Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sydkorensk rytter gemte sig for politiet

Den sydkoreanske dressurrytter Chung Yoo-Ra gemte sig for politiet i bunden af et klædeskab, da en patrulje fra Nordjyllands Politi ville anholde kvinden på en adresse i Aalborg. Kvinden var efterlyst via Interpol og politiet havde modtaget et tip via en sydkoreansk journalist

 

Gemte sig i et klædeskab

Det var ikke med ridestjernen Chung Yoo-Ras gode vilje, at dansk politi søndag aften lidt før klokken 20 fandt hende på en adresse i det sydøstlige Aalborg. Den 20-årige dressurrytter, forsøgte at undgå anholdelse af det danske politi, ved at gemme sig i bunden af et klædeskab, da politiet søndag aften troppede op på adresse i Aalborg for at anholde kvinden.

 

Den efterlyste koreanske dressurrytter Chung Yoo-Ra, er i internationale rytterkredse bedre kendt som Yoora Chung.

 

Tilbragt efteråret i Danmark

Yoora Chung havde ved anholdelsen søndag aften angiveligt opholdt sig i det lejede hus i Aalborg siden slutningen af september. Angiveligt fordi hun har flere ungheste hos Stutteri Helgstrand, som er beliggende i umiddelbar nærhed af lejeboligen. Stutteriet bekræfter at de har forretninger med Yoora Chung, men at de ikke har kendskab til korruptionssagen.

 

Dansk politi tippet af koreansk journalist

Politiet var blevet tippet af en sydkoreansk journalist, der var udsendt af en TV-station i hjemlandet og var taget til Danmark for at opsøge dressurrytteren, der antageligt er indblandet i en større offentlig korruptionsskandale på nationalt plan i hjemlandet Sydkorea, der bl.a. involverer den sydkoreanske præsident ( se her).

 

Der blev allerede i går afviklet et retsmøde ved Retten i Aalborg, hvor det blev besluttet at tilbageholde Yoora Chung i fire uger indtil en udleveringsbegæring fra de sydkoreanske myndigheder er modtaget.

 

læs mere om baggrunden for skandalesagen her, hvor EB har samlet kildemateriale fra bl.a.: NTB, Reuters, BBC.

 

Læs TV2 nyhedernes omtale af sagen her

 

Billede

 

Yoora Chung foran arresten i Aalborg (Foto: René Schütze)


Tilføjet d. 03-01-2017 kl. 16:48 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Sydkorea og Korruption.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
15-02-18 Dom faldet i sydkoreansk skandalesag
17-10-17 Korruptionsanklage rettet mod det britiske rideforbund
05-07-17 Sydkoreansk dressurskandale eskalerer
20-04-17 Sydkoreansk dressurrytter dømt til udlevering - men anker til Landsretten
23-02-17 Sydkoreansk varetægtsfængsling forlænges igen
05-01-17 Wladimir nær endt i skandalesag
02-01-17 Sydkorensk rytter anholdt i DK


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider