Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hostefri hest på 4 dage II
Forfatter: 
Dato:  11-02-2020 16:08

Inspireret af denne www.heste-nettet.dk/forum/5/642684/ 642684/ gamle tråd ville jeg lige dele min erfaring. Dog ikke med kombucha men med Omega 3.

Min hoppe har altid haft tendens til hoste, helt fra føl i forbindelse med et regnvejr. For 8-9 år siden var det rimelig slemt, dyrlægen turde ikke give hende binyrebarkhormon pga risiko for forfangenhed. Hun kom på spåner og det hjalp. Hun kunne godt tåle, at resten af stalden stod på halm og også at spise det selv. Kom med et enkelt host i ny og næ typisk i forbindelse med vejrskift/regnvejr.

Men men her i "vinter" de sidste 3 måneder har jeg stort set hørt hende hoste hver dag morgen og/eller sen aften. Jeg købte en 10 kgs spand Mucolyt som nu næsten er tom, ingen effekt. For knap to uger siden blev det værre og jeg hørte nok 10 host pr dag . Min anden hest blev sat på spåner, hjalp ikke. Jeg spekulerede som en gal over, hvad der kunne være årsagen til, at hun igen var begyndt at hoste. Var det virkelig bare det dårlige vejr? Skimmelsvamp i stalden? Jeg kom så endelig i tanker om, at jeg cirka på samme tid, som hosten begyndte, var stoppet med at give dem chiafrø, som de vel har fået i 4-5 år. Og at jeg engang så noget om fiskeolie og astma. Søgte på heste, hoste, astma og Omega 3 og læste, at der er lavet studier, der viser, at det har effekt.

Så jeg begyndte at give gule hørfrø for en uge siden og efter to dage hørte jeg 1-2 host daglig og nu har jeg ikke hørt noget i 3-4 dage . Trods det elendige vejr, der har gjort at de ikke bevæger sig meget ud, men opholder sig inde det meste af tiden.

Jeg er også igang med at brygge kombucha, hvilket var årsagen til, at jeg fandt den anden tråd, jeg linker til, men det er ikke klar til brug endnu, ikke i de mængder jeg skal bruge i hvert fald. Det tager sin tid, når man ikke har et varmt sted at stille det.

Det blev lidt langt, men jeg betragter det nærmest som et lille mirakel, at hørfrø virkede så godt og så hurtigt. Så har du en hest, der hoster, var det måske værd at prøve chia, hørfrø eller en anden kilde til Omega 3.


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider