Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Et brag af en mesterskabsfinale!

Det blev et brag af en DM mesterskabsfinale 2018 på Broholm her hen under aften, da seniorerne skulle dyste om guld, sølv og bronze. Medaljevinderne blev Cathrine Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Anna Zibrandtsen i en seværdig verdensklasse finale

 

Et brag af en finale

Sikke en masse flot dressur der blev fremvist i 3. og afgørende afdeling, den altid seværdige Kür finale, der var på absolut internationalt niveau, og som kastede høje procenter af sig fra de fem dommere, der bl.a. bestod at vore tre dygtige internationale FEI dommere, Susanne Baarup Christensen, Leif Törnblad og Hans Christian Matthiesen, foruden Jesper Holst Hansen og Kirsten Søgaard.

 

I toppen af den tredje og afgørende mesterskabsklasse var der ikke de helt store overraskelser, og der blev med dagens kür finale ikke omrokeret voldsomt på de foreløbige placeringer.

 

Guld til Chatrine Dufour og Cassidy

Dronningen over dem alle, den regerende mester Catrine Dufour på Atterupgaards Cassidy, trak fra de øvrige konkurrenter og sejrede i dagens Kür klasse så sikkert og rutineret som Isabell Werth og Wiehegold vinder på deres hjemmebane. Det blev til et program til næsten 87%, helt præcist 86,925 %. Hermed genvandt hun konfortabelt guldet med 247,660 point og mesterskabstitlen ved DM for 2018, med mere en 5 procent point til feltets næste deltager.

 

Sølv til Daniel og Zack

Daniel Bachmann Andersen og Zack, præsterede ligeledes at krydse den magiske grænse på 80%, med et ridt til 82,900 % og sikrede sig hermed en sikker og komfortabel andenplads, som ligeledes kastede sølvet af sig i det samlede mesterskab. Ekvipagen opnåede 231,377 point og sikrede sig hermed sølvet ved DM 2018.

 

 

Bronze til Anna Zibrandtsen og Arlando

Anne Zibrandtsen og Arlando havde et rigtigt godt ridt i dag, og høstede 78,775 % på tredjepladsen, som ligeledes gav hende en tredjeplads i det samlede klassement og hermed bronze med 223.763 point.

 

Flot ungrytter debut ved DM for seniorer

Victoria E. Vallentin, må siges at have været et af dette DM's absolutte positive indslag, og som til trods for sine blot 20 år og mulighed for at ride som U25 rytter, har valgt at stille op som senior, hvor hun har redet sig direkte ind i toppen. Victoria og Ludewig Der Sonnenkönig red til 75,175 og sikrede sig både fjerdepladsen i dagens klasse og ligeledes i det samlede mesterskab.

 

Anna Kasprzak på Rockstar red sig til 75,125 % og 216,235 point samlet og sluttede på såvel en 5. plads i dagens Kür finale og en 5. plads i det samlede klassement

 

Se slutresultatet af dagens 3. afdeling og afgørende kür klasse her

 

Se den samlede stilling i mesterskabet her

 

Billede

 

Det blev til et brag af en DM mesterskabsfinale 2018 på Broholm her hen under aften, da seniorerne skulle dyste om guld, sølv og bronze. Medaljevinderne blev Cathrine Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Anna Zibrandtsen (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 10-06-2018 kl. 19:57 og sidst rettet den 10-06-2018 kl. 20:00 af i kategorien Ridesport.
Tags: DM og Broholm 2018.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
17-06-20 DM i distance afvikles i 2020 i national klasse
15-05-20 DM i springning udskudt
22-02-20 Oplev igen de bedste beslagsmede dyste i Herning
29-08-19 DM gik til en sikker Alexander Yde Helgstrand
27-08-19 Celine Silfen ny danmarksmester
16-07-19 Få styr på FEI-regler inden CSI og DM
11-06-19 Solid publikum opbakning til DM
11-06-19 Daniel Bachmann Andersen vinder DM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider