Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Burghley Horse Trials var ingen dressurkonkurrence

Military har igennem en årrække bevæget sig mod at dressuren har haft større og større betydning. Det ser dog ud til at man på højeste niveau nu er ved at vende tilbage til tidligere tiders sværhedsgrad på terrænbanen. Således var både Badminton Horse Trials og OL i den sværere ende sammenlignet med de sidste mange år.
Tilsvarende viste Burghley Horse Trials sig også at blive til en rigtige militarykonkurrence hvor ryttere og heste blev udfordret på både banens sværhedsgrad og på tiden.

 

Det blev alligevel den bedste fra dressuren der vand, Christopher Burton på Nobilis 18 red dressur til 30,2 straf og lå derfor nummer et før terrænet. Efter terrænet lå Christopher stadig nummer et efter at have inkasseret 3,2 straf på tid, men nummer to var faldet langt tilbage og han havde således råd til hele fire bomme på den afsluttende springbane. Det var ligeved ikke at gå og med fire bomme blev det således lige akkurat til en sejr i årets Burghley Horse Trials med 49,4 straf.

 

Nummer to blev Andrew Nicholson på Nereo med 53,2 straf. Nummer tre blev Jonelle Price, med lørdagens bedste terrænridt rykkede hun op fra nummer 22 til nummer 4 efter terrænet. Jonelle var den rytter der var tættest på at nå tiden og havde kun 1,6 straf på tid.

 

Den rytter der flyttede sig mest på ranglisten i positiv retning efter terrænet var Oliver Townend som flyttede sig fra nummer 42 efter dressuren til nummer 10 efter terrænet og sluttede på en samlet syvendeplads.

 

Burghley blev det sværeste år i 10 år hvis man måler på antallet af ekvipager der nåede mål i terrænet. Kun 41% af de startende ekvipager krydsede både start og mållinie.

Ud over sværhedsgraden på terrænet kan det også have noget at gøre med at rytterne ikke længere rider til mål hvis de har fået for mange fejl. De vil ikke slide unødigt på hestene og vil derfor ofte vælge at opgive hvis de tidligt på banen har et "run out" eller tilsvarende.

 


Tilføjet d. 05-09-2016 kl. 23:59 af i kategorien Military.





Seneste relaterede nyheder
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
10-09-19 Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke
30-07-19 En legende takker af
08-07-19 Ponyekvipager udtaget til EM i military
17-06-19 Militaryryttere udtaget til ETM
13-06-19 Militaryryttere er endeligt udtaget til NM
12-06-19 Militaryhold udtaget til EM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider