Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

4 nye Danmarksmestre er kåret

I dag kom der 4 nye Danmarksmestre i Hedensted og Omegns Rideklub - en for childrenryttere, og en for hhv. 3'ere, 2'ere 1'erponyer. I alle mesterskaberne var der spænding lige til det sidste, da intet var afgjort før sidste rytter havde krydset målstregen.

På vej ind til dagens finale for childrenrytterne, lå Noona Wildfang Linde i spidsen med Chelino 3, efter hun havde været hurtigst i lørdagens runde. Men rent fejlmæssigt - som er det interessante, da det kun er fejlene der tages med til finalen - var hun lige med 8 andre ryttere. Da to ryttere gik igen på forskellige heste, var det i alt 7 ekvipager der måtte mødes i en spændende finale.

Det lykkedes kun en af lørdagens ryttere at ride finalebanen helt fejlfrit. Det var Cecilie Kjær med Aagaardens Elina, hvilket betød at hun kunne kalde sig Danmarksmester, uden at have været ude i en omspringning. Det var ellers lige ved og næsten, at hun skulle det. Anders Uve Sjøbeck Hoeck red nemlig fejlfrit på forhindringerne, men der indsneg sig en enkel tidsfejl, da han red over målstregen på Bøgelys Latina DWB. Det var til gengæld nok til at sikre sølvmedaljen til Anders.

2 ryttere måtte mødes i en omspringningen om bronzemedaljen - det var Gustav Christian Jacobsen med Waldemar og Amalie Reimer Nielsen på Pionier, efter at de begge havde fået samlet 4 fejl over de to runder. Her blev det Gustav der trak det længste strå, da han var den hurtigste af dem begge to - han fik 4 fejl i tiden 37,16 sek og Amalie fik 4 fejl i tiden 43.19 sek.

Se det samlede resultat HER.

 

Det næste mesterskab der blev afgjort i dag var for kat. 3 ponyer. Ind til dagens runde var det lykkedes 5 ryttere at ride fejlfrit. Men også for de helt unge ryttere var nerverne helt uden på tøjet - i lighed med childrenrytterne, lykkedes det kun en af de 5 ryttere at ride fejlfrit og det var Josephine Christian Jacobsen med Dykebeck Wild Hazel Nut, hvilket gav Josephine direkte adgang til guldmedaljen.

Ikke engang en omspringning skulle det blive om en eneste medalje. Med en enkel bom i dag blev det Emma Ponsaing med Crosshue Blue Eyes der fik sølv. Camille Emilia Gotterup Heissel red på Klinthoms Sir Chuck, og der blev nok ærgret lidt ekstra over tidfejlen de fik i går - den kostede nemlig en mulighed for sølvmedaljen, da de 5 fejl fra lørdagens klasse og med en nultur i dag var lige akkurart en fejl for meget til en omspringning, og de måtte nøjes med bronze.

 

Det samlede resultat kan ses HER.

 

Anderledes stærk konkurrence var der hos kat. 2 ponyerne. Her var 9 ekvipager fejlfrie i lørdagens runde, og af dem red hele 5 fejlfrit også i dagens runde. Det betød, at der skulle en omspringning til at fordele medaljerne og de utaknemmelige 4. og 5. pladser.

Medaljerne blev hængt om halsen på de tre, der kunne ride fejlfrit i omspringningen. Det var Freja Høyer Pedersen der fik hængt guldmedaljen om halsen, efter hun på Sabrina Fair red en omspringning i tiden 31.86 sek. Josefine Sandgaard Mørup fik sølvmedaljen, efter hun med Kantje's Valentijn red i tiden 33.08 og bonzemedaljen gik til Isabel Vang Hvitved på Hetto Levi Jones efter hun kom i mål i tiden 35.75 sek.

Hvis ikke Nikoline Dresler med Castleview Max havde revet en bom i dagens omspringning, så havde det været nødvendigt med endnu en omspringning. For hun red i præcis samme tid som dagens guldmedaljevinder, men en bom fik holdt hende helt ude af medaljerækken. 5. pladsen gik til Sara Spåbæk Johansen med Skovlands Lille Fod efter de fik 8 fejl i tiden 34.31 sek.

 

Det samlede resultat kan ses HER.

 

Hvis man synes konkurrencen var hård for kat. 2'er ponyerne, var det intet mod kat. 1 ponyerne. Her var hele 16 ekvipager fejlfrie i lørdagens runde, og yderligere 5 red med kun 1 tidsfejl. Men nerverne spillede rytterne et puds i dagens finale, og kun 3 ryttere måtte mødes i en omspringning for at fordele medaljerne. Her blev det den fantastiske pony Nikolina - i en alder af 20 år - der vandt endnu et mesterskab til den perlerække af mesterskaber, den pony har vundet igennem de sidste mange år. I år var det Maria Nørregaard Langhoff som sad i sadlen, og hun fik styret Nikolina i den hurtige tid 38.53 sek, og blev hermed en guldmedalje rigere. Sølvmedaljen gik til Annestine Kibech Hansen med Poetic Kelly, efter de red fejlfrit i tiden 41.93 sek. En enkel bom blev det til for Josefine Sandgaard Mørup på Bebo Com, og de måtte nøjes med bronzemedaljen.

Det samlede resultatet kan ses HER.

 


Tilføjet d. 20-03-2017 kl. 00:51 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
17-06-20 DM i distance afvikles i 2020 i national klasse
15-05-20 DM i springning udskudt
22-02-20 Oplev igen de bedste beslagsmede dyste i Herning
29-08-19 DM gik til en sikker Alexander Yde Helgstrand
27-08-19 Celine Silfen ny danmarksmester
16-07-19 Få styr på FEI-regler inden CSI og DM
11-06-19 Solid publikum opbakning til DM
11-06-19 Daniel Bachmann Andersen vinder DM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider