Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dobbelt DM triumf til Troensegaard   Opdateret

Anne Troensegaard og Kipling vandt suverænt det uofficielle DM for trakehnere ved weekendens arrangement på Middelfart Ridecenter, og indkasserede endnu en triumf, da det var Annes egen hest Litvinenko Sjæltofte med eleven Natalie Hering i sadlen, der sikrede sig andenpladsen

 

Uofficielt DM for trakehnere

Trakehner-Avlsforbundet i Danmark afholdte i den forgangne weekend det uofficielle Danmarksmesterskab i dressur for trakehnere i forbindelse med afviklingen af avlsforeningens årlige hingstekåring.

 

Dobbelt-triumf

Suveræn vinder af det uofficielle DM blev Anne Troensegaard på Kipling (e. Hofrat / Höhenstein). Det blev samtidig til dobbelttriumf for Troensegaard, idet hun tillige havde en betydelig aktie i andenpladsen. Anne er nemlig ejer af Litvinenko Sjæltofte, der med Annes elev i sadlen - den blot 17-årige junior rytter Natalie Hering - sikrede sig podiets næstfornemste placering.

 

Sejr til Troensegaard og Kipling

Anne Troensegaaard og Kipling havde på forhånd favoritværdigheden, men red et rigtig flot program, hvor det var tydeligt for enhver, at de både klæder hinanden og, at de begge to nyder samarbejdet, som kun bliver bedre og bedre. Anne red FEI 7-års finaleprogrammet som forbrænder til forårets og sommerens stævner, og indkasserede en bedømmelse på 77,565. Scoren blev efterfølgende korrigeret for sværhedsgrad til 81,564%, hvilket resulterede i en overbevisende sejr til ekvipagen.

 

Unge Natalie flot 2'er

En flot andenplads gik til Annes egen hest Litvinenko Sjæltofte (e. Imperio / Pidoroneur) - til dagligt kaldet 'Kaj', med den blot 17-årige sympatiske juniorrytter Nathalie Hering i sadlen. Ekvipagen red en MB2, der til trods for et par misforståelser og enkelte fejl, resulterede i en karakter på 72,763. Med tillæg for sværhedsgrad blev det til en samlet scorede 74,763 procent og en solid andenplads.

 

Anne har valgt at lade den unge Natalie træne og uddanne Kaj, mens hun selv fokuserer på Kipling, som er ejet og avlet af Peter Christensen i Nakskov. Hvorfor dette er tilfældet og hvilke planer der er lagt for fremtiden og for samarbejdet mellem de to ekvipager, kan du læse mere om, i det interview Anne Troensegaard gav efter sejren i det uofficielle DM for trakehnere.

 

Læs artiklen med interviewet med Anne Troensegaard på TAF's hjemmeside her.

 

Maria Slotsdal 3'er

Maria Slotsdal Steffensen og Kattavango e. Okavango/Inster Graditz opdr. John Dich red sig ind på tredjepladsen og red til en samlet korrigeret score til en score på 70.974%

 

Se de øvrige resultater fra trakehnernes uofficielle DM 2017 her:

 

Under lørdagens hingstekåring, blev iøvrigt to hingste endvidere kåret. Det blev den 3-årige Burnstein e. Finckenstein/Summertime ( avlet og ejet af Tonny Bang) og den 4-årige Preussenstern e. Herbstkönig/Connery E.H ( avlet og ejet af Kaj Olesen fra Lollands Varmblod).

 

Se artiklen med interviewet med Anne Troensegaard her

 

Billede

 

Anne Troensegaard på Kipling og Natalie Hering på Litvinenko Sjæltofte (Foto: Dariusz Foto)


Tilføjet d. 22-02-2017 kl. 14:35 og sidst rettet den 24-02-2017 kl. 18:22 af i kategorien Ridesport.
Tags: DM, TAF og Kipling.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
06-09-20 DM-sejr og frieri på samme dag
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
17-06-20 DM i distance afvikles i 2020 i national klasse
15-05-20 DM i springning udskudt
22-02-20 Oplev igen de bedste beslagsmede dyste i Herning
17-09-19 Anerkendelse til danskavlede trakehnere
29-08-19 DM gik til en sikker Alexander Yde Helgstrand
27-08-19 Celine Silfen ny danmarksmester
16-07-19 Få styr på FEI-regler inden CSI og DM
11-06-19 Solid publikum opbakning til DM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider