Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sydkoreansk dressurrytter dømt til udlevering - men anker til Landsretten

Sagen om udlevering af den varetægtsfænglede korruptionsmistænkte sydkoreanske dressurrytter Yoora Chung's, var for byretten i Ålborg i går onsdag. Byretten fi Ålborg astslog at kvinden skal udleveres til hjemlandet, men dommen blev øjeblikkeligt anket til Landsretten. Varetægtsfængslingen af dressurrytteren fastholdes dog fortsat

 

Udlevering af korruptionsmistænkt dressurrytter

Den sydkoreanske dressurrytter Yoora Chung, har gennem længere tid har opholdt sig i Danmark, hvor hun har trænet og modtaget undervisning, og siden årsskiftet sidet varetægtsfælgslet grundet formodet involvering i en korruptionsskandale i hjemlandet, skal nu udleveres til Sydkorea, har byretten i Ålborg besluttet.

 

Dressurrytteren blev anholdt af Nordjyllands Politi den 1. januar 2017, efter at have været efterlyst via Interpol af de sydkoreanske myndigheder for økonomisk kriminalitet. Kvinden nægter sig fortsat skyldig i alle anklager om medvirken til millionsvindel, der beløber sig i op mod 668 millioner US dollars og involveret toppen af styret i Sydkorea, herunder præsidenten. Derudover beskyldes hun for andre forhold, herunder snyd i forbindelse med sin uddannelse.

 

Sagsbehandling med sigte på udlevering

De danske myndigheder besluttede efter anmodningen fra Sydkorea, efterfølgende at varetægtsfængsle dressurrytteren, indtil betingelserne for udlevering til Sydkorea kunne opfyldes.

 

De koreanske myndigheder har ad to omgange sendt oplysninger til brug for Rigsadvokatens sagsbehandling. Først fremsendte de en udleveringsanmodning, herefter en redegørelse for svar på spørgsmål fra den danske Rigsadvokat, der skulle opfyldes forud for, at en evt. udlevering af dressurrytteren til hjemlandet kunne komme på tale.

 

Rigsadvokaten har efter længere tids sagsbehandling kunne meddele, at betingelserne for at udlevere den 20-årige dressurrytter Yoora Chung til hjemlandet hermed var opfyldt. Som følge heraf skulle dressurrytteren så udleveres.

 

Byrettens afgørelse ankes

Yoora Chung valgte i første omgang at anke Rigsadvokatens afgørelse, og sagen om udlevering var i går onsdag for byretten i Ålborg. Ved retsmødet stedfæstede retten Rigsadvokatens beslutning om at dressurrytteren skal udleveres. Denne afgørelse blev dog anket på stedet, af dressurrytteren og dennes forsvarsadvokat, hvilket betyder at sagen nu skal videre til afgørelse i Landsretten.

 

Yoora Chungs forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen tilkendegiver at den sydkoreanske dressurrytter ikke ønsker at blive udleveret til hjemlandet. Hun frygter for, hvad der vil ske hende og hendes knapt 2-årige søn, som hun har haft med sig under hele opholdet i Danmark. Kvinden har bl.a. oplyst, at de sydkoreanske myndigheder har truet med at tage hendes barn fra hende, hvis hun bliver sendt tilbage til Sydkorea.

 

Humanitære hensyn

Der er ifølge forsvaret af kvinden, uklarheder om hvorvidt kvinden reelt er direkte involveret i den økonomiske kriminalitet, eller om hun primært er offer i den omfattende politiske skandalesag i hjemlandet. I Danmark er der ikke tradition for a udlevere personer i politiske sager, fremfører Michael Juul Eriksen. Desuden er det forsvarsadvokatens opfattelse, at der også er humanitære forhold, der bør tages højde for i sagen.

 

Michael Juul Eriksen ærgrer sig over afgørelsen, men ser frem til, at tre dommere i landsretten skal se på sagen. Han vil ikke afvise muligheden for, at der kan ske frivillig udlevering, hvis en bestemt betingelse kan opfyldes, nemlig at Yoora Chung kan få garanti for at hun ikke fratages kontakten til sin søn, såfremt hun returnerer til hjemlandet.

 

Forståelig anke ifølge anklager

Specialanklager David Schmidt Hvelplund kalder det for "forståeligt", at forsvareren har kæret byrettens afgørelse. "Det er jo et indgreb at blive sendt ud af landet og at blive udleveret. Det er en alvorlig ting, så derfor forstår jeg godt, at man vil prøve sagen i Landsretten", siger han.

 

Varetægtsfængsling fastholdes

Dressurrytterens forsvarer Michael Juul Eriksen, havde også ved denne lejlighed anmodet byretten om at løslade kvinden, så hun kunne være sammen med sin søn. Retten har dog afgjort at hun fortsat skal sidde fængslet, for at sikre at Chung Yoo-ra ikke flygter ud af Danmark.

 

Som kommentar til denne beslutning sagde anklager David Schmidt Hvelplund efter retsagen "Vi synes ikke, det er sjovt, at hun skal sidde fængslet - heller ikke som ung mor - men når man er internationalt eftersøgt og befinder sig i Danmark, på et tidspunkt hvor ens hjemland gerne vil have fat i én, så har vi altså en frygt for, at man kan flygte. Og det var retten åbenbart enig i".

 

Du kan se Michael Juul Eriksen udtale sig om sagen inden retsmødet onsdag, her

 

Billede

 

Den korruptionsmistænkte sydkoreanske dressurrytter er idømt udlevering til hjemlandet i Ålborg Byret, men har nu anket dommen til Landsretten

 


Tilføjet d. 20-04-2017 kl. 12:37 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
15-02-18 Dom faldet i sydkoreansk skandalesag
05-07-17 Sydkoreansk dressurskandale eskalerer
23-02-17 Sydkoreansk varetægtsfængsling forlænges igen
03-01-17 Sydkorensk rytter gemte sig for politiet
02-01-17 Sydkorensk rytter anholdt i DK
02-12-13 Fængslet for grov vanrøgt


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider