Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

OL-hest Legolas elimineret fra Nations Cup

USA's flagskib Legolas blev elimineret af danske Hans Christian Matthiesen i dyrlægekontrollen i forbindelse med det obligatoriske tjek forud for opstarten til den fjerde afdeling af Nations Cup dressur turneringen, der starter op i Rotterdam i dag. Det stækker det amerikanske hold, der er forsvarende titelholder af Nations Cup 2016

 

Skuffet Dawn for første gang i Europa med Legolas

Det er en særdeles skuffet Dawn White-O'Connor, der må se sig henvist til tilskuerpladserne i stedet for at blive beskuet derfra, idet hendes hest Legolas, på hvem hun blot har dannet makkerskab med i 6 måneder (tidligere redet af Steffen Peters), blev elimineret i den frie trav under dyrlægekontrollen, og således ikke får lov at starte. Det skulle ellers havde været ekvipagens debut sammen på europæisk grund.

 

Dansk dommer eliminerer amerikaneren

Det var FEI dommeren ved C, der ringede med klokken under den anden frie trav fra ekvipagen, der forekom uren og som slutteligt udløste udelukkelsen.

 

Dommeren var ingen mindre end danske Hans Christian Matthiesen, der jo om nogen kender lidt til tingende, da han tillige er dyrlæge og tidligere har fungeret som landsholdsdyrlæge for det danske dressurlandshold og til daglig har sit virke hos Hørsholm Hestepraksis, i Fredensborg i Nordsjælland. Efterfølgende udtalte Hans Christian, som i danske dressur kredse ofte blot kaldes HC, om aktivering af klokken ved den anden frie trav passage: "Jeg lod tvivlen komme hende til gode og tænkte at jeg ville afvente, men den anden frie trav var endnu værre [red: end den første]".

 

Skuffelse men respekt for afgørelsen i den amerikanske lejr

Skønt det er indlysende, at der var stor ærgrelse i den amerikanske landsholdslejr, lyder kommentarerne til afgørelsen som følger: "Vi respekterer fuldstændig dommerens beslutning" og de fortsætter om forløbet op til afgørelsen: "Legolas gik igennem den indledende kontrol og at han har været i orden siden vi ankom til Rotterdam, er der ingen tvivl om. I samråd med rytter, ejer og træner, vil vi nu naturligvis undersøge alle mulige årsager, og se frem til at denne nye ekvipage snart er tilbage på konkurrencebanerne igen."

 

Legolas OL bronze vinder og Pan Am guldvinder

Legolas er ejet af Akiko Yamazaki og blev længe redet af amerikanske Steffen Peters, der blandt andet vandt bronze på hesten ved OL i Rio i 2016, foruden guld for både hold og individuelt ved Pan American Games i 2015. Peters er iøvrigt med i Rotterdam som rådgiver for Dawn, som overtog ridningen af Legolas fra Peters først på året 2017.

 

Første udtagelse til Nations Cup

Dawn har siden konkurreret Legolas med stor succes i CDI-klasser på banerne i USA, og ekvipagen blev på baggrund heraf udtaget til deres første Nations Cup stævne på lige fod med tilsvarende unge Laura Graves på Verdades, Kasey Perry-Glass på danske Gørklitgårds Dublet og Olivia LaGoy-Weltz på hesten Lonior.

 

Med Dawn og Legolas' eliminering bliver det endnu mere spekulativt, hvorledes de 7 stærke hold der deltager i Nations Cupp'en i Rotterdam (se her), kommer til at placere sig i forhold til hinanden og hvilket hold, der kommer til at vippe Danmark ned fra den foreløbige førerposition i dette års Nations Cup.

 

Følg med i Nations Cup i Rotterdam her, ligesom det også dækkes af FEI TV

 

Billede

 

Dawn på Legolas i det afgørende øjeblik hvor de får budskabet om elimineringen af den danske FEI dommer Hans Christian Matthiesen ( Foto: Ken Braddick)


Tilføjet d. 23-06-2017 kl. 02:58 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
20-04-20 FEI kæmper for Nations Cup på spansk jord
30-07-19 En legende takker af
14-06-19 Nation Cup i springning skudt i gang
26-05-19 Danmark tager Nations Cup sejren!
25-05-19 Way to go - Daniel og Dufour!
23-05-19 2x Dannebrog til tops i Nations Cup dressur
08-05-19 Holdene til NC dressur i Uggerhalne er sat
25-04-19 De unge springryttere udtaget til NC
18-04-19 Nations Cup landshold udtaget
17-09-18 Militarylandshold til NC i Belgien


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider