Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heuberger sejrede i Prix St. George

Heuberger sejrede i dressur championatet TSF i Prix St. George med Anabel Balkenhol i sadlen, ved trakehnerprøvningen i Neumünster.

 

Den 7-årige langbenede hingst efter Imperio med Michelangelo som morfar, udviste stort overskud og kapacitet og blev godt redet med stor indføling af den rutinerede Anabel Balkenhol i sadlen. Til trods for et par ærgerlige fejl i galoppen, indkasserede ekvipagen sejren med 71,316.

 

Andenpladsen gik til hingsten High Pleasure 2, efter dansk avlede Cadeau med Tobias Nabben i sadlen. De opnåede 69,561. High Pleasure 2, startede ud med nogen uro fortil, men som programmet skred frem, slappede han mere af og programmet flød bedre til sidst.

 

På tredjepladsen kom vallakken Petit Pompidou, som faldt i rigtig god smag hos publikum. Det blev derfor til nogen hujen, da karakteren på 69,079 kom, som en del af publikum ikke var tilfredse med. En særdeles velgående hest.

 

Skuffende, kom den dejlige 7-årige hingst, All Inclusive, ind på en næstsidste plads med blot 66,140. Hingsten, der er efter Gribaldi med Buddenbrock som morfar, var urolig og ukoncentreret, og rytteren formåede ikke at få ro på og vise dens fulde potentiale. Hingsten Hamilton, havde et pænt ridt, dog uden de store højdepunkter, menHamilton blev godt redet, af danske, i Luxenborg bosiddende, Kristine Møller og ekvipagen indkasserede 66,711 for præstationen.

 

Resultaterne blev som følger:

  1. Heuberger 2, redet af Anabel Balkenhol (71,316 %)
  2. High Pleasure 2, redet af Tobias Nabben (69,561 %)
  3. Petit Pompidou, redet af Karin Lührs (69,079 %)
  4. Seal 4, redet af Peter Koch (68,684 %)
  5. Aragorn Le Grande, redet af Lutz Weyland (67,851 %)
  6. Hamilton 27, redet af Kristine Møller (66,711 %)
  7. All Inclusive, redet af Hannes Lütt (66,140 %)
  8. Rosafina WRT, redet af Franziska Sieber (65,658 %)

Billede

 

Heuberger 2, redet af Anabel Balkenhol, der vandt Prix St .George klassen (Forsidefoto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 18-10-2014 kl. 18:13 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
07-03-23 Nu starter Hest og Rytter 2023 i Herning
26-08-20 Succesfuldt avler/rytter-par gør det igen
24-04-20 DV delvist frikendt for Corona-kritik
24-04-20 Distelzar er død
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?
17-09-19 Anerkendelse til danskavlede trakehnere
17-06-19 Freestyle retur i storform – dobbeltsejr på over 80%
25-05-19 Balkenhol mister sin top-hest Heuberger
20-03-19 Imperio bliver schoolmaster
28-01-19 Kaiser Milton - ingen avlstjeneste 2019


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider