Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Cathrine Dufour nomineret til Bestsellers Olympiske Håb

Cathrine Dufour er nomineret til prisen Bestsellers Olympiske Håb, der for vinderen af prisen betyder økonomisk støtte frem mod de Olympiske Lege i Tokyo i 2000. Prisen uddeles ved Sport 2016 på DR TV den 7. januar 2017

 

Prisuddeling

Til januar indlemmer BESTSELLER endnu en atlet i rækken af talentfulde unge og lovende atleter, der har vundet prisen BESTSELLERs Olympiske Håb. Vinderen vil modtage støtte frem mod de kommende Olympiske Lege i Tokyo 2020, og prisen uddeles ved Sport 2016 (DRs Sportsgalla) den 7. januar. De nominerede er Cathrine Dufour (dressur), Anders Antonsen (badminton) og Anna Emilie Møller (atletik).

 

BESTSELLER Prisen
Det er ottende gang, at BESTSELLER uddeler prisen, som gives til en ung og lovende dansk atlet med en positiv attitude, olympiske drømme og med stort potentiale inden for sin sport. BESTSELLER uddeler prisen, som en del af det olympiske samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark. Med prisen følger DKK 100.000 inklusiv et tøjsponsorat på DKK 25.000. Støtten skal hjælpe vinderen på vejen mod at opfylde hans eller hendes olympiske drømme. Vinderen bliver præsenteret ved den årlige sportsgalla 'Sport 2016' i Messecenter Herning den 7. januar 2017. Showet vises live på DR1.

 

Seneste vinder
Den seneste vinder af prisen var den paralympiske atletikudøver Daniel Wagner Jørgensen, der modtog prisen tilbage i januar 2013. Han modtog prisen med håbet om at kunne levere gode resultater ved de Paralympiske Lege i Rio i 2016.

 

Og Daniel leverede. Med en sølvmedalje på 100m og en bronzemedalje i længdespring levede Daniel til fulde op til de forhåbninger, der var knyttet til prisen. Læs mere om Daniel og de tidligere vindere af prisen på about.bestseller.com.

 

Fakta om de nominerede til BESTSELLERS OLYMPISKE HÅB 2016

 

Cathrine Dufour, ridning, dressur

Cathrine var yngste deltager på det danske dressurhold ved OL i Rio, og hun endte også som bedst placerede dansker med en flot individuel 13. plads. 2016 var Cathrines første år som seniorrytter, og om 4 år til OL i Tokyo forventes Cathrine at blive ankerkvinde på det danske hold. Hun har i ungdomsårene vundet adskillige medaljer ved EM, herunder 3 af guld. Ud over sin egen karriere bruger Cathrine også sin tid som ung-domstræner for talenter i pony- og juniorrækkerne og har allerede elever med EM-medaljer.

 

Fakta om Cathrine (født 1992):
Sport: Ridning, dressur
Klub: Dufour Dressage
Resultater: - Individuel 13. plads ved OL i Rio

- 6. plads for hold ved OL i Rio
- Flerdobbelt Europamester som Junior og U21-rytter.
- Første internationale Grand Prix-sejr i 2015
- Nr. 18 på verdensranglisten

Se mere: http://dufourdressage.com/about/

 

Anders Antonsen, badminton
18 år gammel brød Anders Antonsen igennem ved at vinde Europamesterskabet for juniorer og senere på sæsonen vandt han sine første seniorturneringer. I år har Anders taget skridtet op, med 4 turneringssejre og en superseries premier kvartfinale ved Denmark Open. De flotte resultater har bragt den unge dansker helt frem som nummer 24 i verden, og han spås af mange eksperter som den næste store spiller i rækken af danske verdensklassespillere.

 

Fakta om Anders (født 1997):

Sport: Badminton, herresingle

Klub: Aarhus Badminton Klub
Resultater: - Junior Europamester 2015
- Vinder af Belgium International 2015
- Vinder af Scottish Open 2016
- Nr. 24 på verdensranglisten

Se mere www.andersantonsen.dk/index.php/ comments/

 

Anna Emilie Møller, atletik
I mange år var Anna Emilie Møller en lovende basketspiller og var bl.a. udtaget til U18-landsholdet. Ved DM for efterskoler vandt Anna 10 km i en fænomenal tid, og få måneder senere slog hun en 37 år gammel U18-rekord på 10 km. Vejen var nu banet for en løbekarriere, men med kun 4 officielle forhindringsløb på cv'et lå det ikke i kortene, at Anna skulle til Rio og repræsentere Danmark. Hun slog dog en 11 år gammel senior-Danmarksrekord med 23 sekunder, og få måneder senere stod hun i Rio som yngste danske deltager nogensinde i en olympisk løbedisciplin. Her huggede hun 9 sekunder af sin egen Danmarksrekord og endte sølle 2 sekunder fra en finaleplads. Anna håber på både finaleplads og måske endda medaljer i Tokyo om 4 år.

 

Fakta om Anna (født 1997)
Sport: Atletik, 3.000 m forhindringsløb

Klub: Blovstrød Løverne
Resultater: - Nr. 21 ved OL i Rio - 2 sekunder fra finaledeltagelse
- Dansk rekord på 3.000 m forhindringsløb
- Nr. 5 til junior VM i 10.000 m
- Nordisk U20-mester i 3.000 m

- Medaljetager ved danske og internationale ungdomsmesterskaber og ved danske seniormesterskaber i diverse langdistancer

Se mere: www.dr.dk/sporten/ol/rio2016/ atletik/video-dansk-rekord-af-anna- emilie-moeller-raekker-ikke-til- finale-i-3000#!/

 

Kilde: pressemeddelelse

 

Billede

 

Cathrine Dufour på Cassidy i CDI* i Stockholm


Tilføjet d. 09-12-2016 kl. 18:42 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
22-02-20 Total genoprejsning til Dufour og Cassidy!
01-12-19 Sensationel kur-sejr til Dufour og Cassidy
08-03-19 Dufour publikum magnet
21-02-19 Dufour glæder sig til UCH
22-01-19 Dufour-film nomineret til filmpris
01-11-18 OL-støttekroner til Cathrine Dufour
29-09-18 Sejr til Dufour og Bohemian i Flyinge
11-07-18 Økonomisk OL-rygstød til Dufour
24-06-18 Fra ponytrav til ren ekstravagance!
23-06-18 Flot Clinic med Dufour og Natalie


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider