup
15-06-18 Dressurens Venner Cup i weekenden
02-03-17 Dressurens Venner Cup 2017


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider