Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mere guld til Danmark i Bernstorffparken!   Reportage

Her til morgen gik den individuelle finale for kat. 1 ponyer. Det blev en spændende finale, da kun 4 ryttere red ind i dagens finale med 0 fejl. Dagens bane var 125 cm høj og det var en svær bane.

De fejlfrie ryttere var naturligvis Phillippa W. Linde med Attyrory Goldstar, norske Sofie Rød med med Silvia VII, Elin Lundin samt Anne-Kristine Rie Truelsen med Westside Ranger. Ligesom i fredagens holdmesterskab, så var der ikke mange nulrunder her i dagens finale. Det var kun ganske få det lykkedes for. Heriblandt var danske Pernille Harritslev Dam Christoffersen Runehøjs Rocco, som det faktisk lykkedes at ride fejlfrit i begge runder i dagens finale. Men desværre var det ikke nok til en placering i klassen. Elin Lundin lå godt til ind i dagens klasse, men i dag var hendes pony ikke med på den, og det blev til to væringer på det første spring.

Også Clara Hallundbæk red fejlfrit i dagens første runde, og hun holdt sig inde i kampen om medaljerne med i alt 5 fejl, da det viste sig at både Sofie Rød og Anne-Kristine Rie Truelsen fik 4 fejl i dagens første runde. Danske Phillippa W. Linde fik til gengæld lagt sig selv helt i front, da hun red fejlfrit på Attyrory Goldstar, og som den eneste ekvipage havde 0 fejl ind i dagens anden og afgørende runde.

Det lykkedes Emmalou Falck Gubi Olsen med Matador at ride fejlfrit i anden runde, hvilket rakte til en delt 5. plads efter hun over alle runder havde et samlet resultat på 8 fejl.

Men det blev for alvor spændende, da vi nåede de sidste 4 ryttere i anden runde. Clara Hallundæk var den første på banen, og hun red en forbilledlig smuk tur med alt det overskud, som man kan forlange. Alt sad bare lige i skabet, og det blev naturligvis også til en fejlfri runde. Så var det op til de sidste tre ryttere, om Clara skulle få medalje eller ligge lige udenfor som nr. 4.
Den næste rytter var norske Sofie Rød. Hun red også en flot fejlfri tur, og presset var nu lagt på både Anne-Kristine, hvor en enkel bom ville betyde, hun var helt ude af medaljesammenhæng og på Phillipa fordi en enkel bom ville sende hende ud i omspringning.

Anne-Kristine klarede uden problemer presset, og til tilskuernes store jubel red hun fejlfrit! Samme stil holdt Phillippa - hun klarede presset til perfektion, og guldmedaljen var i hus!

Til gengæld betød det, at Sofie og Anne-Kristine skulle mødes i en omspringning. Den første rytter var Sofie, som lagde maksimalt pres på Anne-Kristine. Hun red en hurtig og flot omspringning i tiden 36,93 sek, og Anne-Kristine skulle gøre alt hvad hun kunne, for at slå den tid. Anne-Kristine gjorde også absolut hvad hun kunne, og på trods af en flot fejlfri tur, så var det ikke nok til at få sølvmedaljen, da hun kom i mål i tiden 38.09 sek, og Anne-Kristine måtte altså tage til takke med bronzemedaljen.

Det var ikke så længe, for end at finalen for kat. 2 starter her i Bernstorffparken!

Billede

Phillipa W. Linde, Anne-Kristine Rie Truelsen og Sofie Rød til præmieoverrækkelsen.

Billede

En værdig vinder skal en tur i vandgraven!

 


Tilføjet d. 28-06-2015 kl. 11:30 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af CK 1





Seneste relaterede nyheder
18-06-18 Ponyekvipager udtaget til NM og EM i dressur
06-06-18 Springrytterne udtaget til Nordisk Mesterskab
09-05-18 Danmark er klar til NM i dressur
06-08-17 Hele 8 medaljer til NM i Sverige for militaryrytterne!
02-07-17 Dansk medaljeregn ved NM i dressur
01-07-17 6 individuelle medaljer til NM i springning
30-06-17 Mere metal til de danske springryttere til NM
28-06-15 Junior NM finale med fald og styrt!
28-06-15 Celeste vinder guld til Danmark!
27-06-15 Danmark tog alle 4 guldmedaljer i dag!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider