Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ensartethed i dommervurderinger ved OL I Rio

En analyse af karakterene ved dressurkonkurrencerne til OL afslører større enighed og færre og markante afvigvariationer i procenterne afgivet af på tværs af dommerne end tidligere, hvilket peger på en positiv udvikling indenfor dressursporten

 

Dressurbedømmelser ofte udskældt

Dressur er i modsætning til f.eks. ridebanespringning en relativ subjektiv sport, hvor vinderne udvælges udfra dommernes vurderinger af det de ser, når de betragter ekvipagernes individuelle præstationer på dressurbanen.Derfor er dommervurderinger og kvaliteten af bedømmelser ofte noget der kan og har skabt en del debat i dressurkredse.

 

Hvis man betragter bedømmelserne der er blevet afsagt ved dressurkonkurrencerne ved OL i Rio, kunne noget imidlertid tyde på, at de seneste års mange diskussioner om kvaliteten af dommeres bedømmelser og de udfordringer der er opstået i kølvandet heraf og som har ledt til efterfølgende forsøg på at få øget strømligningen af vurderingskriterierne, tilsyneladende har båret frugt.

 

Flere bedømmelser af samme præstation

Når vi taler om dommeres kvalitet og erfaring, skal det naturligvis bemærkes, at de dommere der udvælges til at dømme ved de helt store sportsbegivenheder som f.eks. OL, naturligvis bliver udvalgt blandt de bedste og mest erfarne på verdensplan, og derfor ikke nødvendigvis er toneangivende for breddesporten, men selv på dette niveau har der tidligere været oplevet store divergenser blandt de afgivne dommerkarakter. Det er derfor et emne, der naturligt har en vis

bevågenhed i dressurkredse. Alligevel er det interessant at se på vurderinger på topplan, da der ved de helt store konkurrencer benyttes op til 7 dommere til at bedømme de samme ridt, hvorfor OL konkurrencer er et oplagt emne for en analyse af, hvorledes forskellene i bedømmelserne kommer til udtryk.

 

Sammenligning mellem Rio 2016 og London 2012

En analyse af dommervurderingerne fra dressurkonkurrencerne ved OL i Rio, afslører umidelbart en positiv tendens. Til trods for at antallet af deltagende heste i 2016 var 60 og hermed betydeligt forøget i forhold til de tidligere lege, viser dommerresultaterne både at der er mindre og færre signifikante forskelle mellem dommernes bedømmelser i det 7 mand store panel, sammenlignet med de seneste olympiske lege ved OL i London i 2012, hvor der deltog 50 dressurekvipager.

 

London var de første lege, hvor det blev besluttet at benytte hele 7 dommere til voteringerne, netop som følge af de drøftelser der fulgte efter legene i 2008, og som et blandt de tiltag, der blev igangsat for at rydde op i sporten og gøre vurderingerne mere objektive og retfærdige.

 

Resultaterne ved OL i Rio

Forskellen mellem den højeste og laveste score for de ialt 59 gennemførende ekvipager ved OL i Rio var gennemsnitlig 3.805 % ifølge en analyse som dressage-news.com har gennemført. I Grand Prix'en i Rio var der ialt 5 ekvipager, der der modtog bedømmelser, hvor der var en forskel i dommerkarakterene på mindst 6 % point - en forskel, der er så signifikant, at man normalt vil betragte det udenfor det acceptable, især taget i betragtning, at det ofte er små marginaler der adskiller de enkelte rytternes endelige placeringerne, og set i lyset af at dommerne normalt tilstræber, at der ikke opnås forskelle på mere end 5 procet point.

 

De konkrete 5 ryttere var konkret: Kasey Perry-Glass på Dublet, USA (6.1), Hans Peter Minderhoud på Johnson, Hollans (6), vores egen danske Anna Kasprzak på Donnperignon (6.7), Karen Tebar på Don Luis, Frankrig (6.1) and Masanao Takahashi på Fabriano, Japan (7.8).

 

Fire andre ekvipager opnåede resultater der differentierede med minimum 5 procent point. Disse var: Tinne Vilhelmson-Silfvén på Don Auriello (5.4) and Mads Hendeliowitz på Jimmie Choo SEQ (5.6) begge fra Sverige, Stephanie Brieussel på Amorak, Frankrig (5.1) and Yvonne Losos de Muñiz on Foco Loco W, Den Dominikanske Republik (5.6)

 

For de 31 ekvipager der skulle videre til Grand Prix Spcialen var forskellen på 4.125.

 

Tankevækkende er det at Kasey på Dublet var den eneste med stor variation der kom med på et medaljevindende team, mens Hans Peter på Johnson var den eneste ekvipage blandt de 10 førende der havde en dommer variation på 6% eller mere.

 

Dommerpanelet ved OL i Rio

Dommerpanelet bestod af syv dommere:Peter Holler, Tyskland ved K, danske Susanne Baarup ved E, Gary Rockwell, USA ved H, Stephen Clarke, Storbritannien ved C, Maribel Alonso, Mexico ved M, Thomas Lang, Østrig ved B and Eddy de Wolff van Westerrode, Holland ved F.

 

Resultaterne ved OL i London

I London var forskellen på høje og lave scores gennemsnitligt 3.818.

For de 32 ekvipager der kom videre til Grand Prix Specialen var den gennemsnitlige variation 4.025.

 

Tre ekvipager havde scores med en variation på over 6%: Laura Tomlinson på Mistral Hojris, Storbritannienn (6.277), Edward Gal på Undercover, Holland (7.128) og danske Anna Kasprzak på Donnperignon (6.489).

 

Otte ryttere havde en forskel på mindst 5%. Disse var: Helen Langehanenberg på Damon Hill (5.85) og Kristina Bröring-Sprehe på Desperados (5.426), Tyskland, Patrik Kittel på Scandic, Sverige (5.744), Morgan Barbançon Mestre på Painted Black, Spanien (5.744), Emma Kanerva på Sini Spirit, Finland (5.425), Jan Ebeling på Rafalca, USA (5.106), Jacqueline Brooks på D Niro, Canada (5.638) og Svetlana Kiseliova på Parish, Ukraine (5.958).

 

Damon Hill fik en tredjeplads, Desperados fik en fjerdeplads, Mistral Hojris blev numer 7 og Undercover blev nummer 11 - samtlige på medaljevindende hold.

 

Dommerne ved OL i London

Panelet ved OL i London bestod af: Wim Ernes, Holland ved K, Jean-Michel Roudier, Frankrig ved E, danske Leif Toernblad ved H, Gary Rockwell, USA ved C, Stephen Clarke, Storbritannien ved M, Maribel Alonson, Mexico ved B og Evi Eisenhardt, Tyskland ved F.

 

Billede

 

Dommere og officials fra dressurkonkurrencerne i Rio 2016 - heriblandt nummer to fra højre, danske Susanne Baarup

 


Tilføjet d. 03-09-2016 kl. 23:01 af i kategorien OL - Dressur.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
27-03-20 Udskydelse af OL potentielt til gavn for dansk ridesport
22-03-20 Er OL i Tokyo i fare?
25-12-19 Klimke til OL i to discipliner
17-07-19 Ride-anlægget til OL i Tokyo står næsten klar
20-06-19 Krav til OL i Tokyo 2020 er klar
25-11-18 Er WEG 2022 i fare?
22-11-17 FEI dropper ’HiLoDrop’ forslag
20-08-17 Crowd funding sikrer OL hest
10-06-17 Puuhaa – hestesport kom gennem OL nåleøjet
02-05-17 Hvornår opnår vi retvisende dressurbedømmelser?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider