Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Så er det tid til gødningsprøve

Hvis du ikke allerede har fået krydset det vanlige tjek af i kalenderen, så er det på tide nu. Hestene skal testes for indvoldsorm og parasitter og om nødvendigt have ormekur før græsningssæsonen for alvor begynder

 

Forårstjek

Alle hestehold bør få udarbejdet en ormestrategi sammen med deres dyrlæge. Strategien kan variere lidt, alt efter alderssammensætningen af heste, måden hesteholdet udøves på, græsbelægning mv. Der udføres generelt tjek for parasitter to gange om året; forår før græsningssæsonen og efterår.

 

Hvis ikke du allerede har fået taget ormeprøver i dit hestehold, som en fast del af forårsforberedelserne, så er det fint tidspunkt at få taget en gødningsprøve på lige nu, og så evt. igen i august-september.

 

 

Tag altid prøver

Men én ting står dog fast, man bør ikke behandle sine heste ukritisk med ormekur uden at have taget gødningsprøve først, da det øger risikoen for resistens. Med gødningsprøve kan man nøjes med at behandle sdeheste, der har over en vis mængde orm, og undlade at behandle de øvrige.

Tidligere var der mange hestehold der tog stikprøver i flokken og ud fra det fastlagde om flokken skulle behandles, men dette bær ikke praktiseres.

 

Parasitniveauet kan være meget individuelt fra hest til hest, og det er helt misvisende blot at tage stikprøver. F.eks. vil føl og ældre heste med svagt immunforsvar typisk være tilbøjelige til at være mere belastet af parasitter end modne, aktive og sunde heste, men dette kan man ikke engang gå ud fra. Skal man være sikker, bør der tages ormeprøver fra alle heste, og selv her kan der være usikkerheder forbundet med prøverne, da koncentrationen af parasitter godt kan variere i de prøver der udtages fra den enkelte hest. Det er dog den mest præcise måde at afgøre om den pågældende hest skal behandles eller ej.

 

Hvilken prøve?

I ormeprøverne optælles normalt æg. Men da parasitter oftest eksisterer i forskellige stadier, kan det også være nødvendigt med en larvedyrkning på gødningsprøven, for at se om der skulle være blodorm. Blodorm kan nemlig først ses efter en larvedyrkning, som ialt tager 14 dage. I ormestrategien kan man evt. bygge ind at der kun laves dyrkning en gang om året, f.eks. når der tages prøver om efteråret.

 

Det anbefales derudover af dyrlægerne, at hesteejere desuden hvert eller hvert andet år undersøger gødningsprøven for resistens, og det gøres ved at man tager en kontrolgødningsprøve ca. 14 dage efter den første gødningsprøve. Her vil man kunne se om en eventuel ormekur har haft effekt, eller om hesten har udviklet resistens over det det anvendte middel.

 

Føl og plage

Har man mange føl og unge heste bør man få lavet en særskilt strategi for dem, da føl som oftest skal have ormekur, når de er ca. 3 måneder gamle. Og indtil plagene er 2-3 år skal der tages gødningsprøver - helst med efterfølgende resistensundersøgelse.

 

Billede

 

Hvis du ikke allerede har fået krydset det vanlige tjek af i kalenderen, så er det på tide nu. Hestene skal testes for indvoldsorm og parasitter og om nødvendigt have ormekur før græsningssæsonen for alvor begynder (Arkivfoto: Tine Lessèl)

 


Tilføjet d. 08-05-2019 kl. 09:12 og sidst rettet den 08-05-2019 kl. 09:13 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
17-09-20 Forebyg efterårets fordøjelsesproblemer
20-01-17 Banebrydende test for bændelorm
02-04-15 App analyserer gødningsprøver
14-03-14 Hvad har kokos-mel og løg med heste at gøre?
27-02-14 Levende føl i affalds-sæk


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider