Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dujardin og Utopia ej til Stockholm

Charlotte Dujardin har trukket Utopia fra 2016 CDI i Stockholm i slutningen af november, der skulle være et uventet comeback for den 15-årige hingst, men hingsten er ikke fit til at deltage, forlyder det fra Team Hester, og svenskerne er kede af at Dujardin melder fra

 

Trækplaster uden officiel udmelding

Der har ikke været nogen officiel annoncering af, at Charlotte Dujardin, ville returnere i sadlen på Utopia for det 5-stjernede world cup stævne i Stockholm der finder sted i dagene fra den 24-27 November 1016. Allegevel har Charlotte Dujardin været et af hovednavnene og trækplastrene på rytterlisten, og af arrangørerne regnet som en sikker deltager ved stævnet, men det laves der nu om på.

 

Trækker Utopia som ikke er klar

Carl Hester har nu officielt proklameret at den hollandske hingst trækkes fra konkurrencen, da han ikke er klar: "Vi er kede af at måtte meddele at Uthopia ikke kommer til start. Hesten er ikke i konkurrenceform, der er ikke meget vi kan gøre", udtaler Carl Hester til pressen og fortsætter "Utopia har været i avlen indtil oktober og er helt tydeligt ikke fit til opgaven". Hester, havde efter sigende allerede havde meddelt afbuddet til stævne arrangørene for mere end en måned siden, i god tid forud for at der blev lukket for tilmeldinger, men budskabet var åbenbart ikke blevet formidlet videre til organisatorerne.

 

Over-optimistiske arrangører

De svenske organisatorer har nok været lidt for overoptimistiske når de proklamerede, at Dujardin og Utopia var et sikkerk kort, som deltagere i konkurrencen. Ordføren for SIHS, Ulf Rosengren giver også udtryk for at det er ærgerligt, men at der altid findes en risiko for at at der indtræffer noget med hesten, og mener at selv uden Charlotte, vil det blive et spektakulært startfelt i dressuren i klasse med en OL-finalen.

 

Næsten et år uden konkurrencer for Utopia

Dujardin og Utopia konkurrerede sidst sammen i CDI-W i Amsterdam i Januar 2016, hvor ekvipagen sluttede som nummer fire i freestyle med hele 82,375%. Herefter forsvandt hingsten fra rampelyset, efter at et længere juridisk opgør i forbindelse med et konkursbo, og hesten blev efterfølgende solgt på auktion til en anonym køber, som solgte hesten tilbage til Hester og en medsponsor. Efter salget annoncerede Carl Hester, at hesten ikke var fit til flere konkurrencer på grund af skader, og ville blive pensioneret, selvom Hester på den anden side ikke udelukkede et muligt comeback. Det var alligevel en overraskelse for de fleste, da det forlød at Dujardin skulle ride hingsten i Stockholm, som altså alligevel ikke bliver en realitet.

 

Stærkt startfelt

At showet alligevel nok skal blive spektakulært er der sikkert ingen tvivl om.

 

Dujardins afbud i DCI giver plads til den svenske rytter Mads Hendeliowitz, men derudover er der mange velkendte navne på startslisten, heriblandt også et dansk:

  • Carl Hester, Storbritannien
  • Isabell Werth, Tyskland
  • Tinne Vilhelmson Silfvén, Sverige
  • Patrik Kittel, Sverige
  • Hans Peter Minderhoud, Holland
  • Jessica von Bredow-Werndl, Tyskland
  • Cathrine Dufour, Danmark
  • Diederik van Silfhout, Holland
  • Mads Hendeliowitz, Sverige
  • Rose Mathisen, Sverige
  • Cathrine Dufour, Danmark

Det bliver således et særdeles interessant felt, også uden Dujardin, hvor bl.a. også vores danske Cathrine Dufour på Atterupgaards Cassidy, skal starte for første gang efter OL i Rio.

 

Billede

 

Charlotte Dujardin og Utopia før hesten blev solgt på auktion og senere igen købt af Hester


Tilføjet d. 19-11-2016 kl. 10:34 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
26-09-20 Hester nyder succes på ny hest
04-01-20 Hester vinder i Liverpool på Nip Tuck
17-12-19 Dujardin: Følelsen var fantastisk
17-09-19 Hester og Nip Tuck britiske dressur mestre 2019
08-07-19 Hester tager sejren i specialen i Hartpury
08-07-19 Dujardin og Freestyle sejrer med 2x personlig highscore
17-06-19 Freestyle retur i storform – dobbeltsejr på over 80%
13-06-19 Hesters OL-hest Escapado er ikke mere
06-05-19 Dujardin og Freestyle får comeback i juni
19-03-19 Hester og Nip Tuck opnår overbevisende comeback


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider