Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

App analyserer gødningsprøver

Nu kan det snart blive slut med at aflevere ormeprøver til dyrlægen eller laboritoriet. En ny app der kan analysere billeder, der er taget med en smartphone og fortæller dig ikke alene hvor mange parasitæg der er i prøven, men også hvilke, er under udvikling. Lyder det for godt til at være sandt?

 

Forsinket aprilsnar ?

Ville det ikke være fantastisk, hvis man blot kunne tage billeder af en gødningsprøve med sin smartphone og via en app få oplyst, hvor mange og hvilke typer af parasitæg der er i prøven, og evt. hvilken type ormekur der evt. er behov for? En sådan app er netop på vej.

 

Det er med fuldt overlæg redaktionen ikke har sat denne nyhed op den første april, men har ventet til senere, for denne nyhed ville med sikkerhed blive dømt som aprilnar. Men man skal vælge sine emner med omhu, og upåagtet, at denne nyhed for mange kan virke som det pure fiktion, så er den faktisk god nok.

 

Amerikansk opfindelse

En lille amerikansk virksomhed ved navn MEP Equine Solutions, beliggende I det hesterige Kentucky, har netop modtaget et mindre statstilskud fra det amerikanske landbrugsdirektorat, til videreudvikling af deres teknologi og forretnings ide.

 

Virksomheden har udviklet en smartphone app, der kan tælle parasitæg i heste, udfra gødningsprøver, ved at man tager et billede af prøven og lader app'en analysere billedet. App'en kan til og med differentiere mellem de enkelte typer af parasit æg.

 

Parasight systemet

Systemet er døbt Parasight, (på dansk: se parasitter) og vil muligvis på sigt kunne erstatte det gammelkendte system med manuelle optællinger af parasitæg under mikroskop hos dyrlægen og uden at man skal sende prøver med posten og vente flere dage på svar. En traditionel metode, der ikke har været væsentligt videreudviklet siden den blev udviklet for mere end 75 år siden.

 

Systemet eliminerer hermed behovet for både centrifuger og mikroskoper. Teknologien kan differentiere typer af æg efter størrelse og form hos flere forskellige dyr så som heste, kvæg, får, geder, katte og hunde.

 

Gør det selv

Visionen med parasight er at hesteejere eller veterinærer kan indsamle prøver på stedet, filtrere prøven igemmen et simpelt filtersystem, farve æggene med en reaktionsvæske og indenfor 5 minutter tage et billede af de lysende æg. En app på smartphonen kan derefter tælle æggene, men den kan også differentiere mellem de forskellige typer parasitæg, og hermed levere individuelle tællinger for hver enkelt type af parasitter.

 

Parasight systemet leverer kvantitative resultater på mindre end fem minutter og sender testresultaterne med angivelse af anbefalinger til behandling til modtageren på mindre end 5 minutter. Det nyudviklede system introducerer en teknologi der ikke tidligere har været anvendt i veterinærområdet eller i landbrugsindustrien.

 

Hjæp fra stærke partnere

Den lille virksomhed har haft god nytte af at det berømte forskningsinstitut Kentucky Cluck Equine Research Center, ligeledes ligger i Kentucky og har udgjort en god forskningspartner. Ligeledes har universitetet Kentucky College of Agriculture for mad og miljø bidraget til forskningen, og beskriver systemet som meget lovende og som en pionér i innovation inden for området af parasitologi.

 

Hvordan i Danmark?

Det bliver spændende at følge færdigudviklingen og lanceringen af produktet, og virker lovende for at kunne revolutionere den måde vi håndterer og begrænser parasitbyrden på i vore hestehold, også i Danmark.

 

Spørgsmålet er så, om dyrlægerne fortsat vil kunne fastholde at være omdrejningspunkt, da ormekure er receptpligtige i Danmark og kun kan leveres gennem dyrlæger, eller om teknologien også på sigt vil kunne rykke på dette forold, hvilket i så fald kræver velvilje fra myndighederne.

.

Se præsentationsvideon for produktkonceptet her

 

Billede

 

Parasight analyserer antallet af parasitæg i gødningsprøver


Tilføjet d. 02-04-2015 kl. 10:49 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-05-19 Så er det tid til gødningsprøve
07-01-19 App giver inspiration til træningen
27-10-16 Ny app vil samle Facebooks hestemarked
21-01-16 Smartphone, Smartwatch - hvad med en Smartsaddle?
01-12-15 Dressur app'en fra Dansk Ride Forbund opdateret
11-08-15 EM i Aachen - følg med via APP
25-09-15 Følg din hests sundhed via app
09-05-15 FEI’s regler på ny gratis APP
28-01-15 Smartphones revolutionerer veterinærstudiet
25-12-13 Gratis dressur app til alle!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider