Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Er OL i Tokyo i fare?

Tanken er ikke fjern, alt imens ridespotsstævner nu er aflyst frem til juli måned på grund af Corona pandemien, bringer det første medlem fra den Olympiske Komité, der selv er japaner spørgsmålet på banen: Skal vi udsætte OL i Tokyo i år?

 

Stævner aflyses på stribe

Store ridesportsstævner aflyses rask væk som følge af corona pandemien - nu helt frem til juli måned, og tanken om overvejelser om hvad der skal ske med OL, og om en udsættelse er påkrævet, er derfor ikke helt så fjern som tidligere.. Nu tager det første medlem fra den Olympiske Komité der selv er japaner, bladet for munden og opfordrer til at udsætte OL i Tokyo, der er planlagt til afvikling i slutningen af juli måned.

 

Komité-medlem opfordrer til udsættelse

Et medlem af den Japanske Olympiske Komité, Kaori Yamaguchi, har til et japansk nyhedsmedie som den første udtalt, at hun mener det nu er tiden til at drøfte en udsættelse af OL i Tokyo i sommeren 2020.

 

 

Kaori Yamaguchi er pensioneret judo-atlet og har den holdning, at IOC (den Internationale Olympiske Komité) sætter atleter i fare, ved at bede dem om at fortsætte med at træne som sædvanligt, selvom der er kaos som følge af den igangværende corona-pandemi. Dette til trods for - eller måske netop i kraft af, at Japan er et af de større lande hvor corona virussen spreder sig mest kontrolleret.

 

Yamaguchi, er én ud af 23 bestyrelsesmedlemmer i komitéen, og redegør for at hun planlægger at fremføre sit synspunkt til resten af den Japanske Olympiske Komité på et møde der er planlagt til afholdelse den 27. marts 2020.

 

Bekymrede sportsfolk

Mange atleter har udtrykt deres bekymring i forhold til at fortsætte træningen som normalt, mens de også skal følge de retningslinjer der er for karantæne og social distancering i de forskellige nationer.

 

OL -symbol for verdensfred i en tid hvor mennesker kæmper for livet

"I modsætning til andre sportsbegivenheder symboliserer OL det ideal, at sport skaber verdensfred, og vi bør ikke afholde OL, hvis mennesker over hele verden ikke kan hygge sig med det", fortæller Kaori Yamaguchi, som er den seneste person indenfor den globale olympiske bevægelse, der argumenterer for, at OL bør udsættes på grund af covid-19. Pandemien har allerede har inficeret mere end 300.000 mennesker i hele verden, inklusiv et af den Japanske Olympiske Komités egne medlemmer, Kozo Tashima. Herudover er der indtil videre registreret mere end 13.000 dødsfald på verdensplan indtil videre.

 

Udtalelser usædvanlige
Yamaguchis udtalelser er bemærkelsesværdige, fordi embedsmænd i Japan generelt har været meget tilbageholdende med at anerkende muligheden for en olympisk udsættelse. Da en embedsmand i sidste uge udtalte at legene formodentligt ville blive udsat, frigav Tokyo 2020 straks en pressemeddelelse om, at embedsmanden havde givet hans personlige mening som svar til et hypotetisk spørgsmål, og de undskyldte desuden.

OL står til at starte 24. juli, og det er endnu uvist hvor vidt dette er muligt, eller om OL udsættes eller aflyses på grund af corona-pandemien.

 

Billede

 

Tanken er ikke fjern, alt imens ridespotsstævner nu er aflyst frem til juli måned på grund af Corona pandemien, og nu bringer det første medlem fra den Olympiske Komité, der selv er japaner spørgsmålet på banen: Skal vi udsætte OL i Tokyo i år?


Tilføjet d. 22-03-2020 kl. 10:53 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: OL og Corona.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
08-12-20 Corona restriktioner igen
07-11-20 DRF-udmelding ifm. nye restriktioner i Nordjylland
03-11-20 Ingen championatsfinaler i 2020
23-10-20 Nye Covid-19 restriktioner - hvad betyder de?
30-09-20 DRF nyt om Corona forbehold
25-09-20 Championatsfinalerne er aflyst
25-09-20 Corona nyt fra DIF
23-09-20 DRF Corona-retningslinjer
18-09-20 DRF om de nye corona restriktioner


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider