Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Cecilie Eriksen placeret i CIC3* i Sopot

De unge dansker ryttere har i den grad imponeret i den forgangne weekend. Ved det internationale stævne i Sopot blev det til placering i den højeste klasse for Cecilie Eriksen og Calvin. Her lå hun med i et felt præget af verdens absolutte top.

 

I den forgangne weekend afholdtes det første af to internationale stævner i polske Sopot. Et yderst populært stævne blandt både danskere og svenskere og således havde fem ryttere fra Danmark begivet sig til Polen. Fire af dem red med i CIC3*.

 

I CIC3* var der flere ryttere til start på deres tidligere OL heste. Så at komme hjem med placering ville ikke umiddelbart være en let sag. Efter dressuren lå Peter Flarup på Stald Mejses Frankie bedst til, lige i hælene havde han 22 årige Cecilie Eriksen på Calvin, lidt længere nede kunne først Mia Hastrup på Constantin M findes og siden Tobias Jørgensen på Priors Cabbo, Tobias er stadig young rider.

 

Springningen blev svær for mange og af danskerne var det kun Tobias der var helt fejlfri. Cecilie måtte indkassere fire fejl, Peter 11 og Mia ramte slet ikke formen så hun sluttede på 34 fejl i springningen. Derefter var der ikke nogen grund til at ride videre for Mia, så hun valgte at spare Constantin for søndagens krævende terrænbane.

 

De tre andre lå stadig rimeligt til efter springningen, terrænbanen skulle dog ikke vise sig at være lettere. Kun en enkelt rytter var fejlfri på både spring og tid. Alle de resterende danskere var fejlfri på forhindringerne. Cecilie var hurtigst og med 5,6 fejl på tid sluttede hun som nummer otte i det stærke felt med 58,4 straf.

Tobias endte lige uden for placering med 68,9 straf og Peter sluttede et stykke nede med 79,2 straf.

 

Resultaterne betyder at både Cecilie og Tobias nu kun mangler en CCI3* for at være kvalificeret til at ride EM i august. Både Mia og Peter er allerede kvalificerede. Så to ekstra kvalifikationer vil give mulighed for at stille hold.

Ud over Cecilie og Tobias har også Hanne Wind Ramsgård på Arami og Anne Dorthe Møller på Mr. Chaplin mulighed for at kvalificere sig ved at ride med godkendt resultat i CCI3*.

 

I CIC2* havde Camilla Sæbø Hansen sin nye hest Zarthago til start. Camilla har under sin junior/youngrider tid haft stor succes med hesten Zansibar. Ham har hun pensioneret og sidste år blev Francisco Seabras VM-hest Zarthago så indkøbt. Deres debut lover godt for fremtiden med en fejlfri tur på forhindringerne i deres første 2*.

Peter Flarup havde Hanne Ramsgårds Staugaards Flying Colours til start også, men valgte at trække sig efter dressuren.

 

I 1* tog Mia Hastrup på Shjabrina sig af endnu en dansk placering. Hun sluttede som nummer 13 med 55 straf efter en fejlfri tur inden for tiden.

 


Tilføjet d. 24-04-2017 kl. 13:21 af i kategorien Military.





Seneste relaterede nyheder
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
10-09-19 Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke
30-07-19 En legende takker af
08-07-19 Ponyekvipager udtaget til EM i military
17-06-19 Militaryryttere udtaget til ETM
13-06-19 Militaryryttere er endeligt udtaget til NM
12-06-19 Militaryhold udtaget til EM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider