Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Orthilia er i genoptræning


Atterupgaards Orthilia er meldt optræningsklar efter sin kodeledsforvridning i foråret, der satte en stopper for sæsonens stævner for Agnete Kirk Thinggaard's nyerhvervede OL-hest. Agnete og Orthilia kan nu se frem til flere måneders genoptræning før Orthilia forventes stævneklar igen, hvilket om alt går vel betyder at ekvipagen bliver klar til forårssæsonen 2018

 

Foldskade satte Orthilia ud af spil i 2017

Efter en succesfuld debut på stævnebanerne i foråret 2017, satte en uheldig foldskade hurtigt en ærgerlig stopper for de videre stævnedeltagelser i 2017 for Atterupgaards Orthilia (e. Gribaldi / Donnerschlag) og Agnete Kirk Thinggaard, da Orthilia erhvervede sig en kodeledsforvridning under sin daglige foldtur (se her).

 

"Det er mega ærgerligt, og jeg er så ked af det, men det er hvad der sker. Vi prioriterer, at alle vores heste går på fold hver dag, og uheldigvis medfører det en risiko for akutte skader som denne. Men heste skal også ha lov at være heste, så vi må leve med den risiko", skrev Agnete Kirk Thinggaard ærgerlig efter at skaden blev konstateret i maj, på sin facebookside.

 

Store forventninger til stævnesæsonen

Det var rent sort uheld var det for Agnete, der blot kort tid forinden havde erhvervet sig den succesfulde danskavlede OL-hest, efter længere tids spekulation og rygter om et muligt salg (se her og her).

 

Atterupgaards Orthilia havde nemlig indtil da, været særdeles succesfuldt redet af Anders Dahls britiske kone Fiona Bigwood som bl.a. har vundet sølv for hold på hesten ved OL i Rio, og det var tanken med erhvervelsen, at Agnete allerede skulle ud og ride stævner på Atterupgaards Orthilia fra det tidligere forår 2017 med henblik

 

Agnete tog øjeblikkeligt konsekvensen

Selvom kodeledsforvridningen ikke i første omgang blev vurderet til at være alvorlig, besluttede Agnete sig hurtigt for ikke at løbe nogen risiko med den dyrt erhvervede OL-hest, og indstillede sig fluks på at lægge de planlagte stævner i 2017 på hylden for denne sæson.

 

Nu meldes det heldigvis at ekvipagen er påbegyndt genoptræningen i det små og vil tage det stille og roligt, det vurderes at de har ca. 4 måneders genoptræning foran sig. Det skulle umiddelbart betyde at ekvipagen bliver konkurrenceklar til forårets stævnesæsonen 2018.

 

Agnete er selv ovenud glad og optimistisk for meldingen om at Orthilia er klar til genoptræning og skriver på sin facebookside:

 

"Jubiiii!! Har siddet på Tillie [Atterupgaards Orthilia] i dag. Vi har ca. 4 måneders genoptræning foran os, men hun har det godt og jeg er SÅ glad for at være i gang med hende igen. Også selvom det lige nu kun er 2 minutters trav på langsiderne.Vi bliver SÅ klar til foråret!!"

 

Vi andre kan se frem til at ekvipagen bliver klar til foråret, og det kan formentlig betyde endnu en styrkelse af den for tiden stærke unge danske dressurtop, og hermed være bidragende til, at vi kan se frem til masser af god dansk dressur underholdning på konkurrencebanerne i både indland og udland i stævnesæsonen 2018.

 

Billede

 

Atterupgaards Orthilia, her med Fiona Bigwood som rytter ( Arkivfoto)

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider