Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Peter Flarup med endnu en topplacering i 3*

I går og i dag har de danske ryttere været i aktion i Renswoude. To danskere var til start, Peter Flarup på Frankie i CIC3* og Anna Bjørn på Peters tidligere hest CTS Twin Peaks i CIC2*.

 

Dressuren og springningen gik fredag for begge klasser. Efter dressuren lå Peter nummer 13, en fejlfri springning bragte ham op på en sjette plads inden lørdagens terræn.

For Anna rakte dressuren til en placering i den bedste tredjedel som nummer 17, fem fejl på springbanen rykkede hende ned som nummer 19 inden lørdagens springning. Anna er en af de juniorer der har klaret kvalifikationskravene til EM tidligere og hun er derfor nu ude og samle rutine på højere niveau. Dette er hendes første 2* og i Twin Peaks har hun en rutineret makker.

 

Terrænet i dag flyttede som altid noget rundt på placeringerne i 3*. Peter var fejlfri på forhindringerne og havde 4,4 fejl på tid. Han red som en af de første i toppen, men efterhånden viste det sig at dem der var placeret over ham, alle havde flere fejl på tid. Derfor kunne Peter slutte som nummer 2. Dermed ser Peter virkelig ud til at være i form før sommerens EM i Strzegom.

Anna red en fejlfri tur i 2* med 9,2 fejl på tid. Dermed slutter hun som nummer 18 i det 66 heste store felt. Absolut en flot debut.

 

CIC3* blev vundet af Anna Siemer på FRH Butts Avondale. CIC2* af Nadine Marzahl på Valentine 18.


Tilføjet d. 03-06-2017 kl. 20:21 af i kategorien Military.





Seneste relaterede nyheder
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
10-09-19 Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke
30-07-19 En legende takker af
08-07-19 Ponyekvipager udtaget til EM i military
17-06-19 Militaryryttere udtaget til ETM
13-06-19 Militaryryttere er endeligt udtaget til NM
12-06-19 Militaryhold udtaget til EM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider